Gode Fiskepladser er tit og ofte forbundet med meget hemmelighedsfulde lystfiskere, der aldrig vil ud med de pladser de selv fisker på . Det kan jeg til tider sagtens forstå med jeg er nu også af den holdning at giver du lidt , så får du ofte noget igen .

Et god eksempel kunne være da jeg for et par år siden udgav de 10 bedste Fynske Natpladser efter havørreder , her fik jeg faktisk flere gode pladser i bytte af folk , der mente at jeg også skulle have noget den anden vej, når jeg nu var så gavmild og åben omkring mine egne pladser.

Bagsiden af denne åbenhed var et par sure e-mail , hvor et par stykker var meget utilfredse med at deres “hemmelige” pladser nu lå frit på nettet. Det er også rigtigt, at mange straks hopper i bilen og benytter de omtalte pladser , men efter kort tid så har folk en tildens til at falde tilbage til deres gamle “sikre ” pladser, da de troede at mine pladser var fangstsikre top pladser. Det er der ingen pladser der er  lad os bare slå det fast , men de kan altså i perioder være rigtige gode , men det kræver også at man forsøger mere end bare en enkelt tur.

 

De pladser jeg nævner her er alle pladser som jeg besøger et par gange her sidst / først på året og der findes sikkert (DET GØR DER) mange andre gode pladser som ikke nævnes her. Men dette er mine egne pladser og jeg kender dem efterhånden ret godt og det betyder også at der ret ofte findes en fisk på disse pladser, hvis man giver dem en god chance.

Jeg kommer med en forklaring til hver eneste plads og tegner på kortet hvor du skal fiske….!

Faldsled

Fiskeriet

Jeg fisker sjældent en hel dag og slet ikke i denne kedelige periode,hvor der kan være langt imellem sølvtøjet og endnu længere imellem de større fisk …Det vigtigste i denne periode er at du skal være meget bevægelig og opsøgende i dit fiskeri , at stå stille og afvente at fisken kommer til dig er = kolde fødder og absolut ikke intet træk linen.

Er du derimod aktiv, så holder du for det første varmen og ved at være meget opsøgende på pladserne , så finder du meget nemmere fiskene som i koldt vand ikke er specielt mobile og aktive.

De klumper ofte sammen i små eller større stimer og det er derfor vigtigt at få kontakt til bare en enkelt fisk, så kan du være helt sikker på, at der er flere i samme område. Nu er det jo sjældent de store fisk der fanges på denne årstid , men der er intet bedre end at komme ud og få fat i nogle rigtige stålblanke “målsfisk” fremfor at komme med dårlige undskylder hvorfor man skal blive hjemme.

Der er fra medio november et ret spænde skift i fiskene på kysten og det betyder at de fleste farvede fisk er væk fra kysterne og lige pludselig så kommer de smukkeste blankfisk ind igen.
Hvor disse blanke fisk har opholdt sig siden starten af efteråret er kun et gæt , men jeg er overbevist om , at de har opholdt sig ude på dybere vand og nu hvor temperaturen falder, så søger de imod kysten igen.Disse stålkugler er oftest imellem 40 – 50 cm og de kæmper helt vildt og efterlæder hænderne fulde af løse skæl.

Du kan finde alle mine gode vinterpladser ved at besøge mig Her 

Hilsen 

Niklas Albrechtsen 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk