Tid til famillien

Hvis det havørredfiskeri som april bød på bliver standarden for de fynske kyster. Så har vi et verdensklasse-fiskeri lige udenfor vores hoveddør. Jeg har nok en tendens til at kikke mod fjerne verdensdele når fiskeeventyret skal drømmes, men ret skal være ret. I de rette måneder så er vores havørred-kystfiskeri et fiskeeventyr som kan måle sig med meget af det bedste verden rundt.

men, men intet vare evigt, heller ikke april måned, og da maj kom, da kom sommeren sandelig også, og fiskeriet dykkede. Vandtemperaturen steg eksplosivt, og forleden målet jeg foruroligende 17,4 grader. Det var dog kun et enkelt sted, og dagens øvrige målinger svingede mellem 14,5 og 16 grader, men selv det, er meget højt for årstiden. Havørrederne lider dog ingen nød, men de er blevet væsentlig sværer at få i tale. Den 5 maj var god ved mig, med fem landede fisk mellem 45 og 60 cm (de to største var stadig tydelige nedfaldsfisk)men derefter er det gået meget ned af bakke. Tre gange har jeg forsøgt mig med natfiskeri, men uden nævneværdigt resultat.

I år prøver jeg dog på ikke at gå i panik, for mønstret er det samme hvert år. Når vandtemperaturen runder 12 – 13 grader så bliver det svært. Havørreden spreder sig over store områder. Forårets store stimer brydes op, og ingen pladser fisker hverken godt eller skidt. Kort sagt: Der er fisk overalt, men det betyder også, at de er meget spredt, og forvirringen for fiskeren er total: Skal man fiske morgen, aften, nat eller dag?. Er fjorden, Æbelø, Storebælt eller Langeland det bedste? Der findes ikke noget svar på de spørgsmål det er blot at komme afsted. Det ene kan være nøjagtigt ligeså godt som det andet, men bonanza fiskeri bliver det aldrig i maj.

F.eks. tog jeg knægten med på Weddelsborg Rev forleden. Det startede meget traumatisk med at Nikolaj så let som ingenting cyklede fra mig på vejen derud. Han spurtede afsted, mens jeg halsede efter, og det på trods af at jeg netop har købt en sejeste mountain bike med mindst 100 gear, luftaffjedring, racersaddel og hvad ved jeg, netop for at INGEN skulle kunne køre fra mig på vej til revet.
Efter 10 minutteres fiskeri fangede Nikolaj en dejlig havørred på 50 cm i bragende solskin og havblik. Det var hans første anstændige havørred, og derfor en pragtfuld oplevelse for både ham og jeg.
Forholdene var resten af aftenen perfekte, men vi så og mærkede ikke andet end hornfisk derefter. Typisk maj måned.

Lille Oliver var selvfølgelig misundelig på storebror, så næste dag måtte der i al hast arrangeres en fisketur hvor han kunne være med, og selvfølgelig blev det er stor succes med de mængder der forfindes af hornfisk pt.
Lad mig i den forbindelse opfordre enhver forældre med lystfiskeri i blodet til at komme på hornfisketur med ungerne. Det er super hyggeligt for alle parter undtagen hornfiskene.
Vi fiskede med gode gammeldags bobleflåd, en lille meters nedhæng med en str. 10 trekrog monteret med en strimmel Berkley Gulp cut-bait (en agn der ligner, lugter og sikkert smager som sildefileter. Det er super let at bruge, sidder godt på krogen, og fanger oceaner af hornfisk).

href=

-og bare rolig havørredfiskeriet skal nok blive godt igen, bare vendt til vandet runde de 16 grader. Jeg skal nok holde øje med det, og vende tilbage.

Med hornfisk hilsen

Claus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk