Ting har det med at gentage sig – også i havørredens verden. De fleste fænomener som: Børsteorme, nedgængere, tobistid, mudderfiskeri, strømrev, natfiskeri, frysende grønlændere, farvede fisk, Seatrout Open og meget andet kommer og går fast i løbet af en sæson.

Andre ting virker mere tilfældige. Procenten af trofæfisk i fangsterne. Agnmoden, burhøns, fiskeriet ved Odense Fjord premieren og så..

alger...

Små usynlige banditter der findes i millionvis og gør vandet grumset og ucharmerende. Netop det skidt er den Fynske vest og sydkyst plaget af lige nu..

En fisk landes i Fåborg Fjord sidste weekend. Bemærk den gule farve vandet har.

Fyns Stiftidende skriver lidt om dem i denne artikel..

Alger er at finde i vores kystvand året rundt, men nogle år blomstre de bare mere end andre. I år er desværre et af de år. Sidst det skete var i 2011.

Her på bloggen skrev vi om det første gang den 21. marts 2011 og fulgte op igen 8 dage senere d. 29. marts 2011 (beklager at ikke alle billeder/link er intakte – det er gamle artikler…) Da jeg her til aften genlæste de 2 gamle indlæg blev jeg nærmest helt lettet og det slog mig med det samme hvordan historien gentager sig.

Datoerne er de samme. De ramte områder er de samme. Frygten for katastrofen den samme. Forløbet og datoen hvor det hele ender bliver såmænd også den samme.

I 2011 toppede algerne i uge 12 og 13. Var stærkt på retur fra uge 14 og væk i uge 15 – mon ikke samme mønster viser sig i år.

Derfor ingen grund til havørred panik. Fiskeriet er nok svære i algevandet. Alene fiskens evne til fysisk at se agnet er jo begrænset. Måske er flere havørreder også trukket på dybere algefrit vand. Men jeg vover pelsen og lover de vender tilbage snart. Ingen af dem har taget skade.

Det er sådan vores kystvand skal se ud..

Skulle du alligevel være i tvivl så check resultatet af Seatrout Open (STO) foråret 2011 og STO beretningen fra 2011 (igen – beklager de manglende billeder) – konkurrencen blev afholdt i dagene 8 – 10 april. 2011 (1 dag senere end dette års STO). De sidste alger forsvandt d. 7. april 2011..!!

Vi har altså lov til at glæde os over at det snart er overstået, og vores havørredfiskeri snart normalt igen, men som Kaare fra Danmarks Sportsfiskerforbund siger til Fyns Stiftidende, så er algerne jo ikke et sundhedstegn, men derimod en advarsel om at naturens balance ikke er optimal. Algerne dør og skaber måske senere iltsvind. Ikke langs kysterne, men på dybere vand hvor torsk, fladfisk og andre bundfisk så påvirkes. Det bør ansvarlige politikkere tage alvorligt og tænke løsninger på. Det skete desværre ikke i 2011…!

Vi ses derude. Denne weekend nok på den algefri Storebæltskyst – men fra sidst i næste uge hvor som helst…

Claus

En kommentar til “Alger i det Fynske kystvand – de er snart væk..

  1. alexformann says:

    Hei. Vi en en gjeng fra Norge som skal ned til Langeland fra i dag til Mandag. Er algene borte nå? Håper på et fantastisk fiske når vi er nede i helgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk