Kystens pladstyper

Den eneste rigtige type af kystplads til havørred findes heldigvis ikke. Havørreden har en utrolig evne til at tilpasse sig og komme alle steder. Afhængig af årstid så er der dog nogle typer af kystplads og bundforhold den særligt foretrækker.

Nummerene i artiklen heviser til pladserne i guidebogen 117 Fine Fynske Fiskepladser.

 

Klintekysten

Høje stejle klinter med stenet strand og bund samt dybt vand tæt til land. Det er en klassisk havørred kyst der er et besøg værd. Sjældent om vinteren men sent forår, sommer og særligt om efteråret kan klintekysterne være fremragende. Husk at havørreden, især tidligt om morgenen, er at finde ganske tæt på land. Læg mærke til og husk præcis hvor du ser eller fanger havørreder. Af uvisse grunde har klintekysterne på trods af sin mere eller mindre ensartethed altid nogle særlige hotspots der år efter år holder på lidt flere havørreder end resten af kysten.

Plads nr. 15 Fyns Hoved og 61 Vejsnæs Nakke på Ærø er 2 blandt mange eksempler på fremragende klintekyster.

Revlekysten

Lyse langsgående sandrevler med dybe mørke tang partier imellem er fremragende havørredbiotoper. Havørrederne patruljerer i små flokke frem og tilbage på kanten af de mørke bælter. Ved højvande ofte i det inderste bælte, ved lavvande rykker de et bælte eller to udefter. Du vadefiskere komfortabelt på midten af sandrevlen og lægger dine kast ud på langs eller tværs af tangbælterne. Det er især det vinter og det tidlige forårsfiskeri der kan være fantastisk på revlekysterne.

Plads 115 Skåstrup Strand og 32 Fredskoven er eksempler på fynske revlekystpladser.

Badekar

De mørke bælter mellem sandrevleren betegner mange som badekar, men en kyststrækning med et ”ægte” badekar er kendetegnet ved et ikke særligt bredt men dybt mørkt tangbælte der ligger tæt på land efterfulgt af et stort lavere sandet område længere ude. Havørrederne vil da altid befinde sig i det mørke bælte og ydermere meget tæt på land. En af de nemmeste kyststrækninger at affiske fordi du nærmest tørskoet kan gå på eller tæt ved land og med korte effektive kast dække hele det oplagte område

Plads 52 Tranekær/Spodsbjerg og plads 117 Egebjerggård er nogle blandt mange klassiske fynske badekarsstræk.

Den bløde bund

I bunden af fjorde og vige findes der ofte en ret kedelig blød grå bund med ensartet dybde. Siv der vokser tæt på eller ud i vandet er en sikker indikator på denne type plads. Ved første øjekast ligner bunden nærmest en gold mudderørken, men kikker du nærmere efter så vil du opdage at denne bundtype faktisk myldre af liv. Rejer, kutlinger, hundestejler og børsteorme findes her. Det ved havørreden og derfor opsøger den gerne sådanne pladser. Især i vinterhalvåret. Om sommeren bliver vandet for varmt sådanne steder. Der er næsten altid tale om opsøgende vadefiskeri. Havørrederne træffes overalt og der er sjældent noget mønster i hvor de opholder sig over de store ensartede områder.

Plads 90 Brunshuse og plads 6 Odense Fjord er gode eksempler på en sådan pladstype.

Fjordpladser

I bunden af fjordene finder du den bløde bund som beskrevet ovenfor men længere ude af de fleste fjorde er bunde anderledes. Her veksler den mellem sand, ålegræs, blæretang, småsten og muslingebanker.  Bortset fra de koldeste vintre og de varmeste perioder om sommeren så er sådanne pladser rene havørredmagneter. Vandet er lavt og der kan tit vades langt ud, men pas på. Havørreden kommer ind på meget lavt vand på disse pladser. I tangen er især hundestejler og fjordrejer talrige. Over sandet jager havørreden tobis og børsteorme. Ydermere ligger disse pladser næsten altid på trækruterne til og fra havørredens gydeåer der tit udmunder i fjordene. Så det er ikke så mærkeligt at der næsten altid sker noget på fjordpladserne.

Eksempler på Fynske fjordpladser er plads 9 Bregnør Odense Fjord og plads 105 Svinø – Gamborg Fjord

Stenpynterne

Findes mange steder hvor kysten slår et markant knæk og især i forbindelse med klintekysterne. Stenpynter der rager godt ud fra kysten er omgivet af dybt vand med god strøm. Bedre havørredplads til sommerens aften, nat og morgenfiskeri findes ikke. Et besøg i det tidelige efteråret kan også være særdeles givtigt. Hvorimod vinter og forårsfiskeri sjældent er godt. Da er det dybde vand omkring stenpynterne i hovedreglen for koldt og for fødefattigt for havørreden.

Stenpynter finder du blandt andet ved plads 95. Sønderby Klint/Å-strand og plads 20 Stavreshoved

De dybe sandede pynter

Ved indløb til fjorde og for enden af markante halvøer findes ofte en sandet bananformet pynt med meget dybt vand helt ind til kysten. Ofte med god strøm. Det er pladser hvor der passere mange og store havørreder forbi, men de tager sjældent ophold der i længere tid. Derfor er disse pladser måske nok værd at ofre nogle kast på, men ikke for mange. Undtagelsen er i sommernætterne hvor det dybe strømrige og kølig vand bekommer havørrederne særdeles vel.

Fynske eksempler er plads 1 Enebærodde (spidsen) og plads 34 Maegårdsodde

De store rev

Store muslingerev kan strække sig kilometer ud i havet og virker som rene fangarme på havørrederne. Især om sommeren hvor den friske strøm der næsten altid er på revet lokker fisken til. Selv i varmt badevand midt på dagen. De store rev er dog altid hver dag året rundt værd at ofre lidt tid på. Du kan aldrig vide hvornår en eller flere havørreder tager et kort ophold ved revet. Husk at de bedste pladser findes helt inde ved land. Enten lige midt på revet på ganske lavt vand eller i de dybe huller der tit opstår lige hvor rev og strand mødes.

Prøv fx plads 16 Tornen eller plads 116 Æbelø hvis du vil opleve de store rev.

Muslingbanker

Muslingerev eller -banker findes også i mindre udgaver hvor de ofte ses som et lille fremspring på en sandet eller småstenet kyst. Måske stikker de kun 10  – 20 meter ud fra fra kysten, men det er rigeligt til at de ”holder på” havørreden. Fisk de små muslingebanker forsigtigt. De er lave på toppen men det er netop her havørreden er at finde hvis den ikke bliver forstyrret.

Små muslingebanker kan du b.la. fiske på ved plads 28 Kajbjergskoven eller plads 94 Agernæs/Bo bakker

Ovennævnte er blot nogle af de pladstyper som de fynske havørreder findes på. Der kunne også nævnes havneområder, sejlrender, sandflats, moler, tidevandsrender og flere.

De fleste længere kyststrækninger vil ofte byde på en kombination af flere forskellige pladstyper. Hvilket blot gør fiskeriet mere spændende. På de sydfynske øer som Avernakø eller Ærø kan du fx på en dag nå at fiske på stort set alle pladstyper.

De nævnte pladser med numre skal kun ses som eksempler og ikke et udtryk for at de er bedre end andre. Det du skal huske er, at hvis fiskeriet på en plads over fx den bløde bund er godt i en given periode. Så vil alle fynske kystpladser med samme bundtype sikkert fiske godt i samme periode.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk