Terrace, British Columbia = Store Steelhead og Super Fed Natur.

Kastrup Lufthavn Lørdag den 26. april 2014 kl.10.15. Et hold friske Steelhead Fiskere er ved at gøre klar til ombord stigning på det fly som skal transportere os til Vancouver. Her står et andet fly  og venter på at skulle flyve os videre til byen Terrace BC.

 

Vel ankommet til Terrace lufthavn, bliver vi modtaget af lodge ejer Jeroen og frue Manon, som skal køre os det sidste stykke vej til lodgen, hvor vi skal bo.

Da vi ankommer til lodgen bliver vi indlogeret, og får pakket ud, så vi kan komme i gang med at få rigget vores grej op,  imens Manon tilbereder en lille velkomstmiddag til os.

Et super dejlig måltid mad indtages sammen med et glas rødvin eller to, og så er vi så småt ved at være godt brugte, og en efter en tøffer vi til køjs, så vi kan være klar til næste morgen når uret ringer kl.05.00 og morgenmaden skal indtages inden vi kl.06.15 bliver afh. af vores lokale Steelhead guider Derek, Steve og Jeroen.

Holdet på denne tur består af 5 helt grønne Steelheadere, samt en, som også var med på sidste års tur i august.
Her på forårs turene foregår 99% af fiskeriet på Kitimat River, en elv som ligger en lille halv times kørsel fra lodgen i udkanten af Terrace by.

 

Dag 1. Vi ankommer til den sprit klare “RIVER” Kitimat, hvor det skal vise sig at vi hurtigt får spottet fisk, og der går nu heller ikke mange minutter før første fisk bliver landet . Det er en super flot 14 lbs fanget af Jakob Fog, så nu er vi i gang. Kort for inden havde Turlederen også mistet en god fisk, som bare ikke ville med op til foto skue.
I løbet af dagen bliver der fisket med arme og ben og alle mand på holdet er bare 100% klar til hugget falder fra de enormt stærke Steelheads.
Endnu en flot fisk bliver landet, denne gang af Per Møldrup, en fin fisk på 11 Lbs. fanget på en flue som han havde bestilt ved en af guiderne hjemme fra, en efterligning af Pattegrisen men bundet på rør og så let dresset, de lokale guider her over elsker denne flue. Ud over de to, som kom på land den første dag, blev der yderligere mistet 4 rigtigt fine fisk.

 

Dag 2. Endnu en dag med gang i fiskene fra morgenstunden. Turlederen mister en rigtig fin fisk efter en lille times fiskeri, men kort efter bliver jeg så belønnet med det som jeg kom her over efter, nemlig en Steelhead på 20 Lbs. Efterfølgende lander Jakob Fog endnu en rigtigt flot Steelhead på 14 Lbs, og det lykkes også Henrik Tønnesen efter et par timers fiskeri at lande en super flot Steelhead på 13 Lbs, fanget på en Vokey Salmon pink og gruppen mister yderligere 2 fisk denne dag.

Dag 3. Vi står op til en rigtig flot dag, men da vi er få minutter fra fiskevandet i Kitimat begynder det så småt at regne, men skidt nu med det, lidt regn skader ingen ting.
Efter kort tid stilner regnen af og vi får melding om at Finn Sørensen har landet en rigtig flot Steelhead på 13 Lbs, kort tid efter vender regnen dog tilbage, og denne gang for at blive resten af dagen, og her taler vi ikke om støvregn, nej regn i lår tykke stråler og dertil en rigtig træls vind.
Men fiskes det skulle der, og jo, Jakob Fog fik fluen listet godt ned i et hul, og her stod der en endnu en Steelhead som ikke kunne stå for hans flue, og efter lidt god fight kunne han tilføje endnu en 13 Lbs på hans Steelhead CV.
Et af de andre hold var taget en tur til en anden lille elv ved navn Katix for at prøve lykken og her lykkes det for Henrik Tønnesen at lande en super flot og blank 13 Lbs steelhead.

Dag 4. Regnen holder ved, og vi beslutter os derfor igen at dele os op så kun 2 hold fisker de pladser der kan fiskes på Kitimat og Turlederen og Jakob Fog tager et smut til Kalum River for at se om der skulle været kommet nogle Kongelaks op, ellers kunne det jo være at der var en Steelhead, der var sulten.
Så vi fik pakket bil og båd og afsted mod Kalum gik det. Vi ankommer til Kalum og får båden i vandet, efter en kort sejltur skal vi så afprøve det første spot, men her var der ingen fisk.
Op i båden igen og videre til næste plads. Her hopper Jakob Fog i “RIVEREN” først, og efter en lille tår vand er jeg også klar, og fisker stykket over, hvor Jakob lige havde fisket. Jeg ligger et kast til modsat side af elven og får fisket et super stykke vand af, fluen kommer ind til egen brink og er stort set færdig med at fiske, hvor så en rigtig stor knaldblank Steelhead tager fluen. En super fight går i gang, men desværre bliver den alt for kort, da fisken hurtigt kommer til overfladen og ruller et par gange, hvor efter den så er væk, øv øv, en anslået vægt af guiden lå på 25-27 Lbs. den flue skal der bare bindes flere af til næste tur, en orange/pink Hoh Bo Spey bundet på rør.
Vi får fisket stykket færdig og sejler videre til næste plads, og her får Jakob Fog hurtigt kontakt med fisk og kan kort efter lande en fin blank Steelhead på 13 Lbs. Kun 50 meter fra hvor Jakob står går jeg og drømmer om den flotte Steelhead, som jeg kort for inden havde mistet, og pluslig retter min line op og der er kontakt til endnu en af de helt store, men denne gang ikke en Steelhead men en Kongelaks, som går fuldstændigt amok og farer frem og tilbage, hvor efter den lige pludselig svømmer ind imod mig og hurtigt vender rundt, hvor efter den går rundt om en af de mange træstubbe, som ligger over det hele i vandet, og her lykkes det den at få revet mit synke 7 spids over!  TRÆLS.

 

Fra de to hold ovre på Kitimat får vi en rapport om at de har miste 3 fine fisk, men Finn Sørensen ville det anderledes, nu kunne det være nok, han får kontakt med fisk og kunne fighte en fin 12 Lbs Steelhead på land, fisken blev fanget på en af de mange fluer Finn sad og bandt hver aften på lodgen, en lille let dresset Pink Salmon Intruder.

Dag 5. Vi står op til et helt fantastisk fiskevejr, men da vi er færdige med morgenmaden og guiderne ankommer til Lodgen, kan vi se oppe over det ene bjerg at vi absolut ikke skal forvente det bedste fiskevejr, da himlien er total skyfri og solen så småt er på vej til at tage magten. Guiderne fortæller os også at vi roligt kan tage T.Shirts på i dag, da de lover super flot vejr med temp. op til 22 grader.
Og med konstant regn dagen forinden og så det varme vejr her i dag, vil det ikke blive det bedste fiskeri, da den sne som ligger tilbage i bjergene hurtigt vil smelte og løbe i elven.
Vi beslutter os derfor at prøve at splitte os lidt op, ved at sende to hold op på de øvre stykker af Kitimat, og sidste hold ned på Kalum, for så at se om vi kan få lokket nogle Steelhead i tale et af stederne.
Men desværre bliver det noget af en kamp på alle 3 elve. Grundet den megen vand som kom dagen før, er elvene steget rigtigt meget og der kommer konstant noget drivende ned gennem elven, alt lige fra små grene til hele træer.
Kort før vi opgiver fiskeriet, får Per Møldrup kontakt med en fin Steelhead på Kitimat River, men desværre lykkes det ham ikke at få fisken med på land.

IMG_4492-600x400

Dag 6. Sidste fiskedag i denne omgang, bliver desværre også lige så træls som dagen for inden, ikke nok med at vandet er godt stigende men det er også gået hen og blevet godt kakao farvet, vi giver det nu alligevel fiskeriet en sidste chance inden vi pakker sammen for denne gang.
Ved middagstid opgives fiskeriet og vi får derfor grejet pakket sammen, for at tager et smut med guiderne ind til Terrace for at få en god gang frokost samt en iskold øl.

Alt i alt en super god og hyggelig tur med et super hold som alligevel gennem ugen havde fået landet 10 Steelhead fra 10 Lbs til 20 Lbs samt mistede 11 Steelhead og en kongelaks, så det kan vi nu godt sige er godkendt.

Sidder du efter at have læst denne rapport og godt kunne tænke dig at komme med en tur til Terrace i BC for at fiske efter Steelhead, så har vi igen en tur sidst sidst i april 2015 samt et helt nyt Steelhead fiskeri på programmet i efteråret 2015 (uge 43 samt uge 44)også i Terrace området, det nye ved denne tur er at man fisker 2 dage på Kalum River, 2 dage på Skeena River og så 2 dage på Copper River. For mere info om selve turene, ring da til Henrik Breinholdt Go-Fishing på 66 12 15 00  eller mail til [email protected]

IMG_4502-600x400 IMG_4513-600x400

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk