Vi fortsætter selvfølgelig med hver måned at give dig en ny aktuel flue, en flue der passer til årstiden. Så er du altid klar til hver en tid !

Som vi løbende lanchere vores fluer, bliver de alle samlet her.

God fornøjelse ved fluestikket og ved fiskevandet !

JANUAR – POLAR MAGNUS

Polar magnus kystflue til havørred

Vi binder her Polar Magnus, en kystflue som virkelig har vist sit værd gennem årtier… Spicelt gennem vinteren og frem på foråret er Polar Magnus uhyr effektiv i den originale variation. Men også resten af året fungere dette fluemønster,  så prøv den også med gråt eller brunt fronthakkel. Så er du sikker på succes på din næste kysttur.

Du kan her se hvordan du binder en Polar Magnus, og i vores nye Webshop kan du selvfølgelig købe et komplet bindesæt til fluen, så du kan komme i gang ved stikket.. Har du ikke mod på at kaste dig ud i fluebinding, kan du naturligvis købe en Polar Magnus HER eller kigge ind forbi i butikken efter et eksemplar. – Husk vi har altid en kop gratis varm kaffe.

Hvis du har fået mod på mere fluebinding, så tjek vores kanal på youtube hvor der er flere bindevejledninger og andre spændende filmklip.

God fornøjelse

Team Go Fishing

FEBRUAR – BØRSTEDRENGEN

En af de helt store fluer til forårsfiskeriet på kysten og ikke mindst i fjorden..

De lavvandede områder på kysten, er de første områder der bliver varmet op her i foråret når vi begynder at få lidt varme i luften. Og når vandtemperaturen stiger, så begynder børsteormene at sværme, og havørrederne kan til tider gå helt amok, i disse områder. Men generalt året rundt, er børsteormen også et af havørredens fortrukne byttedyr. Så en børsteormsimitation må ikke mangle i flueæsken her i det tidlige forår..!

Kystfluen Børstedrengen, en børsteorms flue

 

Vi binder denne gang Børstedrengen i en brun udgave, men prøv den også i andre farver. Du kan binde fluen med an den farve Polar Chenille og evt. også en anden farve marabou, men ellers er materialerne de samme. Så bind gerne et par fluer i 3-4 forskellige farver.  Så skal du være sikker på succes på din næste kysttur… Ja så er det bare med at komme igang.

 

Du kan her se hvordan du binder Børstedrengen, og i vores nye Webshop kan du selvfølgelig købe et komplet bindesæt til fluen, så du kan komme i gang ved stikket.. Har du ikke mod på at kaste dig ud i fluebinding, kan du naturligvis købe en af vores mange børsteorms imitationer HER eller kigge ind forbi i butikken efter et eksemplar. – Husk vi har altid en kop gratis varm kaffe.

Hvis du har fået mod på mere fluebinding, så tjek vores kanal på youtube hvor der er flere bindevejledninger og andre spændende filmklip.

Jesper Lindquist andersen Go fishing med Havørred Børstedrengen børsteormsflue

MARTS – SVOVLORMEN

En ubehagelig grønbrun amerikansk svovlorm har sneget sig ind over de danske grænser. Den findes nu overalt langs kysterne i de indre danske farvande, hvilket i den grad har fået danske forskere til at råbe vagt i gevær.

De frygter, at den invasive art kan blive en alvorlig trussel for og måske ligefrem gå ud over det danske havmiljø. Det skriver Videnskab.dk. Forskere ved Syddansk Universitet, der, som de første, har nærstuderet svovlormen i Danmark . Man  stødte første gang på svovlormen i 2004. Siden har forskerne fulgt udviklingen i dens udbredelse via satellitbilleder fra Google Earth. Produktionen af svovlbrinte i ormehullerne er nemlig så stor, at der dannes purpurfarvede plamager af svovlbakterier på fjordbunden, som kan ses med en satellit fra rummet.

Hele Danmark ramt. Alle danske fjorde er fyldt med den lille svovlorm. Så Danmark er blevet ramt af en ny invasiv art i stil med dræbersneglen og dræbergoplen. Og måske findes svovlormen ligefrem i et større antal end de andre,” Det er formentlig store containerskibe, der har sørget for, at ormen er kommet til Europa fra Amerika. Mistanken er, at den har været blind passager i ballastvandet, der er det stabiliserende havvand i skibenes tanke.

Oprindeligt stammer svovlormen fra den nordamerikanske østkyst. Svovlormen bliver op til 20 cm lang og 2 mm bred. Den er grøn med rødbrune gæller. Den lever i sand i stillestående, kystnært vand, og især fjorde. Den borer op til 50 cm dybe gange, og fremmer dannelsen af svovlbrinte ved at stimulere væksten af svovldannende bakterier  i havbunden. Den dannede svovl lugter af rådne æg. Svovlormen kan betragtes som en alvorlig invasiv art,  der muligvis fortrænger den almindelige danske børsteorm, der ellers har en positiv effekt på havbundens iltindhold, fordi den graver gange, som den ventilerer med store vandmængder.

Ormen skyld i iltsvind Og optællinger af ormen viser, at nogle steder er populationen af svovlorme helt oppe på 1000 individer per kvadratmeter. Alene i Odense Fjord anslår Erik Kristensen, at der kan være mindst to milliarder svovlorme. Forskernes foreløbige resultater tyder på, at svovlormens tilstedeværelse og den øgede produktion af giftgassen svovlbrinte, som ormen står for, blandt andet vil gøre vandenes sandbund mere iltfattig og være skyld i det vigtige ålegræs’ forsvinden. “De grønbrune svovlorme er kommet for at blive, og vi vil aldrig nogensinde komme af med dem,” siger Erik Kristensen, marinebiolog ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet

Se mere om svovlormens udbredelse i Odense Fjord på dette VIDEOKLIP. fra TV2

Vores konklusion af Svovlormens indvadering er, at vi jo selvfølgelig er ærgelige over, at den har så stor betydning på havmiljøet, som den har, men som det ser ud, så er der intet at gøre, og man skal jo også lade naturen gå sin gang. Vi ser nye muligheder, eller måske nærmere forbedring af de nuværende muligheder. Fiskeri med Børsteorms imitationer er altid fremragende her i det tidlige forår. Og med en ny lille orm i de danske havørredvande, kan havørreden vel ikke få mindre interesse for orm.. Af erfaring så starter de små børsteorme deres aktivitet her i starten af sæsonen, og så kommer de store Sværmninger af børsteorme. Ofte så skal vandtemperaturen op på 4-6 grader,  før der rigtig kommer gang i de store sværmninger, men så er det også med at komme ud og kigge, for ofte kan sværmningerne afsløres ved lidt mågesjov ( dykkende måger ) og så er det bare med at fiske, for så er der med garanti også havørreder, masser af havørreder.

Skal vi lave en hurtig sammenligning mellem vores nuværende børsteorme og den nye svovlorm, så kan den største art af vores nuværende børsteorme blive helt op til 50 cm. i længden, hvor Svovlormen kun bliver op til 20 cm. lang.

Sidste forår testede vi denne flue i Odense Fjord, at den på det tidspunkt intet navn havde, var jo ikke relevant, når bare kreationen fra stikket fangede fisk… Og det gjorde den !! – den gjorde det faktisk rigtig godt enda. Den tog både grønlændere, nedfaldsfisk, og flotte fisk som denne Eilif Andersen fangede sidst i Marts på Lossepladsen – i Odense inderfjord.

Så uden at vide nok om den nye orm endnu, er vores konklusion, at skal vi imitere den nye orm, så skal den være lille her først på sæsonen og når vi når lidt længere hen, så kan de almindelige kendte børsteormsimitationer som eks. The Real Børstorm tage over. Men her først på sæsonen, skal du efter vores mening ned i strørrelse på fluen.

Vi har kreaeret denne lille variation af den nye orm, og kalder den naturligvis for Svovlormen.

Kystfluen svovlormen
Svovlormen – Brown        Testvinderen fra sidste forår
Børsteorms flue svovlormen
Svovlormen – Green 

Du kan købe Svovlormen i vores Webshop og se alle de andre mønstre vi har på børsteorme imitationer. Og har du mod på lidt fluebinding,  så kan du købe et komplet bindesæt til Svovlormen på webshoppen. Og så er det bare med at komme igang ved stikket så du er klar til fjorden åbner her den 3.  Marts

Se her hvordan du binder Svovlormen på vores Youtube Kanal.

APRIL – FINAL SHRIMP

Der findes 26 arter af rejer i Danmark, de er alle i forskellige størrelser og farvenuancer, nogle har pandetorn andre ingen, derudover variere de også i farve alt efter hvilke bundforhold de lever på. Så derfor er det altid en god ide, for kystfiskeren at have en række forskellige rejeimitationer i æsken. April måned er tid for fjordrejen i de indre danske farvande. eller Roskilderejen som den også hedder. Roskilderejen er ca 4-8 cm og er gråbrun med pandetorn.

Roskildereje

En god reje imitation er Final Shrimp, fluens ophavsmand er Thomas Hansen, som du måske kender fra Havørredens Hemlighedder – ellers kan du besøge hans hjemmeside og blibe lidt klogere på havørredfiskeri. thomashansen.biz. Som Thomas selv siger om denne flue.. – Final Shrimp: Dette er min favorit til fiskeri i fjorde og lavvandede  områder. Denne flue ligner om nogen anden en lille ny fjordreje,  specielt når den bliver våd, har den en slående lighed.

Final Shrimp Kystflue rejeimitation til kystfiskeri

Så kan vi jo godt blive enige om at April altid er en utrolig svær måned at vælge hvilken flue der skal for enden af forfanget. Børsteormene er der godt gang i, tobisyngel og fjordrejer begynder for alvor at vise sig langs kysterne, og ja også alle de andre byttedyr… Hvad skal man så vælge af flue?

Jeg fisker altid med 2 fluer på forfanget, det giver mig mulighed for at præsentere 2  forskellige fødeemner for havørreden, hvilket selvsagt er en fordel, ikke mindst her i foråret hvor havørrederne har det meget med at jage/spise et bestemt føde emne i en periode, for så at skifte til et andet fødeemne et par dage senere. Ofte kan du have et helt fantastisk fiskeri på en plads en dag eller to i træk. Hvorefter det så dør helt ud.. Du tænker.. fiskene er væk… Men nej ! De har bare ændret lidt i menukortet. Men du fisker jo selvfølgelig stadig med den børsteormsflue som har givet fisk de seneste dage.  Her er det så at flue nr. 2 (eks. en lille rejeflue) kan være forskellen på succes eller ej.. Hvis en flue har givet fisk eller kontakt, så lad den sidde og skift så ofte den anden flue, lige pludselig rammer du måske “Dagens Ret” og der kommer gang i fiskeriet igen .

Fluen Final Shrimp er i originalen hvid, men jeg kan personligt godt lide den i en lysbrun udgave. Du kan herunder på vores Youtube Kanal se hvordan du binder fluen, og i vores webshop kan du købe et komplet bindesæt til fluen. Har du ikke mod på fluebinding kan du selvfølgelig købe et eksemplar af Final Shrimp i butikken eller på vores webshop.

Maj – BaitFish Tobis

Kystens havørreder elsker fisk..

Lige fra store fede sild til små hundestejler og kutlinger, og det er året rundt… Ikke mindst her i sommermånederne hvor store stimer af tobis kommer helt nær vores kyster, det får havørrederne til at gå aggresivt til bidet. Derfor skal gode fiskeimitationer altid være at finde i kystfluefiskerens flueæske, og de må aldrig mangle i æsken. Tobisimitationer er et godt førstevalg, og her kan bla. nævnes Claus´ Flatwings, men husk også at have mindre fluemønstre med. F.eks. kutlinge og hundsstejlefluer.

Kystfluefiskeri i Maj og frem på sommeren er lig med godt vejr, og godt gang i alle fiskene store som små. Fiskeri med Tobis og fiskeimitationer skiller sig lidt ud fra det kystfluefiskeri de fleste kender, her fiskes med mere fart på fluen, og når hugget kommer, så er det med at holde fast! En havørred der jager Tobis, er i gennemsnittet lidt større og meget mere aggrasiv, så der dømt fight for alle pengene når fluen stopper derude!

Baitfish tobis kystflue, tobis flue til havørred

Det er varmt derude lige nu, og havørrederne virker måske lidt sløve for tiden. Men på kyster med pålandsvind er havørreden at finde tæt under land, fødeemnerne presses mod kysten og havørreden er lige i hælene… Og ja så er jo også godt gang i hornfiskene… Men husk det er nu de store blanke havørreder trækker mod åerne, og der fanges hvert år rigtig store havørreder under hornfiskefiskeriet. Så lad dig ikke slå ud af de mange hornfisk der til tider kan være…. måske det næste hug er storfisken ..?

Du kan i vores webshop se vores store udvalg af fiskeimitationer..

Se herunder hvordan BaitFish Tobis bindes på vores youtube kanal hvor der også findes flere gode bindevejledninger.

Køb bindesæt til BaitFish Tobis i vores Webshop.

Knæk & Bræk

Team Go Fishing

Juni – Black Cigar

Sommeren er lig med natfiskeri efter kystens havørreder..

Black Cigar er vel nok den mest brugte kystnatflue og ikke uden grund den fisker højt i vandet og har en god siluet mod sommerens nattehimmel, fisk den i lange ryg med en en kort pause indimellem, det er som regel lige når fluen kommer i bevægelse igen at fiskene hugger.

sort cigar natflue til kystens havørred

 

Black Cigar er en super effiktiv natflue til kystens havørreder. Sort cigarflue, sort skumfidus eller night skater er bare et udpluk af vores store natflue sortiment, se flere under NATFLUER. Kystfiskeri når det er bedst !

Se herunder hvordan Black Cigar bindes på vores youtube kanal hvor der også findes flere gode bindevejledninger. bla. af Sort skumfidus som også er en framragende natflue.

Køb bindesæt til Black Cigar i vores Webshop.

Husk at montere en selvlysende perle eller to foran fluen inden du går igang – så kan det ikke gå helt galt. Husk havørrederne jager helt inde under land om natten, så lange kast er ikke nødvendigt, koncentrer dig hellere om at rette forfanget ud og ikke lave kludder ;-)

Find gode natfisketips i vores Go-Fishing artikelarkiv – her.

God fornøjelse ved fluestikket og derude i de lyse nætter.

Knæk & Bræk

Team Go Fishing

JULI – Fluffy Multeflue

Multefiskeri på flue multefluen fluffy

Multefiskeri kan være meget intens og udfordrende, og til tider helt umuligt. Men det er jo nok det der driver os lystfiskere så meget efter de mystiske multer. Hvis de var lige så lette at fange som sild, var det nok ikke helt den samme udfordring. Oftes spottes fiskene først, hvor efter der fiskes på dem. Multen er vegatar og derfor svær at overliste, da den ikke ligefrem jager dens mad som andre fisk gør, den tar det mere stille og roligt, og overvejer nøje hvad den indtager af føde. Multen skraber tang, alger og snegle af sten med dens store læber som er meget seje og svære at sætte krogen i.

multe flue fiskeri

Det mest oplagte valg af flue til multefiskeriet er at imitere lidt frisk tang. Vores bud på den optimale Multeflue er Fluffy Multeflue, fluen er bundet på en lille trekrog, som optimere krogningsprocenten væsentligt. Den klassiske grønne marabou er lige brudt af et lille rødt hugpoint bagerst på fluen.

Fluffy multeflue til sommerens multer

Se også den klassiske Multeflue – Bundskraber multe

Joe her fra butikken er om nogle bidt af en gal multe.. Hele sommeren igennem er han at finde langs de fynske kyster hvor han kravler rundt langs stranden, for ikke at skramme de sky multer. Joe har allerede været godt igang i år med Multerne og har landet flere flotte eksemplare. se bare hans og alle de andre Multeindlæg der er kommet ind i vores fangstforum.

Er du en af de dygtige som her til sommer fanger en multe eller to, så tjek her denne lækre opskrift på multe, det er en af vores gode kunder Brian Grensteen, som til daglig arbejder som kok, der har været så venlig at kreere denne lækre ret.

Se herunder hvordan Fluffy Multeflue bindes på vores youtube kanal og køb bindesæt til Fluffy Multeflue i vores Webshop.

Husk at multerne trækker helt inde under land, og kan derfor være svære at komme til uden at skræmme dem. Har du en strækning med klintekyst der holder multer, kan det være en fordel at gå oppe på klinterne og kigge ned for at spotte hvor multerne holder til.. inden du fisker på dem.. så du ikke fisker i blinde.

Multe fiskeri jesper lindquist andersen go fishing

Har du brug for lidt tips til grejet, så læs her om Joes Multebonanza sidste sommer.

Foreløbig er store multeflokke spottet på det lave vand omkring Æbelø, primært sydvest for selve Æbelø.

I Odense Fjord er de mange steder – men gerne i yderfjorden på indersiden af Enebærodde og ned i bugten mod Bregnør.

På sydfyn finder du lige nu masser af multer ved Lunkebugten, Sønderby Klint og Sønderhjørne. Og på sydlangeland er Keldsnorfyr altid et besøg værd.

God fornøjelse ved fluestikket og derude i sommervarmen…

Knæk & Bræk

Team Go Fishing

 

August – Pattegrisen – Sandfarvet..

Pattegrisen, havørredfiskeri med rejeflue

Pattegrisen, er en super imitation af en reje. Den mest kendte variation af denne flue er i den originale “pattegrisfarve”, men Pattegrisen bundet i en sandfarvet model, kan ofte være det der skal til her i sensommeren, hvor der er rigeligt med føde ude langs vores kyster. Havørrederne kan frit vælge mellem en masse fødeemner, så det er med at imitere det naturlige så godt vi kan, og med denne flue kommer du ikke meget nærmere det ægte !

Pattegrisen kystflue rejeflue pattegris reje imitation til havørred og seatroutDu kan her se hvordan du binder Pattegrisen, og i vores nye Webshop kan du selvfølgelig købe et komplet bindesæt til fluen, så du kan komme i gang ved stikket.. Har du ikke mod på at kaste dig ud i fluebinding, kan du naturligvis købe fluen HER eller kigge ind forbi i butikken efter et eksemplar. – Husk vi har altid en kop gratis varm kaffe, samt et godt råd om hvor du finder havørrederne netop nu.

Hvis du har fået mod på mere fluebinding, så tjek vores kanal på youtube hvor der er flere bindevejledninger og andre spændende filmklip.

 

Odense fjord fiskeri

God fornøjelse

September – Flash Mysis

Da Jens Staal i sidste uge kom på arbejde og fortalte om gårsdagens helt forrygende fiskeri, med fisk i overfladen, følgere  osv. osv. Ja ja Jens men hvad med fisk på land ?.. Jaa.. de var lidt svære, det var de.. men da først svævefluerne kom på, varede det ikke længe inden der sad to + 60 cm. fisk forenden af linen, og 5 min. efter var der bud igen, og så fortalte Jens ellers ivrigt… Og så kunne man bare sidde og lytte og tænke tilbage på sidste tur man selv havde hvor fiskene var der men absolut intet ville, måske man bare skulle ha tænkt lidt anderledes og sat en svæveflue på..?

svævefluen flash mysis

Artikel i fiskemagasinet FiskeFeber -Jens Staal har gennem et par år holdt sit bedste kystfluetrick tæt til kroppen. Som alle andre kystfiskere oplevede han dage med roligt vejr og “umulige” ørreder, der viste sig i overfladen, men ikke reagerede eller måske ligefrem blev skræmt, når der blev fisket på traditionel vis, men så var det, at “svævefluerne” kom i brug…

Du kan læse hele Jens´ artikel om svævefluerne her..

Du kan herunder på vores Youtubekanal se hvordan Flash mysis bindes. og finde materialer til fluen i vores webshop. eller købe de færdige fluer her.

To svævefluer og nylonforfang Jeg bruger gerne et standard 9 fods Orvis nylonforfang, taperet til 0,22 mm. Heri binder jeg den øverste flue. I dens krogbøjning binder jeg så yderligere en lille meters nylonline, hvori endefluen monteres. Formålet er ikke at fange to fisk på én gang, selvom det da ville være sjovt, men to fluer, specielt de små, syner af mere end en, så det er primært på grund af “reklameværdien”.

Knæk & Bræk

Team Go Fishing

Oktober – STF Rejen

Så er vi så småt startet på efteråret, og der er massere af fisk derude, både på de åbne kyster er der fisk som endnu ikke har tænkt gydning endnu. Men en del fisk er dog allerede trukket i den gyldne gydedragt og stillet GPS´en ind mod åerne. Fiskene har på denne årstid megen føde at vælge imellem, og tit skal der enten findes en god naturtro imitation frem fra æsken, eller også skal der virkelig satses på de mere farvestrålende fluer. det kunne eks. være Zonkers i gul eller rødlige farver, der kan provokere ørreden til hug.

Vi har valgt at denne månedes flue skal være en naturtro Rejeimitation

– Nemlig STF Rejen i afdæmpet farve.

STF Reje til kystfiskeri med flue rejeflue

I vores Webshop kan du selvfølgelig købe et komplet bindesæt til fluen, så du kan komme i gang ved stikket.. Har du ikke mod på at kaste dig ud i fluebinding, kan du naturligvis købe fluen i vores webshop eller kigge ind forbi i butikken efter et eksemplar. – Husk vi har altid en kop gratis varm kaffe.

Se her hvordan STF Rejen bindes.

God fornøjelse

Team Go Fishing

November – Zonker

Det er blevet koldt og trist men fiskeriet kan stadig være godt . Det eneste der kræves er en flue der gerne har nogle synlige farver og er meget livlig i vandet.

En livlig og til tider langsomt fiskende flue gør tit forskellen på en nultur og en fisketur med flex på stangen.

Måneden flue Zonker er en vinterflue, som har mange fisk på samvittigheden og det er ikke kun på kysten. Prøv fluen næste gang du er  på besøg i en Put & Take, så vil du selv kunne se at  den mest inaktive regnbue vise interesse for flue.

Bind gerne fluen i flere varianter og find din helt egen favorit til den kolde periode.

zonkerflue, til ørred
Månedens Flue -Zonker i mange fede farver!!!!

I vores Webshop kan du selvfølgelig købe et komplet bindesæt til fluen, så du kan komme i gang ved stikket.. Har du ikke mod på at kaste dig ud i fluebinding, kan du naturligvis købe fluen i vores webshop eller kigge ind forbi i butikken efter et eksemplar. – Husk vi har altid en kop gratis varm kaffe.

Se her hvordan Zonker Fluen bindes.

December – Glimmer Rejen

Så er det blevet vinter i Danmark…

Havørrederne er for længst trukket op i åerne for at gyde, og der er ikke så mange ved vores kyster, som der var her til slut i efteråret. Men i takt med at vandtemperaturen falder og falder trækker de havørreder der har gået længere ude på det dybere vand, nu helt tæt på land. Og det er nu der virkelig er en god chance for en overspringer i topform!   Havørrederne bliver ganske vist lidt mere forsigtige. som kulden tiltar. Men tager en havørred først din flue, så er du spændt op !

Glimmerrejen til havørred vinterfluen Glimmer reje

Vi har i denne måned valgt at binde en rejeimitation i den lidt mere hidsige farve, nemlig en Pink Glimmer Reje. En flue som måske ikke helt ligner en reje så meget som andre rejefluer. Men tag ikke fejl, denne flue er klassiker når der bliver talt vinterfluer til kysten. Rejefluen er bundet i en Pink variation, da det oftest er de lidt hidsige farver der fungere her i de kolde måneder og frem i foråret.

Du kan se herunder hvordan du binder Glimmer Rejen  og i vores Webshop kan du selvfølgelig købe et komplet bindesæt til fluen, så du kan komme i gang ved stikket.. Har du ikke mod på at kaste dig ud i fluebinding, kan du naturligvis købe fluen HER eller kigge ind forbi i butikken efter et eksemplar. – Husk vi har altid en kop gratis varm kaffe.

God fornøjelse

Jesper Lindquist – Team Go Fishing

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Go’ Nyheder

Abonner på vores nyhedsbrev og modtag sæsonrelevante tips, gear, lir, gode tilbud og Seatrout Open 2018 info

International and/or EU Customer

Shopping on Go-Fishing is a breeze

Read more and change settings

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk