Her kan du læse en grundartikel om, hvordan du bedst kommer igang med kystfluen. Her finder den erfarende måske ikke så meget nyt, men er du ny derude med fluestangen langs vores vidunderlige havørredstrande. Så er der gode tips og fiduser at hente.

Kystfluefiskeri

Efter sin spæde start i 70’erne har kystfluefiskeri haft en eksplosiv vækst, og langs mange kyststrækninger er fluefiskeriet i dag langt mere udbredt end spinnefiskeri.
Det skyldes i mindre grad at fluefiskeri visse steder i visse perioder vitterligt er spinnefiskeriet langt overleget med hensyn til fangstmuligheder, men det skyldes i langt højere grad at fremtidens lystfiskere virkelig er lystfiskere. Vi fisker af lyst og ikke af nød. Derfor søger vi den fiskeform der gives maksimal fornøjelse sammenholdt med gode fangstmuligheder, og har man først en gang oplevet fluelinen der strammer mellem fingrene, samtidig med at en stor blank fiskeside vender med et tungt sug i overfladen foran en. Ja, så er man for evigt solgt til kystfluefiskeriet.

Fluefiskeri er en meget effektiv metode til havørredfiskeri. Havørredens primære formål ved at opholde sig i det kystnære vand er fødesøgning, og hovedføden er hovedsageligt byttedyr i begrænset størrelse (rejer, tanglopper, småfisk, orme osv.) som let imiteres med forskellige naturtro fluer som via forskellige indtagningsteknikker (dem vender vi tilbage til) kan fiskes gennem vandet nøjagtigt som deres naturlige forbilleder. Hvor effektivt fluefiskeri er afspejles nok bedst i at det begreb som spinnefiskere kalder ”en følger” (en havørred der interesseret men ikke overbevist følger blinket uden at hugge) stort set er et ukendt begreb i kystfluefiskerens verden. Her er kontante hug mere reglen end undtagelsen.
Havørredens velvillighed til at hugge en lille levende fluer gør faktisk kystfluefiskeri til en meget let, simpel og fangstsikker fornøjelse. Sagt på en anden måde: Kystfluefiskeri er lige til at gå til for enhver. Gode forbindelser eller mange penge hjælper ikke her, det gør til gengæld et godt gå på mod og lyst til den fri jagt langs de åbne kyster. Selvfølgelig er der masser af åbne spørgsmål og barrierer der skal løses i form af fluevalg, årstider, strategi, valg af plads, kasteteknik og lignende. Et spændende puslespil som du i de følgende afsnit får et par vigtige brikker at begynde med , men de fleste brikker de hentes via egne erfaringer ude ved vandet.

Kystfluefiskerens grej

En forudsætning for succes er naturligvis at man har ordentligt og velfungerende grej og beklædning, og som ved alle andre fiskeformer så er grej udbudet enormt og der er rig mulighed for at blive mere vild- end vejledt i fluefiskernes spændende grejjungle. Når du går på opdagelse i denne grejjungle skal du dog hele tiden være opmærksom på en vigtig ting: ”Keep it simpel”. Havet er så stort at ingen kystørred udsættes for et stort fiskepres. Den ørred du fisker efter hverken sky eller mistænksom, men blot sulten. Samtidig har den højst sandsynlig ingen erfaring med lystfiskere, forfang og fiskekroge. Derfor er den af gode grunde ikke klar over om du bruger det sidste nye grej eller forrige års modeller, og vil heller ikke belønne dig derefter.

Kystfluestangen: Stange er et af udrustningens vigtigste redskaber, og skal derfor prioteres højt. En længde på 9’ til 9’5 fod er det rette. Længere stænger bør man holder sig fra da de bliver for tunge og langsomme at arbejde med. Den rette lineklasse er en vurderingssag. Nutidige højteknologiske kulfiberstænger kaster fortrinligt også i lettere klasser. En AFTM #6 stang er derfor et godt valg til standard kystfluefiskeri under rolige vejrforhold, men på dage med kraftig blæst eller ved fiskeri med store fluer kommer den til kort. Her er en #8 stang langt bedre. Den optimale løsning er derfor et #6 og et #8 sæt som du skifter mellem afhængig af forhold. To komplette kystsæt er dog ikke billige, så mange vælger den gylden middelvej i form af en #7 stang som klarer skærene året rundt.
Uanset hvilken lineklasse du vælger, så er det vigtigt at stangen har en god fast rygrad så den magter lange ubesværede kast. Vores kastestil er dog forskellige, og den stang som passer din nabo behøver bestemt ikke at passe dig. En fluestang er som et godt sæt tøj. Begge dele SKAL prøves inden man køber. Gode kystfluestænger fås fra ca. 1500,-. Fremragende stænger koster det dobbelte eller mere.
Fluelinen: Sammen med stangen er fluelinen den virkelig arbejdshest, som der ikke skal spares på. Der skelnes mellem to typer: WF liner eller skydehoveder. Hvilken type du skal vælge afhænger af hvor megen erfaring du har udi fluekast. Du starter med en WF line og ender med et skydehoved. Med WF linen lære man grundlæggende kasteteknik, dobbelttræk m.m.. Når det så småt ligger på rygraden så er tiden kommet til at skifte til et skydehoved som giver længere kast. Fald endelig ikke for den klassiske fejl med at starte med et skydehoved. Så mister du den vigtige grundlæggende føling med fluekastet. Kast med skydehoveder kræver god timing og udpræget brug af dobbelttræk. Ting man bedst lærer sig med en WF line. Man skal som bekendt kravle før man kan gå.
Uanset flueline type så er den flydende line førstevalget. Der findes fiskepladser og situationer der opfordre til at fiske med mere eller mindre synkende liner, men de er fåtallige, og bør derfor ikke i første omgang kommer i betragtning.
WF linen: Der findes mange typer af WF liner. En god kystline bør være hård i overfladen tynd i skydelinen og med et hoved (kastevægt) der har en længde på ca. 10 meter. Som sagt så skal linen være af bedste kvalitet. Prisforskellen mellem en standard og en fremragende WF line er for lille til at man må spare og dermed handicappe sig selv, men i den forbindelse skal man være opmærksom på at uanset hvad linen har kostet så er kystfiskeriet hårdt ved den. Forvent ikke at en WF flueline holder mere end 50 – 60 heldags kystturer.
Skydehoveder: Et skydehoved system er i bund og grund blot en udvikling af WF linen. Et hoved (kastevægten) koblet på en tynd skydeline. Længder, vægte og taperinger og tilpasning af skydehoveder bruger nogle fluefiskere megen god fisketid på at diskuterer. Det behøver du nu ikke, der findes i handlen glimrende færdiglavede skydehoveder der er til at tage direkte fra butikken og ud at fiske med.
Skydelinen er enten en coated type (som en ganske tynd ensartet flydende flueline) eller af nylon. Nylon skydeline giver de længste kast, men kræver en linekurv for at virke optimalt.
Forfang: Sidste led i kæde inden flue er som bekendt forfanget, og her er enkelthed også et nøjleord. I grove træk findes der to typer af forfang: Nylon- eller polyforfang. Alle tre er gode til kystfiskeriet. Standard taperede nylonforfang er på 9’ – 12’ der ender i en ca. 0,25 mm spids glimrende. Du kan knytte dem selv, men det er der de færreste der gider når færdige forfang uden knuder kan købes for få penge. Nylon forfang synker ikke alverden og derfor perfekte når man ønsker at fiske højt og let i vandet. Vil du derimod lidt ned eller foregår fiskeriet i bølger så er et intermidiate polyforfang det rette valg. Disse forfang strækker godt, og synker noget mere end et nylonforfang. Desforuden er et polyforfang forsynet med en l
ille løkke i spidsen, i den løkke binder man sin forfangsspids (typisk ca. 1 meter 0.23 – 0,28 mm nylon). Spidsen slides konstant og bliver kortere og kortere hver gang fluen skiftes, men er meget let at skifte. Nylonspidsen skiftes ofte et par gange i løbet af en fiskedag, men selve polyforfanget holder til talrige turer.
Almindelig standard nylonline er glimrende til spidsmateriale. Flurocarbon er der også mange der bruger på grund af dens stivhed og gode knudestyrke. En spids tykkelse på 0,25 mm er standard. Brug gerne 0,30 mm i uklart eller oprørt vand samt til natfiskeri, men medbring også altid en rulle 0,20mm hvis du rammer en af de sjældne dage hvor havørrederne er en smule forfangssky.
Fluehjul: Der findes mange lækre fluehjul, men i modsætning til stænger og liner så belønnes man ikke her i samme grad for at købe det bedste. Glæden ved at eje det bedste skal man selvfølgelig ikke kimse af, men der kræves ikke alverden af et kystfluehjul. Saltvandbestandighed, jævn stabil bremse, stor spole diameter (så ens fine flueline ikke krølles mere end højst nødvendigt) og lethed. Det er kriterier som sort set alle moderne fluehjul lever optil, uanset pris. Hjulet skal kunne rumme fluelinen og yderligere 50 – 100 meter bagline.
Linekurv: Alle kystfluefiskere vil have god hjælp af en linekurv. Den holder styr på løsline og mindsker friktionen når linen skydes. Det giver mærkbart længere kast. Det er vigtigt at linekurven har en god størrelse, fast sider og tæt bund. Kommer der vand i kurven, så skal det hældes ud i en fart. Ellers ligger det og skvulper rundt sammen med linen med linekludder til følge. Du kan selv lave en glimrende linekurv af en opvaskebalje, men de fleste foretrækker en købemodel der ser lidt smartere ud.
Beklædning: I afsnittet om beklædning på side ?? finder du råd om waders og vadejakker som begge er et must for kystfluefiskeren. En fluevest til smådelene kunne være oplagt, men endnu bedre er en såkaldt chestpack. Chestpacks kan være forskelligt udformet afhængig af fabrikant, men en model med to store og et par mindre frontlommer i kombination med en lille indbygget rygsæk er helt perfekt. Du bør ikke medbringe mere grej og forplejning end der kan pakkes i chestpacken. Det sikrer din mobilitet, og netop mobilitet er ekstremt vigtigt for at få succes som kystfluefisker.

Kasteteknik/kastelængde


Havørreder kan fanges ganske tæt på land. Ofte opleves hugget kun ganske få meter fra stangspidsen, men det er ikke ensbetydende med at du kan gå og kaste 5 – 10 også forvente at fange mange havørreder. Ved alt fluefiskeri er indøvelse af grundlæggende kasteteknik en kæmpe fordel, men hvor en å-fisker ofte godt kan dække sine fiskepladser på trods af en evt. middelmådig kasteteknik, så er der for kystfluefiskere ingen vej udenom. Du må bruge tid og kræfter på at lære at kaste så langt som muligt. Smalle linebuer, skydning af line og dobbelttræk er begreber der skal indøves på rygraden. Elegante underhåndskast og høj præcision er derimod ikke så vigtigt. Mange frygter at fluekast er meget svært, og noget man skal holde sig fra hvis man ikke er ung eller generelt megen erfaren fisker. En frygt der er helt ubegrundet. Både fiskeklubber og grejforretninger landet rundt afholder masser af kastekurser. Sørg for at blive tilmeldt et sådant.
Du kan ikke lære at kaste via en bog, men du kan lærer om fluekastes grundprincipper, fysiske love og begreber. Når du har en forståelse for det, så vil et kastekursus med instruktør bringe dig langt. Et kast der bringer fluen ud på 15 – 18 meter læres rimeligt hurtigt. Læg dertil dobbelttrækket. Det læres måske ikke den første dag, men hænger du selv lidt i på øvebanen i perioden umiddelbart efter et kastekursus, så falder dobbelttrækket dig naturligt efter kort tid. Med dobbelttrækket er du snart over 20 meter i kastelængde, og det er rigeligt til et effektivt kystfluefiskeri. Erfaring og finpudsning af grejet skal nok med tiden gøre dine kast endnu længere, og dygtige kystfluefiskere med mange fisketimer i bagagen kaster da også ofte over 30 meter, og selvfølgelig vil du også gerne nå derud, men at kaste 20 meter gentagende gange i træk uden alt for mange problemer og besvær det er det første mål. Et mål der kan nås ved et par timers læsning, 1 – 2 kastekurser med en erfaren instruktør og nogle aftener selv på den lokale boldbane. For øvrigt kan det fiskemæssigt være langt klogere at kaste 20 som 30 – 40 meter, men mere om det senere.

Kystflue strategi året rundt

Som sagt tidligere er havørreder generelt meget interesserede i de fluer som fiskeren servere for dem. Det sværeste ved kystfluefiskeri er derfor ikke at få fisken til at hugge, men derimod at finde havørrederne i det store hav.
Havørreder bevæger sig ofte meget mindre end vi tror. Når fisken har fundet et godt fødeområde så bliver den selvfølgelig der så længe det kan betale sig. Gode fødeområder lokker flere fisk til, og da havørreder bestemt ikke har noget imod hinandens selskab så kan små områder langs kysten rummer store mængder af fisk, mens store områder samtidig huser ingen eller kun ganske få ørreder. Der findes et gammelt ordsprog der siger 90 % af fisken befinder sig i 10 % af vandet. Det passer 100 % på havørredens opførsel langs kysten. Den endegyldige nøgle til succes er altså at finde de 10 % kyst hvor flertallet af fiskene opholder sig, og her er begrebet bevægelse det altafgørende. Alt for mange kystfluefiskere står alt for stille og håber på at havørrederne snart kommer forbi, hvilket sker forsvindende sjældent. Det er kystfiskerens opgave at finde fisken, ikke omvendt.
Det er vigtigt at du lærer at kaste, bevæge dig og fiske i en jævn rytme. Hvert kast skal dække nyt vand. En god fiskerytme forgår ved at du vadefisker i lårdybt vand. Hvert kast lægges skråt ud en smule foran dig, mens du trække ind bevæger du dig langsomt fremefter. Stå stille når du kaster, og bevæg dig så atter fremefter mens næste kast trækkes hjem. Omkring hvet femte kast lægges langs kysten i det spor du senere vil vade i. På den måde sikrer du at de fisk der står ganske nær land (og det kan være ganske mange) ser din flue inden de ser dig. Kun hvis du ser eller mærker fisk, eller hvis du af erfaring ved at du er fremme ved et særligt hot sted skal du ofre flere kast i samme område. Men har 7 – 10 kast i området ikke givet resultat sår er der atter med at komme videre. Du kan så måske med fordel vende tilbage senere, men forfald aldrig til at blive for længe det samme sted.
Bevægelse er generelt vigtigere end lange kast. Lad os stille et lille eksempel op:
Langs en given kystplads befinder der sig 10 havørreder pr. kilometer kyst. De 7 af fisken opholder sig fra land og maks. 20 meter ud. 2 fisk befinder sig mellem 20 og 40 meter grænsen, og den sidste fisk befinder sig endnu længere ude. En dygtig fluekaster, der lægger ca. 40 meter line ud i hvert kast, starter på strækket og dækker altså i teorien. 9 fisk i det tidsrum det tager at affiske en kilometer kyst. En kilometer længere fremme starter en anden fluefisker. Her er kasteevnerne ikke så gode så vedkommendes flue når kun ca. 20 meter ud pr. kast. Altså dækkes 7 fisk pr kilometer. Umiddelbart dårligere fangstchancer end fluefiskeren med de lange kast, men til gengæld tager det kun den halv ti
d at fiske et kast på 20 meter ind i forhold til et kast på 40 meter. 20 meter kasterne kommer derfor dobbelt så hurtigt fremad, og når at affiske 2 kilometer kyst på samme tid som den dygtige kaster er om at affiske 1 kilometer. Regner man nu lidt på tallene så dækker 40 meter kasterne 9 fisk på 1 kilometer, mens 20 meter kasteren dækker 14 fisk på 2 kilometer. Hvem tror du fanger mest?
Nu går regnestykket jo kun op hvis fordelingen af fisk tæt på land kontra længere ude er nogenlunde som beskrevet. Sådan er det selvfølgelig ikke altid, men langs en typisk dansk havørredkyst med god vanddybde tæt under land, da vil flertallet af de fødesøgende havørreder befinde sig fra kanten og 20 – 25 meter ude.
God bevægelse gælder ikke kun for fiskeren, men også for fluerne. Fluer lokker først og fremmest ved bevægelse. Vær derfor ikke bange for at giver masser af fart og bevægelse til fluerne. Træk gerne hurtigt og varieret ind. En langsomt fisket flue kan en sjælden gang imellem overraske, men generelt udløser fluer der fiskes hurtigt flere hug.

Kystfiskerens fluer

Populært sagt findes der ikke en flue der ikke kan fange en havørred. Alt fra de største torsketrolde til de mindste tørfluer vil før eller siden kunne give resultat. Det ændre dog ikke på at visse fluetyper klart er bedre end andre afhængig af fiskeplads, omstændighede og årstid. Bemærk at der tales om fluetyper og ikke fluemønstre. Havørreder der i den grad ikke imponeret af eksakte fluemønstre bundet af helt specifikke materialer efter præcise opskrifter. En havørred der f.eks. har forelsket sig i små lyse hesterejer vil kunne fanges på en hvilken som helst flue der bare nogenlunde matcher den naturlige reje i farve og størrelse.
Du kan groft skelne mellem to typer af fluer: Fantasifluer (også kaldet provokationsfluer) som er fluer der ikke ligner noget specifikt havørred føde emne, og imitiationsfluer der som navnet siger har naturlige modstykker. Begge fluetyper skal året rundt forefindes i kystfluefiskerens boks, men de bruges forskelligt.

Fantasifluerne
Det absolut første krav for et havørredhug er at fisken opdager fluen i vandet. Fluer der i form og farve adskiller sig markant fra kystens naturlige liv tiltrækker sig opmærksomhed som en ambulance der med fuld udrykning suser gennem byens gader.
Derfor er rene fantasifluer i store størrelser og friske farver meget ofte det rette valg hvis vandets sigtbarhed er lavt eller hvis du har behov for hurtigt at affiske lange ukendte kyststrækninger i søgen efter de bedste havørredpladser. Med en stor farvestrålende flue kan du tillade dig at lægge enddog meget god afstand mellem hvert kast, og alligevel være rimelig forvisset om at en eventuel havørred nok selv på lang afstand skal se fluen. Ulempen ved fantasifluer er til gengæld at de ofte vækker nysgerrighed på afstand, men mistænksomhed når fisken kommer tættere på.
Eksempler på gode fantasifluer er: Juletræ, Flash 9, Micky Finn, Sort Cigar og glimmerrejen.

Imitiationsfluer
Er kystvandet fint og klart og har du en god ide om hvilke områder af fiskestrækket der ofte holder fisk, så vil imitiationsfluer generelt være fantasifluerne langt overlegne. At præsentere havørreden for en flue der ligner det den æder det pågældende sted i den pågældende periode er ganske enkelt dødeligt effektivt, og må aldrig undervurderes. Derfor bør enhver kystfluefisker tillærer sig en basis viden om de byttedyr som havørrederne i ens område primært æder. Det vil oftes være: Tangloppe, rejer, hundestejler, børsteorm, tobis/sild og kutlinger. Hardcore fiskere kan gå videre med: Fladfiske yngel, krabber, landinsekter, ålekvabber, stenbiderunger og mange andre. Men pas på ikke at gøre det til en for stor videnskab. De seks førstnævnte udgør mere end 90 % af den samlede havørredføde. Du bør vide hvilken farve, facon, størrelse og primære årstid de pågældende byttedyr har i netop dit område, og forsyn så flueæsken derefter. Meget præcise imitiationsfluer kan være spændende at binde og fange fisk på, men husk altid at ret enkelte imitiationer kan gøre det ligeså godt. Rette størrelse er absolut det vigtigste.
Eksempler på gode imitiations fluer er: Flatwing (tobis/sild), The Real Børstenorm (børsteorm), CDC reje/Pattegrisen (reje), Fyggi (tangloppe), Fish streamer (hundestejle), Gobi (kutling).

To fluer på forfanget!
Fantasiflue eller imitiationsflue? Det er altid et svært valg, men hvorfor vælge? Med to fluer på forfanget kan du præsentere begge fluetyper for havørreden samtidigt. To fluer på forfanget er meget effektivt, og bør derfor altid benyttes når forholdende tillader det. Regn med at to fluer giver mere end dobbelt så meget forfangskluder som en så på dage med meget dårlige vindforhold eller hvis kasteteknikken i starten er en smule usikker så kan systemet giver flere frustrationer end fornøjelse. To fluer på forfanget giver også større vindmodstand, og nedsætter derfor altid den samlede kastelængde en smule.
Der findes to måder at montere fluerne. Du kan montere ekstra fluen i en kort ophænger tavs ca. 50 cm foran endefluen. På den måde arbejder begge fluer levende og let i vandet i hver sin linestump. Ulempen ved dette tackel er at det kludrer forholdsvis let. Et lille fif er dog at binde den korte ophænger tavs i væsentligt kraftigere nylon end hovedforfangsspidsen. F.eks. et stump 0,33 mm på et 0,25 mm forfang.
En anden mulighed er at binde et 50 – 60 cm linestykke i krogbøjningen af endefluen, krogens modhager gør at linestykket ikke kan falde af.. I enden af linestykket monteres så flue nr. 2. Dette rig kludre væsentligt mindre end det førstnævnte, men den øverste flue hæmmes noget i dens bevægelser, men erfaring viser at havørrederne tilsyneladende ikke lader sig genere synderligt af det. Sidstnævnte metode er lynhurtig at montere og afmontere uden at klippe i hovedforfanget.
Hvordan de to fluer skal kombineres er selvfølgelig op til den enkelte. Men brug altid to meget forskellige fluer, både i udseende og størrelse, og læg så mærke til at 70 – 80 % af fisken hugger på den mindste flue, men prøver du at fiske med den lille flue alene, så daler antallet af hug drastisk. Den store fluer lokker fisken til på afstand, men den lille flue udløser hugget.

Andre arter

Regnbueørred
Regnbuer (eller steelheads som er den amerikanske betegnelse for en regnbueørred i saltvand) er kærkommende bifangster under havørredfiskeri. Strejfende regnbueørrder kan dukke op hvor som helst, men er af gode grunde mere talrige i områder med havdambrug, hvorfra der jævnligt stikker nogle fisk af. Du behøver i dit fiskeri ikke at skelne mellem havørreder og regnbuer. De to ørredarter falder for de samme fluer og teknikker. Regnbuerne er dog kilo for kilo væsentlig stærkere end havørreden, og derfor altid en fornøjelse for enden af linen. En stor saltvandsregnbue s kan virkelig bringe en anselig mængde bagline i brug.


Multe
Vegetaren og sommergæsten Multe er en spændende men ekstrem svær fluefisk. Idet hovedføden består af plantedele og plankton så er multen svær at gøre interesseret i en flue der bevæger sig levende gennem vandet, men uvist af hvilken grund så kan multen overlistes, men for at det skal lykkes så skal flere ting gå op i en højere enhed. Først og fremmest skal du finde multerne. De kan spottes tæt under land. Enten når de går og gnaver alger på stenene eller sutter plantedele i overfladen. Fidusen er nu i små sæt at fører en mindre flue tæt forbi snuden af en eller flere multer. Kast forsigtigt, multer skræmmes meget let, men før eller siden vil en fisk blive interesseret og hugge. Tro nu ikke at det lykkes første eller anden gang. Ofte skal man lægge fluen perfekt hundrede af gange før det lykkes. Et lille ekstra trick er at forfodre multerne med nogle franskbrød stykker først. Er multerne først begyndt at æde brødet så bliver de så begejstret og smider de en del af deres skyhed fra sig og er væsentligt lettere at få til at tage en flue.

Hornfisk
I modsætning til multer, så er hornfisken meget let at fange på flue. Eller rettere sagt: Hornfisken er let at få til at hugge på flue, men dens hårde næb gør den svær at kroge, og derfor falder langt hovedparten hurtigt af igen, men det gør ikke så meget. Hornfisken er i maj og starten af juni så talrige at huggene på en fiskedag skal tælles i hundreder, og et par hundrede hug resultere måske i 10 – 15 landede hornfisk, hvilket vel er ganske godt for en fiskedag. Hornfisk jager udelukkende ved hjælp af synet, derfor er farvestålende fluer oplagte, men pas på de ikke bliver for store. Små fluer udløser langt flere hug og kroger bedre end større fluer. Store fluer lokker derimod bedre, derfor kan to fluer på forfanget også her gøre underværker. Især i starten af hornfiskesæsonen er ”bifangster” af havørreder meget normale.





Torsk
Kystfiskeri efter torsk er ikke hvad det har været. Bestanden af kystnære torsk er ganske enkelt for lille, men der findes enkelte steder især i vinterhalvåret hvor der stadig kan drives et fornuftigt kystfiskeri efter torsk, men lad det være sagt med det samme: kystflue er ikke nogen effektiv metode. Torsk, især de lidt større individer, har en tendens til at holde sig en smule for langt fra land til at fluefiskeren rigtigt kan nå dem, men indimellem og langs kyster med meget dybt vand tæt under land kan fluefiskere og torsk mødes, og så er der lagt op til god underholding. Torsken vil generelt være interesseret i hvilken som helst flue, blot den har en vis størrelse. Monter evt. et synkende forfang for at få fluen godt ned i vandet.
Dyrker du natfluefiskeri om sommeren efter havørreder, så støder du også på torsken, men ikke i nogen imponerende størrelse. I sommernatten søger småtorsk gerne føde tæt under land, og kan tiltider være så talrige at de hugger i stort set hvert kast. Desværre er større individer meget sjældne. Så sommertorsk er ofte mere til irritation end fornøjelse.

Bifangster
Kystfluefisker fanger også i ny og næ andre fiskearter med skrubber, fjæsing, ulk, makrel, småsej, havbars og sild som det mest almindelige, men der er tale om sjove bifangster som er svære at gå direkte efter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk