Med flue på fjorden

Årets første efterårsuvejr havde passeret landet i september. Regne væltede ned, og åen havde brat ændret karakter fra en lav krystal klar strøm, til en grumset flod der hist og her løb over sit åleje. Bækørredfiskerne fik i en fart skiftet det lette tørfluegrej ud med noget svære. Havørredsæsonnen var på en gang for alvor i gang. Flere fisk stod op i åen i dagene efter uvejret, det var tydeligt, at den øgede vandmængde for alvor fik fiskene fra fjorden til at søge det ferske vand. Men så pludselig: Vejret slog atter om, varmen vendte tilbage, åen faldt, og vandet klarede atter op. Bækørrederne begyndte atter med at tage tørfluer på overfladen, og havørredopgangen stoppede, ligeså brat som den startede. De ørreder som var kommet, puttede sig i åens få dybe huller, men hovedparten af opgangen nåede slet ikke åen, mens vandet var højt. De befandt sig stadig i fjorden, og måtte her tålmodigt vente på næste vandstigning.

Hvor i fjorden
Det kan virke en smule uoverskueligt at dække de store lavvandede fjordområde med en flue. Man vader og vader for endelig at nå en rimelig vanddybde. I vand til livet kaster man så rimeligt ubekvemt sin flue udover et begrænset område. Man skal ikke tage fejl af disse områder. De holder mange fisk. Især tidlig morgen og sidst på dagen søger havørrederne ind på det lave vand under fødesøgning. Overskyede dage med blæst og uroligt vand lokker også fisken ind. Flotte sensommerdage med høj klar himmel og blank overflade duer derimod ikke på det lave vand. Har man ikke et godt lokalkendskab, eller et godt tip at gå efter, så vil jeg ikke umiddelbart anbefale de store lavvandede fjordområder for fluefiskeren. Der er ganske enkelt her så langt mellem fiskene, at man hurtigt kan miste gejsten. Langt bedre er det at opsøge de dybere partier af fjordene. Det kan være hvor pynter og odder strækker sig ud mod dybt vand. Eller hvor sejlrender kan nås fra land eller ved vadefiskeri. I fjorde hvor større åer udmunder, da fortsætter åløbet ofte langt ud i inderfjorden, og især ved lavvande, da trækker, eller opholder der sig mange ørreder i disse render. Fluefiskeri på kanten af renderne er særdeles effektivt. Pas dog på ikke at vade for dybt. Ørrederne står oftes på kanten eller en smule oppe på det lave. De fleste fluefisker tager fluen af vandet til et nyt kast når den er ca. 10 meter fra topøjet. Hvis fluen skal nå at fiske op over dybkanten og en smule ind over det lave, så betyder det, at man skal vade ca. 12 – 13 meter fra kanten. Husk det. Man kan også fiske sin flue længere ind, men det giver, en dårligere fiske rytme når der skal arbejdes meget line ud, mellem hvert kast. En effektiv affiskning af dybkanten er, langt vigtigere end at fluen når nogle meter længere ud over det dybe. I dybrenderne kan man fiske dagen igennem i alt slags vejr. Morgen og aften er dog de bedste perioder, især hvis det falder sammen med lavvande.

Fjordfiskerens fluegrej

Det kræver ikke meget specielt grej til at tackle fjordfiskeri. Standard kystflueudrustning er tilstrækkeligt. Har man valget mellem flere sæt grej så fisk så let som muligt. Med let grej er der bedre mulighed for at fiske præcist til standfisk eller forsigtigt til sky fisk på lavt vand. Flydeline og letsynkende intermidate forfang er førstevalget, men jeg vil anbefale at medbringe et hurtigtsynkende forfang. Det kan være godt at have i baghånden hvis man fisker i dybrender med kraftig strøm. Brug ikke for tynd forfangsspids, der er store fisk i farvandet.
En linekurv er næsten et must, især hvis de srømfyldte render opsøges. Husk at næsten al fjordfiskeri er lig vadefiskeri. Derfor er det vigtigt at pakke praktisk så alt nødvendigt grej medbringes i vandet. Her er en fluevest uovertruffen. Lad rygsækken med madpakken, termokanden, mobiltelefon og kamera blive på land. Ingen af delene er noget værd hvis man har vadet en smule for dybt.

Efterårets fluer

Den farvede efterårsfisk tager gerne føde til sig i saltvand, men det er ikke noget fisken bruger megen energi på. En lille lækker reje i form af den ægte varer eller en kunstig menneskeskabt kan derfor let friste. Tit danner hanfisken territorier i saltvand hvor den allerede her, prøver at lokke en hun til at følge sig. Disse territorier forsvares ihærdigt. Sikkert derfor kan man tit finde krabber i maven på farvede hanfisk. Krabber er normalt ikke noget for havørreder, men bliver de for frække om efteråret, så vanker der. En sådan territoriehævdende fisk lokkes bedst med en større flue, gerne i lidt friske farver.
Som det kan læses, er det vidt forskellige fluer der fungere om efteråret. Nogen egentlig sikre kan ikke gives, der skal eksperimenteres.
De følgende fire er dem jeg hovedsageligt bruger, de er som det ses ret forskellige, men supplerer hinanden godt. Alle har de utallige efterårsfisk på samvittigheden, og alle er de også blevet afvist af utallige andre fisk. Så intet er sikkert, men det gør det jo blot udfordringen større og glæden når det lykkes endnu større.

Cream Fyggi
Denne lille lysegule variant af min Fyggi flue har mange gange vist sig uovertruffen. De orange- tippet gummiben der vimrer i vandet, har en nærmest magisk tiltrækningskraft. Tag ikke fejl af fluens beskedne størrelse. Også meget store ørreder falder for den.

Tunet Flash 9
Per Karlsens Flash 9 har i længe været min efterårs favorit. På det seneste har jeg tunet fluen lidt med et mere farvestrålende (pink) fronthackel og lidt flash i vingen. Det duer! Brune fyldige fluer er i det hele taget et godt efterårsvalg. De farvede fisk bliver tilsyneladende provokeret en del af det brune.

Orange CDC reje
En skrap orange flue skal man have i æsken. Her foretrækker jeg Michael Andersens CDC reje. Den ser godt ud og fanger. Jeg bruger den dog stort set kun, når jeg har spottet en fisk, der har afvist begge de ovenstående fluer, men da har den også tit gjort udslaget. Fisk gerne fluen hurtigt.

Mysis
Atter en Per Karlsen kreation. Lille giftig sag som altid er et godt bud. Ikke så god som Fyggi når det drejer sig om farvede fisk, men til gengæld suveræn til blankfisk. Farven på fluens krop kan varieres i det uendelige, mine favoritter er sort eller oliven. Jeg binder Mysis på små bredgabet karpekroge. Det er kroge der virkelig for fat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk