Orvis Helios 3 – De nye fluestænger fra Orvis

Den nye Orvis Helios 3 er på alles læber for tiden… Vores kunder er spændte på at se de nye top fluestænger fra Orvis.. Det er vi også!

  • Vi har bestilt et parti hjem af de første modeller der lanceres, nemlig 9´# 5 og 9´# 8 begge i D modellen. Og vi forventer at de lander i butikken i starten af september.

De nye Orvis Helios 3 fluestænger kommer i en bred vifte af modeller. En stangserie til alt fra det helt lette ørredfiskeri og op til det tunge saltvands fluefiskeri efter Tarpon og Permit. Og så selvfølgelig hvad der ligger der imellem…. Personligt glæder vi os her i butikken til at se de første modeller der lander i butikken nemlig klasse 5 og 8, som jo ligger i hver ende af hvad der bruges mest på de danske kyster efter havørred.. I løbet af efteråret og frem mod årsskiftet vil de forskellige modeller komme løbende i butikken så snart de er produceret hos Orvis i U.S.A.. Men ind til videre må vi altså vente på de andre modeller.

Orvis har længe været de førende på markedet hvad angår fluestænger. Da de fra år tilbage kom med Orvis Helios 1, var det den letteste på markedet, efterfølgende kom de med deres super lækre Orvis Helios 2 som satte nye rammer for hvad man kan forvente af en nymoderne fluestang.. Nu kommer Orvis så med deres seneste skud på stammen Helios 3. En stang hvor der er lagt vægt på endnu engang at forbedre det bedste, en umulig opgave ville nogle måske sige… Men ikke desto mindre har Orvis nu de seneste 3 år arbejdet på dette projekt. I den nye Orvis Helios 3 er der lagt vægt på at lave den mest præcise fluestang i verden. Selvfølgelig er den stadig ultra let og endnu engang er styrken i stangen forbedret både i toppen men også i selve rygraden.

 

Hvis Orvis Helios 3 skal være den mest præcise fluestang på markedet kræver det selvfølgelig en klinge som har rygrad til at sikre et præcist og lige kast uden at stangen vider giver friktion til linen og tager både kraft af kastet  og ligger linen ujævnt i kastet..

Vi er meget spændt på at få stangen i hånden og få den prøvet ved vandet..

 

Orvis Helios 3 fluestængerne er delt op i to serier, D og F.

D- Modellerne er det som vi i “gamle dage” kaldte for tipflex ( altså en stang med god rygrad og topaktion ) – en hurtig stang, det oplagte valg til kysten.

F- Modellerne er så det vi i “gamle dage” kaldte for midflex.. En blødere klinge med helaktion, og typisk de lavere modeller til ørred, tørflue og nymfe fiskeri.

“Fast is fine, but accuracy is everything.”

Tjek denne lille video hvor Tom Rosenbauer fra Orvis fortæller lidt om deres nye stangserie..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk