FLUEKROGE.

Alle, der bare har haft en smule kontakt med fluebinding, har savnet en standardisering af de kroge der bliver brugt at binde på. Og alle de firmaer, der producerer og markedsfører fluekroge, har forsøgt at lave sådan en standardisering, men forgæves. Og kære læser og fluebinder, hvor efterlader det så dig og mig?  Jo, du har ret. Vi er på Herrens Mark!

Nå, nu skal vi vel heller ikke gøre det værre end det er, for de fleste finder jo ud af det på en fornuftig måde. Men det kunne måske være en hjælp for de knap så erfarne bindere at se lidt på fluekroge generelt og de karakteristika, der gør at vi vælger bestemte kroge til bestemte fluer.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på at de kroge  som jeg har medtaget i dette indlæg, er de kroge som jeg selv bruger og binder på. Der er i dag så stort et udvalg på markedet at det ville være en umulig opgave at omtale alle her, selv ganske kort. Så vær ikke ked af det hvis din yndlingskrog eller krogmærke ikke er nævnt.

Jeg vil gerne starte med at nævne en række af de egenskaber, der er med til at lave en god fluekrog.

Størrelse.

Vi starter med problembarnet, for der findes ikke en fællesnævner for krogstørrelser. En str 10 er således  bare den størrelse, der ligger mellem str 8 og str 12 i en given serie.( Læg mærke til at de fleste krogfabrikanter kun bruger de lige størrelser. Der findes markante undtagelser!). Det betyder at en str 10 i en serie sagtens kan være langt større end en str 10 i en anden serie, selv om begge serier er lavet af samme producent! Forvirret? Jo da, men det bliver værre!  For det man bruger til at angive størrelsen er kroggabet, altså afstanden mellem krogspids og krogskaft, medens det,  der i fiskerens øjne giver størrelsen på fluen i høj grad er længden på krogskaftet! Kan du nu forstå at producenterne har prøvet at finde et fælles system?

Wiretykkelse.

Tykkelsen på den wire der bruges er vigtig, for den bestemmer til hvilken type flue en given krog egner sig. Man taler om standard wire, som selvfølgelig varierer efter om det er en tørfluekrog, vådfluekrog eller eventuelt en laksekrog, der er tale om. Og så taler man om 2x fine wire, 4x fine wire etc, som angiver at der er brugt en wire, der egentlig svarer til en krogstørrelse 2 (eller 4) numre mindre end  den beskrevne krog. Altså en str 12 4x fine wire siger at størrelsen er 12, men den wire der er brugt er svarende til en str 16. Wiren kan selvfølgelig også være kraftigere, så hedder den 2x heavy etc. Man forsøger ofte at gøre wiren stivere ved at fladslå krogen, eller en del af den.

Øje.

Øjet på en fluekrog kan være nedadbøjet, opadbøjet eller lige (ring  eye). Tidligere var engelske tørfluekroge altid med opadvendt øje, i dag bruger langt de fleste kroge med nedadvendt øje til deres tørfluer. Til gengæld er de fleste hvis ikke alle laksefluekroge med et opadvendt såkaldt loop eye, hvor wiren er taperet ned og lagt tilbage langs krogskaftet.  Dette øje er ideelt til den styrende Turleknude som laksefiskeren altid bruger. En del saltvandskroge har ring eye, igen dikteret af knuden som ofte er en Duncan loop. Det nedadvendte øje er til gengæld langt det mest almindelige, det ses på de fleste kroge til vådfluer, nymfer og streamere.

Finish.

De fleste kroge beregnet til  ferskvand er bronzefarvede, mens de fleste laksekroge stadigvæk er sorte, selvom der eksperimenteres livligt og vi nu har fine laksekroge i både sølv og guld. Saltvandskrogene er som regel blanke eller grå, enten fordi de er af rustfrit stål eller overfladebehandlet med en farve som signaliserer rustbeskyttelse. En moderne farve, der vinder indpas i disse år er ”black nickel”.

Facon.

Krogens facon i bøjningen  har afgørende betydning for hvordan vi opfatter fluen og nogle gange også for hvordan fluen fisker. Der er en lang række forskellige faconer, Sproat Bend,  Sneck Bend, Model Perfect, Limerick etc etc. som traditionelt bruges til bestemte typer af fluer.  Således opfatter vi også nogle af disse typer som gammeldags, f.eks Sneck Bend for ørredkrogenes vedkommende og Dublin Bend eller Bartleet for laksefluernes.

Spids.

Går man i tekniske detaljer, er der adskillige forskellige typer spidser på fluekroge. Det vigtigste er dog at krogen er spids nok, når man starter fiskeriet, hvis ikke så slib den. Moderne kroge kræver som regel en keramisk krogskærper, for at den har nogen effekt, fordi krogene er kemisk skærpede, og det giver samtidig en noget hårdere overflade.

Modhage.

Mange ørredkroge kommer i dag med en”microbarb”, altså en meget lav modhage. Dette er for at modhagen skal skade fisken så lidt som muligt, og flere og flere ørred/stallingfiskere er da også gået helt over til modhageløse kroge, der dels skader fisken endnu mindre (laver mindre hul i fisken) og dels er meget nemmere at tage ud igen.

Kroge, der bruges til hårdt fightende fisk, laks og diverse tropiske saltvandsfisk, kommer dog stadigvæk med en solid modhage.

 

Kroge i min æske.Havørredfiskeri på fyn Jens Staal

Saltvandskroge 1.

Ahrex-NS118-Classic-Streamer-Single-Package-247x300

Klassisk streamerkrog til saltvand. Krogen er lang, men læg mærke til at der er lidt mere kroggab end på mange streamerkroge, det giver bedre plads til f.eks. et muddlerhoved eller en cigarkrop. Jeg har valgt at vise Ahrex NS118 -En klassisk streamerkrog med mange anvendelsesmuligheder. Fx langskaftede børsteormsfluer som børstedrengen. Eller klassiske lange streamerfluer såsom Mickey Finn eller Pinky Pain.

 

Saltvandskroge 2.

Den buede ”nymfeagtige” krog er populær til danske kystrejer. Denne krog har lige øje, er 2x lang. Partridge kalder kroge med denne finish ”Grey Shadow”. Her er vist en str 6. CS 54 Og også Owner laver en ligende model som de kalder Kappa

 

Saltvandskroge 3.

Ahrex-NS172-Curved-Gammerus-Single-Package-510x600

Den korte “loppe” krog er blevet mere og mere populær til det danske kystfiskeri, både til mindre tanglopper og til små reje og mysis fluer. Her over er vist Ahrex Ns172

 

 

Jeg håber at denne lille gennemgang har gjort dit krogvalg lettere. Indrømmet, vi har kun lige kradset i overfladen, men jeg må stoppe her, for redaktøren råber allerede efter mig.

Det er i den sidste ende et personlig spørgsmål, hvilken krog man foretrækker til en given flue, for der er som regel ikke en, men mange muligheder. Og det er vel i grunden en af de ting, der gør fluebindingen så fascinerende.

God fornøjelse ved fluestikket

Jens Staal

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk