Kent Bille møder du i vores Haderslev afdeling. Han er en meget dygtig kystfluefisker. Når Kent ikke er på kysten, så sidder han hjemme ved fluestikket og deltager i den evige jagt på den ultimative kystflue. Kent er tilflytter fra Sjælland, og derfor giver han dig sine bedste pladser , nu hvor han mest fisker i Sønderjylland.

Kent vil med tiden løbende komme med flere pladser, så inden længe så er hele Sjælland dækket med toppladser…..

Kent snakker gerne meget og længe om alle former for fiskeri, men skulle samtale alligevel gå lidt i stå, så kan du altid spørge ham, om han egentlig nogensinde har fanget en ordentlig havørred på kystflue……….!

Kent Bille stor havørred på flue

Hornbæk Plantage

Den nok bedst kendte plads på den sjællandske Nordkyst over årene.  Allerede i 50erne findes der historier om store fisk, og nye historier dukker med jævne mellemrum op

På hele stykket fra plantagen fra Hornbæk til Ålsgårde mod Helsingør er der chance for fisk.

Strækket munder ud mod det nordlige Øresund og på nætter med meget strøm kan der ske rigtig mange spændene ting

Hotspottet er revet som også markerer spidsen af plantagen. Der parkeres ved p.pladsen midt i plantagen. Der kan med fordel fiskes over hele strækket, så lad dig endelig ikke fortrylle af selve revet. Dem, der fisker aktivt og bevæger sig, er typisk dem, som ikke går tomhændede hjem.

 

Hald Strand

En af de bedre kendte pladser på Nordkysten er Hald. Strækket er typisk nordkyst med sandrevler, tangbælter og badekar. Fisken kan findes stort set alle steder  og det giver mulighed for varieret fiskeri, men et par steder kan man opleve svære vadeforhold.

Pladsen fisker bedst ved normalt til høj vand stand og gerne på nætter med strøm. Går man lidt mod højre, kommer man til en god gammel kendt plads, et lille spidst rev, som hedder Hyllingbjerg.  Det er et sted, som ikke skal overses i natten.

Nordkysten giver ikke mange muligheder for typisk rev fiskeri, men fisken kommer ind og de skal trods alt have noget at spise…derfor kan hug perioderne ofte være korte, men ret heftige.

Parkering ved offentlig parkering på Hyllingbjergvej

 

 

Kronborg Pynten

Det eneste sted på Sjællands Nordkyst, hvor der i virkeligheden er strøm, som man forstår ved et rigtig natspot..

Pynten har meget dybt vand tæt på land, men på hver side af selve spidsen er der ca 50 m, som virkelig skal fiskes,  alt efter hvor bagvandet ligger i forhold til strømmen…

Vaders er ikke en nødvendighed, da du på ingen måde skal bevæge dig ud i vandet..Havørreden kan overraske, ligesom du pludselig kan stå med en af Østersøens blanke laks for enden af linen.

Pladsen kan fiskes både med spin og flue, men fisker du med flue, så vis hensyn til bagved gående.

Normalt lukkes selve pynten af ved solnedgang, men den lokale vagt mand lader ofte fiskerne blive natten over, da de som regel uhindret selv kommer til og fra pladsen..

Pladsen er kendt for udmærket natfiskeri efter torsk, som fiskes på omkring 30 meters dybde blot 20 meter fra kysten

Havørreden kommer tættere på og er du heldig, er det en af Øresunds flotte sildeæderere, der er dukket op og så får du formodentlig en uforglemmelig oplevelse.

Parkering ved værftet eller ved Kronborg.

 

Holtug Kalkbrud

Østkystens favorit spot kan kun være Holtug kridtbrud.

Pladsen er en udpræget spin plads, men med lidt dygtighed og en lille gå tur kan man fra selve kridtbruddet gå mod højre til Mandehoved, som kan fluefiskes, eller også er en flydering slet ikke så tosset et valg, men vis hensyn. Pladsen kan tåle flere fiskere, og med ganske almindelige hensyn når man langt.

Pladsen er kendt for de helt store fangster. Der er virkelig her hentet mange rigtig flotte fisk på de store kyst blink som sømmet, fladbukken, fynbo wobleren mm. Fra maj starter det egentlige natfiskeri, og da det er seriøse fisk vi taler om,  bør grejet naturligvis være i orden.

Parkering ved kridtbruddets .p.plads

 

Ordrup Næs

”Næsset”, blandt de lokale, er blot en af Vestsjællands meget lækre rigtige rev.

Enhver fluefiskers drøm selve og revet er en gave til fluefiskeren i natten.

Dage med nordgående strøm og god måne er langt at fortrække, men så længe der er strøm er pladsen en vidunderlig fiskeplads..selve bagvandet, hvor fisken ikke skal bruge for mange kræfter og bare kan vente på at føden driver til dem, er en af strategierne, mens en anden er at fiske ud over selv revet.  Stedet er svært at vadefiske,  så en vadestav og en pandelampe er et godt valg at have med.

Parkering har altid været det store problem, men lærer man de lokale lidt at kende, kan der komme et par muligheder for at gåturen ud på næsset ikke bliver for lang en tur. Indtil da bedes du parkere på de offentlig p.pladser, så du ikke ødelægger muligheden for de fiskere, der igennem tiderne har kæmpet for bedre forhold for lystfiskerne.

 

Røsnæs

Røsnæs er et kapitel for sig selv, der er simpelthen ikke et sted på Sjælland der udfordrer kystfiskeren mere, med den ene spændende plads efter den anden.
Vi er på een af de bedste steder til at udforske og ikke mindst udfordre sit kystfiskeri, og sommer natten er bestemt ikke nogen undtagelse.
Der findes så mange steder, hvor man kan udnytte det strøm som en halvø på denne størrelse byder på, og det betyder på ingen måde at det kun  er selve spidsen og Røsnæs revet der skal fiskes.  Vil du være med på løjerne her,  bør du være på pladsen i god tid,  da spidsen og revet virkelig er  pladser, der kan være velbesøgt, men der findes så absolut også nætter, hvor man kan stå og have det hele for sig selv.
Heldigvis har Røsnæs også meget andet at byde på.
Fjordsiden, som vender ud mod Kalundborg Fjord, har dybt vand inde under land og strækket ved det gamle hospital og ud efter, byder på meget afvekslende fiskepladser. Det er bare at parkere bilen og starte fra en ende af. Pladserne, som strækket byder på, har en blanding af blæretang, store sten og mange steder dybt vand under land, og det kan blive en særdeles god aften og natte fisketur, selv om revet ude på spidsen er optaget.

På nordsiden af Røsnæs er der også flere rigtig gode pladser, og de skal heller ikke overses i sommernatten.  Nordsiden er dog mere besværlig at vadefiske pga store sten og blæretangsbælter flere steder. Havnen ved Nyby kan her være et af udgangspunkterne. Både på venstre og højre side strækker sig her flere km fiskbart vand i de lyse sommernætter.

Reersø

En velkendt Sjællandsk halvø, der strækker sig ud i Storebælt og dermed også har en fin vandudskiftning, når tidevandet eller vindene vender og flytter de store vandmasser, som skal presses igennem bæltet.
Nordvest revet, med de fine parkerings muligheder på “landevejen” ved spidsen, er en oplagt plads, som ofte giver fine fisk,  men brug endelig også tid på nordsiden af revet. Her vil flere fisk sandsynligvis  samles i bagvandet, hvis vandet går i den retning eller udnyt den omvente taktik,  hvis det er tilfældet at vandet går i sydlig retning,  så fiskene ikke skal bruge alt for meget energi i det hurtig strømmende  vand.

Ved p .pladsen ved landevejen kan du også følge klinten rundt, og flere km fint fiskevand står åben og her bliver der hele tiden overrasket med fine fangster i løbet af sommer nætterne. Flere steder vil du i mørket være ret tæt på kanten og ofte er der både 5 og 10 m ned til kysten , så vær lidt forsigtig på vej derud eller hjem.
Parkering på pladsen på landevejen, som ender blindt ved p.pladsen.

 

 Knæk & Bræk

i sommernatten

Kent Bille

2 kommentar til “7 Toppladser på Sjælland

  1. Martin says:

    Hej Kent.
    Jeg fulgte dit råd i går og kørte en tur til Ordrup Næs. Det var en god ide da det gav mig min første havørred fanget på fluestangen. Tak for tippet.
    Mvh
    Martin

  2. lam nguyen says:

    jeg har også prøvet ordrup næs mange år siden, da jeg arbejd derover. vi fanged altd mange fisk. rigtig gode stedet du nævner, nybegyndere kan godt bruge oplysninger. når de kke har prøve, de mister interasse for fiske , og det synd

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk