June 3rd at 3.30. Ready for the first cast of the day. Notice the decreasing moon in the background. Not a good sign.

Havørredtips til sommernatten

Æbelø Skt. Hans aften og nat 1998

Med svede drivende ned af ryggen når vi enlig frem til Østerhoved på nordfynske Æbelø. 7 – 8 kilometers gang med fuld oppakning og i waders kan nok sætte forbrændingen en smule op. Stående højt oppe på klinten har vi et fantastisk skue. Mod nord ses Endelave og Samsø tydeligt, mod syd strækker den fynske nordkyst sig og østpå kan de høje klinter ved Fyns Hoved skimtes. Jo, vi er godt placeret midt i landet.
På de yderste sten af Østerhoved, Æbelø’s østligste spids, sidder to skarver med vingerne spredt ud til tørring. Det er et godt tegn Hvor der sidder Skarver eller andre sky havfugle (måger regnes ikke som sky fugle) da har der ikke været andre mennesker (fiskere) i lang tid. Skarverne fortrækker dog hurtigt da vi tre fiskere kanter os ned af skrænten.
Første opgave på stranden er at samle brænde. Ingen rigger grej til før der er samlet nok brænde til at holde bålet kørende en hel nat. På Æbelø er det ikke noget problem. Skoven der vokser over vores hoveder levere nedfaldstræ i rigelige mængder, men langs andre kyster kan brændesamleri godt være en tidskrævende opgave. Jeg har sågar været med til i nattens mulm og mørke at måtte stjæle brænde fra et sommerhus, men det var i mine unge dage.

I anledning af Skt. Hans samlede vi den pågældende aften på Æbelø ekstra meget brænde. Et stort bål skal der til sådan en aften. Der er vist nået med nogle strikse regler omkring bål i den fri natur, men med lidt omtanke skabe et strandbål ingen problemer eller farer, og der er for øvrigt ingen vej udenom, et bål hører med til en ordentlig havørrednat.
Ved titiden bevæger vi os langt om længe ud i vandet. Jeg i midten, Torben og Kaj på hver sin side af stenpynten. Vi er alle skrupsultene men ved at det er klogt at vente, der er ikke noget som tanken om aftensmad der kan holde en vågen.

Solen er forsvundet bag horisonten, og vi fisker koncentreret i den gyldne time hvor vand og himmel nærmest flammer orange. Smukt er det, men som sædvanlig giver det ikke fisk. De fynske ørreder har aldrig kunne se charmen i skumringstimen. Først når det bliver rigtigt mørkt vågner de. Mens det resultatløse fiskeri står på skal jeg lige atter engang høre om Torben og Kaj’s oplevelser da de weekenden før også var en nat på Æbelø. Den lørdag havde de vore fælles gode ven Lars med, vejret var nogenlunde det samme som denne Skt. Hans aften: Sydvestlig vind, klar himmel og varmt. Allerede mens de samlede brænde til bålet så Lars fisken: En stor havørred skød ryg et stykke ude, Torben og Kaj havde ikke bemærket den anselige hvirvel i overfladen. Lars sagde ingenting men fik forbavsende hurtigt tændt bålet, og rigget fluestangen til og mens solen stadig stod på himlen krogende og landede han en fantastisk kystørred på lige under fem kilo. Det mest bemærkelsesværdige var at under hele fighten blev den store fisk tæt fulgt af en anden havørred som de tre vurderede til at være mindst ligeså stor. Efter Lars havde fået sin fisk på land, blev den anden ørred i området, og viste sig gang på gang i overfladen. Kaj og Torben fiskede som gale, men den store fisk ville intet. Da mørket omsluttede dem kunne de af gode grunde ikke længere se fisken, men tunge plask vidnede om at den stadig var i området.

Lars havde storsindigt ladet sine kammerater fiske, men efter en solid gang grillmad med kartoffelsalat, flutes og øl følte han sig klar igen, og bevægede sig forsigtigt ud i mørket. Den grå sandhest som lokkede den første fisk, var i mellemtiden blevet skiftet til en sort Cigarflue. Vore foretrukkende våben til natten. Rygterne siger at Lars kun kastede en gang, men måske skulle der et par kast til før en havørred suttede hans Cigar væk fra overfladen. En tre kilos skønhed i bedste sommerkondition. En flotte fisk, men faktisk lidt for lille til at være den de tre venner havde set hele aftenen. Torben og Kaj arbejdede hårdt videre. Lars tog en lur ved bålet.

Ved tre tiden mente han at det atter var tid til lidt fiskeri. Torben og Kaj stod sås som mørke silhuetter stående på hver deres sten for enden af pynten. Den store fisk var stadig derude, de havde hørt den et par gange, men kun småtorsk havde vist interesse for deres Cigarfluer. Dennegang fiskede Lars vist omkring et kvarter, før der atter var bud efter hans Cigar, og denne gang var det den store der havde taget. Fem kilo en gang til. En helt fantastisk bedrift og et fiske eventyr som ingen af de tre kommer til at opleve igen. Sammenlagt tre fisk der tilsammen vejede over 12 kilo. Fanget imellem to venner der fiskede tre gange så lang tid, på den samme plads med de samme fluer. Med til historien var at Lars lige sluttede hans one man show om morgenen med en lille pusling på omkring halvmeteren.

Tro i jeg var svær at overtale da Torben ringede midt på ugen og spurgte om jeg skulle med til Æbelø Skt. Hans aften? Lars kunne ikke komme med den nat, så alle skulle have en chance.
Måske skulle vi have ventet til en nat hvor Lars kunne. Det blev ikke en mindeværdig nat. Vi så og hørte ikke en fisk hele natten, og først da solen atter stod op af havet forbarmede en ørred sig på min flue. 43 cm – jeg kunne allerede høre Lars grine i telefonen.

Nattens gerninger

Det er benhårdt at være natfisker. Det kræver megen forberedelse, mange fridage, stor havørrederfaring, en forstående familie, hus og have der ikke kræver for meget, godt kendskab til de rette pladser, ikke mørkeræd og et godt helbred. Mangler du blot en af ovenstående faktorer så kan du prøve natfiskeri med stor fornøjelse ind imellem, men du bliver aldrig helhjertet natfisker. Men det er der heller ikke noget galt i, for helhjertede natfiskere er og bliver et specielt lidt ensomt folkefærd der lever om natten og sover om dagen (forhåbentlig ikke i kister), men de fanger en hulens masser havørreder, og det er jo nok til at vi andre dødelige skal interessere os en hel del for hvad de går at laver.

Nattens havørreder

Det er et kendt begreb at havørreder om sommeren kommer ind til kysten om natten for at jage. Ja, faktisk er det ikke kun et sommer fænomen. Hele året rundt er havørreden nataktiv, men hvor man i store træk fra september til maj kan fange dem døgnet rundt, så er man i månederne juni, juli og august henvist til udelukkende at fiske om natten. Fordi det er det eneste tidspunkt hvor havørred opsøger kystvandet om sommeren (jeg ved der findes masser af undtagelser og variationer fra år til år, men her holder vi os til de store træk).

Sommerens for havørreden ubehageligt varme kystvand påvirker dog fisken så meget at den selv om natten Men selv om natten kun kommer nær land i korte periode
r på specielt gunstige pladser. Disse pladser er kendetegnet ved at de byder på det køligste og/eller det mest iltrige vand i et givent område. Køligt vand findes langs dybe kyster eller ved stenodder/pynter der strækker sig ud mod dybt vand. Iltrige pladser findes især hvor der er strøm. F.eks. muslingerev eller snævringer ved fjord indløb og lignende. Byder en plads både på dybt vand nærved og strøm så er det helt ideelt, og i takt med at vandets temperatur stiger kritisk sidst i juli måned så oplever man at der kun fanges fisk sådanne steder, andre pladser dør ud, men i juni og det meste af juli er et af fænomenerne strøm eller vanddybde nok til at der er gode chancer. Det betyder at fjordens en muslingebanker hvor tidevandsstrømmen ræser henover kan være gode selvom fjorden ikke byder på store vanddybder. Omvendt kan den dybe klintekyst med ringe strøm være et ligeså godt valg. At vælge den rette plads er uhyrer vigtigt. Natfiskeriet bliver sværer og pladserne som sagt færre i takt med at kystvandet bliver varmere og varmere. Derfor skal man så vidt muligt lægge hovedindsatsen i første halvdel af sommeren. Der findes landet over mange kendte og klassiske rev, pynter, odder og snævringer der besøges af mange fiskere hver nat. Gode steder at starte sin natkarriere. Her er andre at lærer af, og fanger man ikke selv noget så er der nok andre der gør, og det giver blod på tanden. De største oplevelser får man dog når man sammen med nogle få gode fiskekammerater søger nye og mindre kendte natpladser. De findes i hobetal derude, og venter kun på fiskere med lidt pionerblod i årene.

Forberedelsen

Vi forbereder os stort set alle sammen for dårligt til en nattur. Normalt har man været tidligt oppe og gået på arbejde, med ungerne i Zologisk have eller klippet hæk. Om eftermiddagen skal man så Bilka rundt tre gange for at finde familiens ynglings grillsovs, hvorefter man haster hjem og tænder op i grill og mens den varmer kan man lige nå at slå græsset. Ved otte tiden samler man fiskegrej, tøj og proviant og efter en lang køretur og to kilometers gang med alt habeguttet er man så endelig fremme ved kysten, hvor man straks lægger ud med to – tre timers uafbrudt kasten udover revet. Resultatet er forudsigeligt. Når klokken er et halv to så er natturen blevet til en sen aften tur og man er på vej hjem eller man ligger og fryser mellem strandens ubarmhjertige hårde sten i et håbløst forsøg på at få lidt søvn alt imens havørreden guffer løs ude i mørket.

Ser vi fjernsyn, spiser chips og binder fluer hele natten i April inden vi skal en hel dag på kysten. Nej, vi sover fordi vi ved at det er nødvendigt hvis vi næste dag skal kunne fiske i 8 – 10 timer. Det er ikke anderledes om sommeren. En god lang middagssøvn inden det går løs er guld, men det går ud over grillaftenen med familien og naboen. Den fisker der lærer at prioritere sin tid får det bedste resultat. Hellere tre natturer om året hvor man er vågen og klar end ti som ender med at man sanseløs af træthed må opgive.

Jeg ved alt om at gode intentioner om søvn og afslapning kan være særdeles svære at efterleve i en travl hverdag, men så skru lidt ned for ambitionerne og planlæg på forhånd kun at fiske til f.eks. lidt over midnat eller stå tidligt op for at nøjes med morgenfiskeriet.

Nattens vejr

Sommerfiskeri er udpræget godtvejrsfiskeri. Morgen og aften mens det stadig er lyst kan der gøres gode fangster i dårligt vejr med uroligt vand, men om natten duer det ikke med bølger. Fiskene er der sikkert, men de har svært ved at finde vore agn i det oprørte vand og begrænsede lys. Små krusninger eller havblik det er derimod sager, og fiskeoplevelserne bliver alle dage større under sådanne behagelige forhold. Jeg vil derfor altid anbefale at man opsøger fralandsvind til nattens gerninger.

Spin eller flue

Sommernætterne er som skabt til fluefiskeri, og fiskeriet er faktiske ret enkelt. Mange uerfarende fluefiskere er nervøse for hvordan de skal klarer sig i mørke, men gang på gang oplever jeg at de kaster bedst i mørke. I stedet for at se, så føler og tænker man sig gennem kastet , og det finder man hurtigt behageligt. Skulle forfanget lande mindre pænt derude så går det også nok. Ingen ser det jo, heller ikke en selv. Faktisk er havørrederne sjældent imponeret af lange kast om natten. Fisken kommer meget tæt under land, og lidt kortere men kontrollerede kast er de fleste steder det bedste. Spinne- og fluefiskere har ikke altid lige let ved at fiske på samme plads om natten. Fluefiskeren har en begrænset kastelængde og dermed et begrænset fiskeområde foran sig. Afhængig af pladsens størrelse giver det plads til x antal fluefiskere samtidig. Spinnefiskeren har et meget større fiskeområde foran sig. Det betyder at en spinnefisker ofte ”fylder” det samme som tre til fire fluefiskere. En spinnefisker kan altså mageligt alene ”kontrollere” en god plads hvor der ellers kunne være plads til måske fire fluefiskere. Resultatet er at fluefiskere og andre spinnefiskere møver sig ind i hinandens fiskeområder og så har vi balladen. Jeg har selv både været del af og tilhører til meningsudvekslinger i den forbindelse hvis indhold ikke tåler tryk.

Vi burde nummerer alle gode sommerpladser også vedtage at alle ulige nummerer er for spinnefiskere og lige nummerer for fluefiskere. Året efter bytter vi!
Nattens fluer

Havørrederne kommer ind til kysten for at æde, og menuen står på alt fra sild til tanglopper. Derfor er der et utal af fluer der virker, men nogle er alligevel bedre end andre, og de bedste fluer er sjovt nok ikke nogle der ligner fiskens naturlige natbytte. Store fluer der fiskes højt i vandet er sagen. Jeg har fisket med mange forskellige gennem årene, men jeg vender altid tilbage til den sorte Cigar i str. 2. En stor flue der giver en god silhuet mod nattehimlen og dermed en flue som fisken kan se. Cigaren er bortset fra dens hale udelukkende bundet af sorte luftfyldte hjortehår der er klippet i facon. Det gør at fluen flyder og laver dermed en del uro i overfladen når den trækkes ind. Cigaren går altså på flere måder opmærksom på sig selv overfor havørreden, og det belønnes. Der er dog ikke noget magisk over Cigar fluen. Andre større flydende fluer bundet med f.eks. skumplast eller fyldige hackler virker ligeså godt.

Enkelte gange, især i august måned, har jeg oplevet at fisken ikke vil have Cigaren, da har jeg med succes skiftet til forholdsvis små lyse rejefluer, men stadig valgt nogle der fisker højt i vandet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk