Når nu du har overstået, og forhåbentlig vundet,  Seatrout Open den kommende weekend. Så vil jeg derefter anbefale en fladfisketur. meget gerne sammen med en ung fiskekammerat.

fladfisk på sandorm
I første kast…

September – november er højsæson for fladfisk, og hvis du tror at en god gang skrubbesjov indebære at du fiskere med tungt grej fra de længste og største moler, eller at man har adgang til båd. Så tro roligt om igen.

Lige nu finde du store fede skrubber på ganske lavt vand, og de kan sagtens fiskes med helt almindeligt kystgrej. Søndag aftalte Oliver og jeg at de flade skulle have en chance ved Assens.

I ført gummistøvler og bevæbnet med små spinnestænger, forfang med 20 grams lodder og lidt orm  fangede vi på 2 timer 15 flotte skrubber (og en enkelt rødspætte) hvoraf 2-3 stykker var i A4 ark størrelsen. 11 af dem kom med hjem, så den aften fik både vi og naboen  friskfangede stegte skrubber. Det var bare go’kent….

molefiskeri, gulp orm sandorm
En lille lur i solen skader ikke.

Når der er godt gang i fiskeriet så er der jo rig lejlighed til at eksperimentere lidt med teknikker og agn. Vi havde pumpet nogle sandorme ved Torø Huse først, men da det var meget højvande var det egentlig en ganske tidskrævende proces. Så vi fik ikke fat i så mange som vi havde håbet.

Derfor fiskede vi med en sandorm på den ene krog og en Berkley Gulp orm på den anden. Ret hurtigt viste der sig en klar tendens. Er man doven og lader forfanget passe sig selv derude på bunden så fisker den ægte orm suverænt bedre end Gulp ormen, men fisker man det derimod en smule aktivt og lader forfanget slæbe over bunden med korte pauser så virker Gulpormen stort set ligeså godt som den ægte vare.

Det aktive fiskeri var i det hele taget MEGET bedre end blot at lade forfanget ligge..

Vi fiskede som sagt fra molen ved Assens Havn. Sidste år havde vi kanon succes i efterårsferien ved Måle strand, og der er mange andre pladser hvor fladfiskene kan nås. Udover nævnte, så har sønnike jeg fanget fine flade følgende steder.

Agernæs Havn: Fint og nemt fiskeri fra stensætningen ved den lille Agernæs Havn.

Helnæs dæmningen. Ca. midt på dæmningen kan parkeres. Super sted, men pas på trafikken i bagkastet.

Nyborg Mole: Altid et sikkert sted. Kast gerne ind i havnebassinet også – også chance for gode torsk her.

Korshavn: Ved det lille fyr ved Korshavn, Fyns Hoved.

Blot et par ideer, der er masser af andre pladser – bare se at komme afsted.

Vi ses derude til en gang sjov med de flade..

Claus

fladfisk, gulp orm til molefiskeri
Hjem til mor med en kasse flade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk