Weekendens Seatrout Open kan notere sig  flere nye rekorder..

Fredag morgen blev, af DMI, lovet som en af de varmeste dage i mands minde, og vi kan roligt sige, at de for en gang skyld fik 100 % ret. Solen bragede ned over Danmark samtidigt med, at vandet var sprit klart og blankt som et nypudset spejl.

Efterårets konkurrence havde deltager rekord med 420 ivrige lystfiskerer, som alle gav den max gas fra tidlig morgen. Nogle valgte at starte ved midnat, når vejret nu ville blive som det blev. Meldingerne var ens over hele øen, der var mange fisk, og der blev endda set nogle rigtige store fisk på +5 kg , men de var umulige at få i tale.

Der skulle da også gå nogle timer, før der endelig  kom en fisk til indvejning, og det var ikke nogen stor fisk ,men det var da en begyndelse på konkurrencen.

Per med fisken der gav ham 3 pladsen.

Fredagen blev dagen, hvor den største fisk blev indvejet. Havørreden blev fanget af Maciej Grodzki, som kunne tilmelde sin vinderfisk på 3,5 kg og 68 cm. Foruden den flotte fangst, så kan han nu ser frem til en lækker fiskerejse til Bahamas i 2013

Jeg tror, at det er første gang i Seatrout Open´s  historie, at der ikke var fisk nok til en Top 10 på førstedagen, men meldingerne var klare…. der var masser af fisk, så hvad gik galt ?

Lørdag “nat” / morgen var folk afsted med fuld fart igen, men desværre var der om lørdagen ikke noget, der kunne minde om vind, eller bare noget der kunne relatere til krusninger på vandet. DMI fik for anden gang i træk  ret i deres prognoser.. Høj sol, ingen vind og ny varme rekort med højste temperatur målt til 26,7 grader (siden oktober 1978)..

Det er ikke optimale forhold til havørredfiskeri i oktober måned.  Men folk tog det i stiv arm, og nød det gode vejr og ikke mindst, så kunne folk sidde og nyde en kold øl/vand, imens nogle havørreder sprang  ud af vandet for at drille deltagerne..

Lørdag kl 12 var butikken fuld af lystfiskere, der ville prøve nye stænger og snakke om nye hemmelige tricks til at overliste de sky havørreder, men lige lidt hjælp det. Top 10 placeringen kom på plads med mindste fisk på 1,4 kg , så der skulle da være muligheder for at komme i Top 10.

Rygterne gik om lørdagen på massive stimer af multer ved bla. Enebærodde og på ydersiden af Odense Fjord (inderfjorden er nu fredet frem til premieren i marts 2012). En flok ihærdige havørred fiskere blev med et forvandlet til multe fiskende dræbermaskiner, men multerne var, lige som havørrederne, ikke til at fange, selvom der blev fisket med brød, basser og diverse fluer..

Søndag blev en dag, hvor der faktisk kom mange fisk ind, men alle var små fede blanke fisk, som fik lov til at gå i puljen til lodtrækningen om en rejse til Grønland i 2012. Eneste fisk, som kunne skubbe til Top 10 om søndagen, blev fanget af Benny Knudsen fra Faaborg. Han kom med en flot fisk på 2,45 kg., som han havde fanget ved Bøjden. Benny fik sig placeret på 2. pladsen og den holdt konkurrencen ud.

Dagens lykkeliste deltager ( Espen Beck) blev ved lodtrækning vinderen af drømmerejsen til Grønland.Vi i Go-Fishing har nu fået en ny rekord… Aldrig har vi set og hørt en mand springe så meget rundt på pladsen, som da hans telefon ringede… Vi ønsker Espen tillykke med rejsen, og vi håber, at han endnu har lidt stemme tilbage.

Vinderen af Grønlands rejsen i 2012

Som ved tidligere Seatrout Open, så donerer Go-Fishing 20,- kr. pr. deltager i konkurrencen til Vandplejefyn, for at honorere deres store frivillige arbejdsindsats for bedre forhold for den Fynske havørred. Med et deltagerantal på 392 i foråret og 420 deltager i efteråret (ny rekord) , så kunne vi overrække en check på 16.240 kr. til Lars Henriksen fra Vandpleje Fyn.

 

 

Foruden den stor check, så gav Go-Fishing  Vandpleje Fyn 38 jakker, som kan bruges, når de er ude og lave gydebanker eller flytte store sten, som gerne skulle give vores vandløb bedre betingelser for havørreden.

Du kan læse meget mere om Vandpleje Fyn her.  

Hvad gik så galt ?

Vi må bare sige, at vejret var alt for fint, for deltagerne kørte på med fuld skrue hele weekenden.

Man kan dog tvivle på, om alle deltager havde det rigtige grej, men det er der jo heldigvis råd for… Så dem, som ikke fangede noget, skulle måske kikke ind i butikken og få lidt nyt gear i rygsækken…   

Det mest positive må dog siges at være alle de beretninger om sete fisk. Det tegner derfor lyst for fremtidens fiskeri, når der kan berettes om så mange fisk hele øen rundt.

De kommende dage kommer til at byde på rigtigt efterårs vejr med både blæst og regn, så det var måske en ide at komme på kysten hurtigst muligt.

Tak for i år.

På gensyn til forårets konkurrence d. 13.-15. april samt efterårets udgave d. 5.-7. oktober 2012

De bedste hilsener

Team Go-Fishing

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk