Da dette års Seatrout Open sluttede søndag d. 10. april da blev der samlet penge ind blandt de deltagere der var mødt op til præmieoverækkelsen.

Pengene var til Vandpleje Fyn. Der dette år havde et helt særligt formål med dem. Helt ekstraordinært havde klækkeriet Fyns Laksefisk, Elsesminde et overskud af fynske havørredsmolt i forhold til de mange som de producere til Havørred Fyn. I omegnen af 50.000 fisk var pludselig til salg.

Normalprisen for en lille smolt der skal mundingsudsættes er kr. 2.70 – men i Elsesminde var klar til at sælge overskuddet til Fyn for en hel særlig pris på 1,- kr. stykket.

Årets bedste køb...
Årets bedste køb…

Se det er jo noget der er til at forstå for os der færdes ved de Fynske kyster og ved at ca. 40 % af de fisk vi fanger stammer fra Elsesminde. Så udsætningerne batter virkelig noget, og indsamlingsbøssen blev da også hurtig tung.

Ca. 5000,- kr. kom der i kassen. Go-Fishing lovede som altid at matche beløbet. Så det var de første 10.000 smolt, der var i hus.

Indsamlingen og opfordringen til at yde et bidrag fortsatte dog via Go-Fishing’s Facebook side, og i disse MobilePay tider er det hurtigt og nemt. Facebook opslaget blev i den grad set og liket således at det hurtigt blev delt mere end 130 gange og nåede ud til knap 25.000 personer. Mange af de lystfiskere der så opslaget fik sig efterfølgende logget på deres MobilePay konto og gav en donation.

Søren Knabe fra VandplejeFyn melder om en strøm af indbetalinger – og seneste optælling viste yderligere ca. kr. 10.000 i kassen via Facebook opslaget.

Opslaget foranledigede også Ralph Andersen der har tyske rødder men bor i Kolding. til at starte en indsamling blandt havørredfiskere syd for grænsen. Mange lystfiskerturister vil meget gerne bidrag økonomisk til vores havørreder.  Det kan vi kun være glade og beæret over. Det udenlandske bidrag ser ud til at blive i omegnen af kr. 7000 – 8000,-

Så på 4 dage har havørredfiskere fra nær og fjern samlet ind til knap 30.000 ekstra smolt. Det er imponerende – men jo ikke helt nok – Og så alligevel.

Elsesminde blev glad for opbakningen og viste ekstra storsindet og forærede os de sidste fisk. Tusind tak er vi mange der siger.

En fintælling har endda vist at der var MERE end 50.000 stk. smolt i overskud. Hele 63.400 stk. ekstra smolt har vi fået for pengene, og de er alle blevet sat ud i går onsdag og i dag. Det er jo ren juleaften….

 

De ekstra fisk er blevet fordelt således:

Ærø: 5.800 stk.

Kauslunde: Å – Kerteminde:  10.800 stk.

Stor å – Nordfyn : 6.900 stk.

Brende å – Vestfyn: 11.400 stk

Hårby å: 11.000 stk.

Viby å – Gamborg Fjord : 17.500

I alt: 63.400 stk. – det er en solid ekstra portion fisk vi har fået for pengene, og forhåbentlig får i alle glæde af dem de kommende år derude langs vores pragtfulde kyster.

 

TUSIND TAK for jeres bidrag venner, og TUSIND TAK til Elsesminde for at viser storsind – vi må ikke glemme at de faktisk sagtens kunne have solgt de fisk andetsteds. Til en højere pris.. –

og ikke mindst TUSIND TAK til Vandpleje Fyn som ydere et uvurderligt arbejde.

 

Vi ses derude

Hilsen Team Go-Fishing

p.S. Husk Seatrout Open til efteråret. 7 – 9 oktober 2016

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk