Salmologic – nu hos Go-Fishing

Der er langt imellem at Go-Fishing tager et nyt mærke ind i folden. Det skyldes at vi i forvejen handler med nogle af verdens bedste og største brands. Det er meget sjældent at et nyt brand ikke blot erstatter noget vi allerede har – blot med et andet navn på.

Dertil ønsker vi at kende vores produkter til bunds. Vi vil gennemteste og fisket med dem inden de kommer ind i varmen. Vi vil have fuld tillid til producent og distributør og der må ikke være slinger i valsen hvis der opstår fejl. De fleste der banker på vores dør består ikke testen.

 

Salmologic er dog en markant undtagelse som vi har holdt øjne med siden mærket blev til for år tilbage. Skaberen – Henrik Mortensen – har alle dage været en god ven af huset, og vi har altid haft stor respekt for hans kompromisløse og super professionelle tilgang til at udvikle det bedste fluegrej og de bedste løsninger til især vores skandinaviske fiskeri.

Foruden at være en knald dygtig laskefluefisker og kasteinstruktør så er Henrik også en ørn til at udvikle fantastiske flueliner. Hans viden omkring materialer, taperinger, kastestil, fremstillingsprocesser og fysiske love omkring flueliner og fluekastet er enorm, og gjort han han i vores øjne laver de bedste flueliner til vores skandinaviske forhold. Hverken mere eller mindre…

Henrik fortæller ikke nogen (heller ikke os..) hvad hemmeligheden er, men hans taperinger og lineprofiler kan altså noget unikt. Vi vil næsten vove den påstand at enhver fluestang bliver en smule bedre hvis den monteres med den rette Salmologic line..

Fx. Short Cut skydehovederne der ligger mellem 6,2 og 8,3 meter i længden er de helt rigtige liner til vores danske lakse-/havørredfiskeri i åen. De lette af dem 16 – 20 gram er ligeledes suveræne kysthoveder til dig der gerne vil have et kort hoved til fx hårdt vejr – svært bagkast el.lig.

Ellers hedder Salmologic’s kystskydehoveder Nordic Heads. Det er vist 5. generation Henrik har udviklet her. De første generationer er anerkendt som markedtes bedste skydehoved profil til kystfiskeriet. De er faktisk så gode at der er lavet talrige kopier af dem med andre navne på.

Shooter WF line er også værd at nævne – dyr men også i særklasse vores bedste…

Salmologic-Shooter-WF-

Salmologic stænger er et andet spændende kapitel du bør se nærmere på. Gennemførte kvalitetsstænger udviklet nøjagtig til vores fiskeri.

Serenity Salmologic

Kik forbi din Go-Fishing butik og oplev ved selvsyn hvor gennemførte produkterne fra Salmologic er. Vi har hele vores udvalgte program i butikkerne i Århus og Odense – et mindre sortiment i Haderslev butikken. Vi glæder os til at vise dig herlighederne.

Du kan også se og handle Salmologic via vores webshop. Se Salmologic programmet –  lige her..

Læs herunder med Henrik Mortensen’s egne ord hvad han ønsker at skabe med Salmologic.

Salmologic – nu hos Go-Fishing

Lidt ”salmologisk”, januar 2018

Vi går ikke på kompromis når det gælder fluefiskegrej og vores mål er derfor at lave det absolut bedste der findes på markedet. Vi er et mærke, der har den størst respekt for vores kunder. De er rygraden i vores forretning, og vi ønsker ikke at sælge blot for salgets skyld. Dette er også årsagen til at vi ikke masse producerer – med andre ord – vi lancerer ikke bare et hvilket som helst nyt produkt bare for at generere et salg. Tværtimod – vil vi kun lancere et nyt produkt, hvis det giver god mening, hvilket betyder, at det enten skal komplimentere vores eksisterende produktsortiment eller være en betydelig forbedring i form af design, innovation, kvalitet eller materialer. Vores mål er at lave innovative produkter, der er beregnet til at ”stå tidens prøve”, i alle aspekter. Så når vi endelig beslutter os for at introducere et nyt produkt, kan du være sikker på, at der er en god og logisk begrundelse herfor.

Dette er faktisk en af årsagerne til at vi i 2018 ikke tilfører så mange nye produkter – kun nogle ganske få der kommer til at leve op til ovenstående kriterier. Men vi har altid gang i vores produktudviklingen og har mange produkter i støbeskeen til fremtiden. Noget jeg har erfaret igennem mange år er, at avanceret og detaljeret “udvikling” tager sin tid og her skal man have tålmodighed. Ægte innovation kommer fra passion, flere år med at samle information og input, afprøvning og evaluering, og sidst men ikke mindst feedback fra kunder. Forståelsen for hvad vores kunder har brug for, og fortjener, er netop et vigtigt komponent når vi designer og udvikler, for kun da kan vi overgå deres forventninger.

Hvis man stræber efter at hæve niveauet i branchen, som vi ønsker at gøre, og være et banebrydende og innovativt mærke, er det simpelthen umuligt at lave en ny “verdens bedste” stang hvert år – eller for den sags skyld, en ny og forbedret udgave af en stang fra året før. 
De produkter vi har i vores sortiment er allerede i topklasse. Bare fordi man går ind i et nyt år og en ny fiske sæson, begrunder ikke at lave nye stænger udelukkende med henblik markedsføring og stimulering af salget. Personligt ville jeg ikke finde nogen form for tilfredsstillelse i dette. Hvordan kunne vi “pludselig” have skabt en meget bedre stang, end vi gjorde sidste år? Efter min mening ville det bare være et snigende forsøg på at lokke kunden til at købe endnu en ny stang, uden at have fået den fulde værdi af den sidste stang de købte hos os.

Vi er overbeviste om, at det vi allerede har i vores produktsortiment er det absolutte bedste fluefiskegrej, der er tilgængelig på markedet i dag. Så hvorfor introducere en ny stang-, hjul- og line serie når vi allerede tilbyder det bedste?

Vi ønskes jer alle Knæk & Bræk i 2018

Henrik Mortensen

 

En kommentar til “Salmologic – nu hos Go-Fishing

  1. Yves Hald says:

    Hej Go Fishing,
    Jeg er den glade ejer af “Nordic SW Head”, og “WF Shooter”…
    Til de fremtidige ejer af dem, glæde Jer, Line er gemme tænkt… Helt ned til emballage, som er pakket i nogen vandtæt poser… Undtagen WF line…
    3x Tommel Up fra mig
    Hilsen Yves Hald.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk