For 2 år siden fyldte Go-Fishing 25 år ,og ved samme lejlighed havde vores grand old man Jens Staal 25 års jubilæum.

25_aars-jubilaeum

Nu er det så huset første lærling Claus Eriksen der følgere i sin gamle læremesters fodspor, og kan prale af 25 år hos Go-Fishing.

Det fejre vi med stort åbent hus i butikken på Dalumvej, Odense.

LØRDAG d. 7. november 2015

Vi lokker med pølsevogn, kølige forfriskning, Claus-krammere og gode jubilæumstilbud (tilbuddene afsløre vi ikke endnu – men sørg for at være tilmeldt vores e-mail service så lover vi dig at du får besked lige i indbakken…!).

 Sæt X i kalenderen allerede nu og kik forbi. Claus giver krammere hele dagen fra 9.00 – 16.00

tips-til-optimal-grilning-af-poelser

Vi ses d. 7. november ik’

————————————————————————————————————————————————-

Der er jo løbet megen vand gennem de dansker åer de sidste 25 år – Vi har bedt Claus om lige at fortælle hvordan det hele startede:

1. august 1990 var en stor dag for mig. Da startede jeg nemlig som lærling i Go-Fishing. Lidt af en våd drøm for en 18 årig knægt som mig der udelukkende tænkte på at fiske. Jo mere desto bedre. Selv sprut og damer fyldte i forhold til mine jævnaldrende kammerater forbavsende lidt i mit liv. Jeg ville hellere fiske .

møj ung

Så  da chancen for også at få min uddannelse til at gå i fisk bød sig, var jeg ikke et sekund i tvivl.

Men historien med mig og fiskegrejsbranchen starter længe før. Nærmere bestemt i 7. klasse ( dengang jeg fiskede 7 dage i ugen) hvor vi skulle på lejerskole. Sammen med et par af klassens fiskekammerater foreslog jeg tilfældigt, at Finland da ville være et interessant land at besøge. Hvordan vi fik resten af klassen med på den ide, er mig stadig en gåde, men det lykkedes. Problemet var blot, at en hel 7. klasse til Finland var dyrt. Noget over standard lejerskole budget anno 1986..

Løsningen blev, at hele klassen fik en uges fri til at drage ud i samfundet og skaffe penge til fælleskassen (gad nok vide om den var gået indenfor den nye skolereform i dag..). Nogle ordnede have, andre gik med aviser jeg fik en uges betalt arbejde i Ækvator Sport – stedet hvor mange fynboerne købte deres fiskegrej dengang (og stadig gør).

Ækvator Sport på Nyborgvej - her startede min grejhandler karriere.
Ækvator Sport på Nyborgvej – her startede min grejhandler karriere.

Her arbejdede mine helte: Erik Kyrping, Jens Staal, Ole Jessen, Michael Bech Hansen mfl. Det var som at være bolddreng for  landsholdet, og jeg var grædefærdig fredag morgen da en fantastisk uge lakkede mod enden, og skolen atter truede. Men sidst på dagen lysnede det. Preben Pedersen (den nu afdøde ejer af Ækvator Sport) havde åbenbart været tilfreds med indsatsen. Han tilbød mig et job som bydreng efterfølgende – jeg var lykkelig.

I 25 år har jeg øvet mig i at kaste med flue ligeså godt som min gamle kollega Erik Kyrping - mon ikke jeg er ved at være halvvejs...
Jeg har mødt mange rigtig dygtige fluekastere gennem tiden, men ingen kan efter min mening lære fra sig og få fluekast til at ligne en leg som min gamle læremester Erik Kyrping. I 25 år har jeg øvet mig i at kaste med flue ligeså godt som ham – mon ikke jeg er ved at være halvvejs…

Den lønnede praktikuge i 7. klasse formede resten af mit liv. Jeg fik foden indenfor i en grejbutik, og jeg er aldrig kommet ud igen. Måske derfor er jeg en meget stor tilhænger af skolepraktik….! (vi kom for øvrigt til Finland – og alle klassens drenge havde en skøn tid med at fiske gedder og aborre. Pigerne var vist mindre imponeret af “de 1000 søers land”)..

Hver eneste eftermiddag i butikken var en fest. Jeg sugede til mig af indput fra min kollegaer og alle kunderne. Mine helte var gode til at tage sig af mig, og de inviterede mig gerne med. Erik Kyrping havde ofte fri om tirsdagen, og så gik turen til Æbelø. En dag kom invitationen til at komme med. Eneste problem var, at tirsdag jo er en skoledag. Min mor sagde nej – far var mere forstående. Resultatet blev, at jeg fangede 2 havørreder på Æbelø den følgende tirsdag….!

Fra de glade år med mindst 30 årlige Æbeløture. Fluestangen stak altid op af rygsækken som en anden radioantenne - men det var letspin og små spinnere der fangede fiskene....
Fra de glade år med mindst 30 årlige Æbeløture. Fluestangen stak altid op af rygsækken som en anden radioantenne – men det var letspin og små spinnere der fangede fiskene….

Jens Staal tog mig med til Gudenåen ved Uldum efter stalling. På egen hånd fangede jeg mange stallinger og gokkede 2 omkring de 40 cm som jeg ville vise min far. Da Jens hørte det, spurgte han noget stramt, om han måtte tage et billede af dem mens de lå i græsset.? Han havde nemlig aldrig set en død stalling før…..! jo tak – jeg lærte meget af mine helte hver eneste dag, og jeg har ALDRIG gokket en stalling efterfølgende…!

Efter et par år i Ækvator Sport hørte jeg pludselig på vandrørene, at flere af mine helte ville satse deres sparepenge, og starte for sig selv sammen med en for mig ukendt fyr der hed Søren Eich. Den vogn måtte jeg simpelthen med på…

Søren Eich satsede mange penge på Go-Fishing ideen i 1988 - han er stadig hovedaktionær i dag og en stor inspirationskilde for mig.
Søren Eich satsede mange penge på Go-Fishing ideen i 1988 – han er stadig hovedaktionær i dag og en stor inspirationskilde for mig.

 Det tog lidt tid, men jeg fik da samlet mod til mig og spurgt om de evt. også skulle have tømt skraldespande i den nye butik. Atter engang var jeg heldig, og således tømte jeg Go-Fishing’s første skraldespande efter skoletid en måned før forretningen åbnede i Brogade, Odense C. foråret 1988.

I den nyåbnede butik mødte jeg et nyt ansigt: Ove Larsen. Hvor min andre kollegaer var de dygtigste fiskere jeg kendte, så var Ove den dygtigste købmand jeg havde mødt. Via ham fandt jeg interesse for den del af grejbranchen også. Ove lærte mig meget. Det handler ikke bare om at sælge en fiskekrog. Det handler om at sælge den rigtige. I den gode kvalitet. Den kunden vil have. Den som fanger de fleste fisk. Den kan man sælge – de andre kroge er ligegyldige. Derefter handler det i høj grad om at købe den rigtige krog ind på de bedste betingelser. “Du arbejder for at sælge, men du lever af at købe” lærte han mig.

Avis artikel fra Odense Posten 1988. "Et langdistance ekspeditionssystem" var åbentbart datidens bedste ord for postordre salg
Avis artikel fra Odense Posten 1988.
“Et langdistance ekspeditionssystem” var åbentbart datidens bedste ord for postordre salg

Da 10 klasse lakkede mod enden var min fremtid klar. Jeg skulle være købmand – og der skulle handles med fiskegrej. Ove og de andre tilbød  mig heldigvis en læreplads, men først måtte jeg et år på handelsskolen, og så er vi tilbage ved datoen d. 1. august 1990 hvor jeg mødte op med vandkæmmet hår og ny skjorte til start på læretiden.

De følgende 25 år er bare fløjet af sted, og mine Go-Fishing højdepunkterne har været talrige. Nogle af dem kunne være:

– Min første succes med kystflue – 2 flotte efterårs havørreder  fra Æbelø – jeg gik på vandet hjem

Mine første kystfluehavørreder. bag på billedet står der Æbelø oktober 1989 61 og 57 cm – jeg husker de 2 fisk meget større….!

– Da Allan Zeuthen ringede til en meget ung Claus Eriksen og spurgte om han ville være fast kystflue skribent på Fiskeavisen

Til Fiskeavisen skrev jeg de første af mange artikler om kystfluefiskeri..
Til Fiskeavisen skrev jeg de første af mange artikler om kystfluefiskeri..

– Opstart af flere butikker – den første i Haderslev lever jo i bedste velgående endnu.

Haderslev butikken - før den fik sin nuværende nye facade.
Haderslev butikken – før den fik sin nuværende nye facade.

– Da Søren Eich vores hovedaktionær satsede en del og satte mig i chefens stol.

Chefens stol...?
Chefens stol…?

– At se ens kystflue ideer såsom Polar Magnus – Fyggi – Skumfidusen – Flatwing – The real Børsteorm og Pattegrisen og alle mulige varianter af samme blive store hit hos mange kystfluefiskere landet over..

Pattegrisen blev en uventet succes. Gad vide hvor mange havørreder der efterhånden er fanget på den flue....
Pattegrisen blev en uventet succes. Gad vide hvor mange havørreder der efterhånden er fanget på den flue….

– De første år som skribent på Fiske Feber sammen med Thomas Søbirk – Morten Øland og flere andre super dygtige ildsjæle – dengang vi virkelig læste og lærte af hvad der stod i fiskebladende.

Nogle af de gamle artikler fra Fiske-Feber kan du finde i vores artikelarkiv her på siden.
Nogle af de gamle artikler fra Fiske-Feber kan du finde i vores artikelarkiv her på siden.

– Mit livs kystflueørred på 7,6 kg. fra Bo-Bakker på Helnæs. Fanget en tidlig marts morgen inden arbejde på en Real Børsteorm flue.

Mit livs kystørred nåed forsiden af Fiskeavisen - min søn har frabedt sig at få det billede stukket i hovedet ustandselig..
Billedet af mit livs kystørred nåede forsiden af Fiskeavisen – min søn har frabedt sig at få det billede stukket i hovedet ustandselig..

– Da vi tog beslutningen om at flytte hele butikken fra charmerende men håbløse placering i Brogade til den nuværende adresse på Dalumvej, Odense

maxresdefault
Dalumvej butikken – lidt kedelig udenpå……

- mere spændende undvendig...
– mere spændende indvendig…

-De gode penge vi har sponsoreret til Vandpleje Fyn – bl.a. som undskyldning for at jeg ikke selv gider lægge gydegrus ud.

Vandpleje Fyn gør et fantastisk vigtigt stykke arbejde for vores havørreder.
Vandpleje Fyn gør et fantastisk vigtigt stykke arbejde for vores havørreder.

– Købmandens vendepunkt fra solidt overskud i 2006 til solidt og skræmmende underskud i 2009 – hvilket medførte en periode hvor der skulle tages drastiske ubehagelige beslutninger og nattesøvnen ikke var for god – til nu tilsyneladende atter økonomisk stabilitet.

Jeg elsker at købe og sælge fiskegrej
Jeg elsker at købe og sælge fiskegrej

– Da vi vandt kampen om de mange ørredgarn i Odense Fjord.

3 års kamp skulle der til for at få ændret garnreglerne i Odense Fjord til noget mere rimeligt.
3 års kamp skulle der til for at få ændret garnreglerne i Odense Fjord til noget mere rimeligt.

– Havørredens Hemmeligheder filmene. Samarbejdet med den bedste havørredfisker Thomas Hansen og ditto fotograf Niels Vestergaard.

DVD%20HH4_01%20250

– Skabelsen af Seatrout Open

Seatrout Open skabte Søren Eich og jeg i selskab med en flaske Amarone en sen nattetime i 2002
Seatrout Open skabte Søren Eich og jeg i selskab med en flaske Amarone en sen nattetime i 2002

og meget meget mere…

Allerstærkest står dog den enorme mængde af fantastiske oplevelser jeg har haft med alle jer glade kunder i butikken. Der er ikke gået en eneste dag i de 25 år uden jeg har hørt sjove, spændende, imponerende, tvivlsomme, tankevækkende og lærerige fiskehistorier fra jer.

TUSIND TAK for dem alle.

Uden kunder ingen butik, og unden butik kan man ikke lege købmand. Alle i herlige kunder er de vigtigst i hele denne historie..
Uden kunder ingen butik, og unden butik kan man ikke leje købmand. Alle i herlige kunder er de vigtigst i hele denne historie..

Det samme kan jeg sige til mine suveræne kollegaer gennem tiderne. Jeg kan med 100 % sikkerhed sige at jeg har været en del af Danmarks bedste team i 25 år – TUSIND TAK for det – jeg er dybt taknemmelig.

Verdens bedste kollegaer. Her fanget mandag morgen lige inden åbningstiden...
Verdens bedste kollegaer. Her fanget mandag morgen lige inden åbningstiden…

I dag lære jeg stadig nyt hverdag og tømmer også stadig skraldespande – og jeg elsker det. For som en klog mand engang sagde til mig:

Gør din hobby til dit arbejde – så har du ikke en eneste arbejdsdag mere resten af dit liv

Den læresætning har jeg ved jeres hjælp ført ud i livet – Vi ses derude

Claus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk