Bahamas – et anderledes eventyr

 

Allerede da vi slog øjnene op lørdag morgen var der der sket en ændring. Der var mindre vind, færre skyer og vandstandstabellen tydede på mere normale forhold i den kommende uge.

Læs om den foregående uge…

Det var de selvfølgelig kede af på hold 1, men alt tydede på at hold 2 havde gode forhold deres uge. Efter morgenmaden blev bussen pakket, og vi kørte mod lufthavnen med hold 1, og for at tage imod hold 2, der ville lande med samme flyver som de andre skulle afsted med.

Da flyet landede, blev der sagt henholdsvis goddag og farvel, hvorefter bilen blev pakket og turen gik mod lodgen igen, denne gang med 6 friske gutter, der var fuldstændig klar til 6 dages eventyrligt fiskeri. En hurtig frokost blev indtaget på lodgen, og så blev der ellers gjort klar. Vi havde nemlig lige et par timer, så der stod selvfølgelig fiskeri på dagsordenen. Vi spredte os ud på flatsne nær lodgen, og da vi mødtes efter et par timer kunne resultatet gøres op. 4 bonefish og 4 barracudaer på kun så kort tid, dét må siges at være godkendt.

(En af turens første bonefish kom på land, kun få timer efter flyet var landet – imponerende)

Skal du med på den næste ledige tur – så læs mere her..

Derudover var der blevet spottet en del fisk, så der var en rigtig god stemning omkring den lille havn hvor vi nu stod og fortalte røverhistorier.

Mens de fleste af os stod og snakkede, så var de to fynboer; Kasper og Martin ikke til at styre, de stod nemlig og kastede deres sandeels ud mod enden af regnbuen.

(Der er gode ting for enden af regnbuen)

 

Og præcis ligesom myten foreskriver, så var der guld for enden af regnbuen – eller rettere sagt sølv. Martins stang klappede nemlig sammen, alt imens linen fløj af hjulet. Kort tid efter sprang en kæmpe barracuda 100 meter ude, og selv på den afstand så den enorm ud. Martin holdt dog hovedet koldt, og efter et par minutters tovtrækkeri kunne han håndlande kæmpen. En fisk som målte imponerende 110 cm fra snude til fork. Nu må man virkelig sige at ugen var skudt igang.

 

(110 centimeter dræbermaskine)

( Det er ikke for sjov, at bonefishen flygter når den store grå skygge glider ind over flat’en – tjek lige de bisser)

Så meget mere end bonefish

Efter en ret vild første dag, med flyvetur, et par timers fiskeri og et godt solidt aftens måltid, så skulle man tro at de 6 gutter ville læne sig tilbage i sofaen, nyde en øl og dele deres oplevelser fra første dag ved vandet – men de her drenge de var umættelige og stålsat på at få mest muligt ud af turen. Derfor pakkede vi igen grejet efter aftensmaden, og i kulsort mørke begav vi os igen mod den lille havn nær lodgen, men denne gang var det ikke fluestænger i #8 vi havde med under armen, ja faktisk var det overhovedet ikke fluestænger vi havde med – men tværtimod kraftige spinnestænger, store fastspolehjul og cirkelkroge i #9/0 rigget op med 400 kgs stålwire. Drengene havde nemlig sat sig for at prøve kræfter med nogle af områdets mange hajer.

Så vidt vi ved bliver der sjældent fisket målrettet efter disse bæster, og vi var i tvivl om hvorvidt det ville lykkedes, og hvis det lykkedes hvad succeskriteriet så var? Vi vidste at der var en del hajer der hvor vi fiskede bonefish, og af dem var langt størstedelen mellem 80 og 130 cm, så da drengene ytrede forhåbninger om fisk omkring de 200 centimeter var jeg ikke just optimistisk.

 

(En af aftenenes første skarptandede banditter – selv en haj i denne størrelse, kan virkelig tage noget line)

 

Men mine beskedne forventninger til den aften blev i den grad gjort til skamme, 5 hajer og en stor jack kom på land i løbet af de næste par timer. Et par af hajerne lå endda omkring 150cm, hvilket var større end langt de fleste vi hidtil havde set på flatsne. Vi havde ikke nået de 200 centimeter som var drømmen, men nu var vi også kun lige gået igang, og der ventede 6 aftener mere forude, så vores optimisme var høj, for at sige det mildt. Nu var drengene klar til at gå i hyggestuen og få en drink, slappe lidt af og dele dagens oplevelser.

 

(glæden var stor, hver gang der blev landet fisk – som Kasper så smukt viser her)

Bonefish i kæmpe stimer

Vores første reelle fiskedag i uge 2 startede fantastisk, ganske få drivende skyer fra morgenstunden, og ellers blå himmel så langt øjet rakte. Fantastiske forhold at starte i, og noget andet end vi havde været vant til fra ugen inden! Og heldigvis holdt det gode vejr vores første par dage. Vi oplevede et fint, men svært fiskeri, da fiskene tit kom trækkende i meget store stimer på mere end 50 fisk. Det lyder umiddelbart nemt, men jeg vil personligt hellere have 10 stimer af 5 fisk, end 1 stime med 50. Og det er der en meget simpel grund til; næsten uanset om der er 3 eller 100 fisk i en stime, så kan man kun fange én af dem. Den man kroger vil nemlig, sandsynligvis, skræmme de resterende fisk i stimen og derved gøre det umuligt at plukke flere fisk fra den stime det næste stykke tid. Derfor oplever jeg tit bedre fiskeri ved mange mindre stimer, end ved få store ditto.

Men det er dog imponerende at se hundredevis af fisk cruise henover pladsen, selvom det ikke nødvendigvis er det man fanger mest af.

Man bruger mange timer om dagen oprejst, gående henover flat’en, så det er vigtigt at man holder sit energiniveau oppe. Heldigvis får man et par hæderlige sandwich, vand og sodavand med fra lodgen om morgenen. Og det er de få minutter hvor man holder frokostpause, hvor man virkelig får mulighed for at nyde omgivelserne, vandet, fiskene og suge alle de indtryk ind der er. Fordi når man går derude, så er man fuldt fokuseret, klar og har lidt tunnelsyn i forhold til at spotte eventuelle fisk. Så husk at nyd jeres korte pauser, det giver en ekstra ro til fiskeriet efterfølgende.

(Alle der før har været på Bahamas, har forhåbentligt stiftet bekendtskab med denne herlige drik)

Drenge, i går for hurtigt!

Vi er allesammen gode til nogle forskellige former for fiskeri, og hver type fiskeri kræver et specielt mindset. To af de gutter jeg havde med i år var Seatrout Open vindere – og ikke uden grund. De kender vandende omkring Fyn ind og ud, og så fisker de meget – rigtigt meget! Det gør dem selvfølgelig til vanvittigt dygtige havørred fiskere, men bonefish fiskeriet kræver en lidt anden tilgang. og specielt også en lidt anden fart. De her to gutter, de fisker nemlig hurtigt, og havde det været derhjemme under havørred fiskeriet er det, ifølge mig, en konge tilgang til fiskeriet. Men på Bahamas der skræmmer man mere end man fanger, hvis man bevæger sig for hurtigt gennem vandet. Derfor måtte jeg råbe overskriften herover en gang eller to, da jeg var med Kasper og Martin på tur. Heldigvis lyttede de, og når man lytter, så kommer der resultater. Farten blev sat ned, og derved oplevede vi, at skræmme væsentligt færre fisk, samt at spotte en god del fisk, som vi nok ikke havde set i det hurtige tempo. Sidst på ugen var Martin og Kasper faktisk blevet så gode til det, at jeg gik hurtigere end dem – hvilket selvfølgelig også lige blev nævnt en enkelt gang eller to.

(Et kys som tak for kampen er velfortjent, efter udløb på 80 meter+)

(Smilet siger det hele – det er fantastisk at se fiskene svømme tilbage i deres rette element)

 

Fisk til alle mand

I takt med dagene gik blev folk selvfølgelig bedre og bedre til fiskeriet, selvom vi af flere omgange igen var “plaget” af meget store stimer fisk, så fik alle mand fisk henover de næste dage. Peter der var med på begge uger tog virkelig fart i anden uge, hvor han fx valgte at blive i området nær lodgen den ene dag og på lidt over en halv dags fiskeri landede han 6 fisk på de flats der ligger 500 meter fra vores terrasse, intet mindre end imponerende.

I ugens løb havde folk også booket en del guide dage, og med guide båden kommer man ud på flats der ligger endnu længere væk end dem vi normalt fisker, derude kan fiskene også være endnu mere talrige. Det blev udnyttet, og alle mand havde fint fiskeri på deres båd dage, hvor Martin blev topscorer med seks fisk på hans ene tur, med største fisk på hele 63 cm fra snude til fork! Guiden vurderede fisken til at være cirka 9lb, en sand trofæfisk.

Under vadefiskeriet oplevede også at se en stor stime Permit, der feedede på helt lavt vand. Christian fik endda lagt en række rigtigt gode kast til dem, men de var, som permit er flest, helt ligeglade. Men meget spændende og overraskende at se så store fisk, på helt lavt vand. Dertil skal det siges, at vi spottede dem igen – på samme flat, et par dage efter! Og der havde Peter en af fiskene til at følge fluen helt ind foran ham – noget der i den grade kan få ens hjerte til at hoppe et slag eller to.

 

(Peter slog virkelig til i 2. uge, efter en hård første uge)

(Andreas kan andet end at fange hajer)

(Der var så mange fisk, at jeg også selv fik én i ny og næ)

Nattens strabadser

Der findes ikke ord for de ting vi oplevede, næsten hver aften, så jeg skal prøve at holde det kort. Men der blev kort sagt fanget hajer, mange hajer. Og der var som om, at de blev gennemsnitligt større og større. Dog skulle vi kun nå til anden aften, inden Christian krogede, hvad der viste sig at blive turens største fisk! En fisk der huggede roligt, men i det sekund at krogen blev sat kvitterede den med nedenstående udløb, og et kæmpe spring fri af vandet, som gav et plask som vi aldrig før har hørt det. Husk rigeligt med line, hvis du vil prøve kræfter med de store hajer på Bahamas!

(Som det ses i videoen, så er det en god ting at have store hjul med MEGET line, hvis man vil prøve kræfter med de helt store)

 

(En af nattens sværvægtere, og den første fisk der brød de 2 meter, nemlig hele 217cm)

Efter landing og genudsætning af det monster var humøret helt i top, og et par mindre hajer var oppe at vende de efterfølgende timer.

På trods af en hård indsats de resterende aftener, var denne fisk ikke til at vippe af pinden som største fisk, selvom Andreas kom utroligt tæt på, med endnu en imponerende fisk på 216 cm!

Der var praktisk talt fangstgaranti når vi hver aften stod ved molen, men antallet af hajer svingede meget. Oftest var det sådan, at når de større hajer var inde, så var der ikke specielt mange. Men det siger måske også sig selv – det er nok ikke sjovt at være en lille haj på 115 cm ved siden af de her to bæster.

(Turens næststørste haj, og en sand flidspræmie til Andreas!)

Et mystisk hug

Det skulle dog også vise sig, at der var andre ting derude, som var interesserede i de store stykker fisk som drengene fiskede med.

Midt i ugen var der en aften hvor huggene udeblev lidt, og efterhånden blev folk trætte og styrede mod hygge rummet for at få en drink. Christian, Andreas og Martin blev dog lige dernede lidt ekstra, i håb om at der var én af de store derude. Pludselig fik Martin et hug, men ikke et haj hug som de efterhånden var vant til. Fisken tog roligt agnen, og svømmede afsted i et jævnt tempo. Stik modsat hajerne, som konsekvent tog lange hidsige udløb når de mærkede krogen, så fortsatte denne fisk i samme rolige tempo, efter Martin havde fået strammet ordentligt op til den. Nærmest uanset hvor meget pres han lagde på, fortsatte fisken som den havde lyst. Spekulationerne var mange omkring hvad der dog havde taget agnen, og der skulle gå mange minutter inden Martin endelig fik presset den store fisk ind på det lave vand på stranden.

Op af vandet stak en kæmpe hale, som blev slået fra side til side, som var det Indiana Jones med hans pisk. Det var en stor stingray der havde taget agnen, og nu var spørgsmålet så hvordan sådan en fyr skulle afkroges. Det endte med at de fik lagt et gammelt net henover halen, mens de fik løftet og afkroget den store, alien agtige fisk. Rokken som havde et vingefang på ikke mindre end 120 cm kunne nu roligt svømme tilbage mod dybere vand.

 

(Det mystiske hug viste sig at være en kæmpe stingray)

 

Fra nat til dag

Mens størstedelen af os så hajfiskeriet som et sjovt afbræk om aftenen, så havde det fiskeri virkelig fået sit tag i Christian og Andreas. Faktisk var de blevet så tossede med det, at de valgte at bruge dagstimerne på det, fremfor at fiske bonefish. Bevæbnet med deres kraftige grej, agnfisk, madpakke og to hvide plastik stole stillede de to gæve gutter op, ved en spids der ligger langs kanten af en flat med ret dybt vand omkring. De fik en helt utrolig dag derude, med rigeligt haj action og endte med at lande 3 forskellige hajarter; Nurse shark, Carribean Reef shark og selvfølgelig lemon shark. Nu kunne de, i dagslys, opleve hvordan de store hajer sprang højt fri af vandet under fighten, og desuden var de noget nemmere at lande – når man ikke behøvede en pandelampe for at finde fiskene.

Selvsagt var de to fyre ikke til at skyde igennem, da de kom hjem.

(Dagsfiskeriet efter hajerne var meget spændende og visuelt, da de ynder at springe fri af vandet)

(Christian havde tække for de store hajer)

 

Hjem til Danmark

Efter 6 fantastiske dage, fyldt med fisk – og endda mange forskellige arter, så måtte vi nu vende næsen hjem mod det kolde vejr i Danmark. Men med os hjem, havde vi en masse uforglemmelige oplevelser med at fra bonefish til hajer og barracuda. Vi endte med at fange godt med bonefish, 29 hajer, med 6 over 200cm, og en række flotte barracuda, med de to største på 110cm!

En helt igennem god tur, og tak til alle der var med, håber vi ses igen til en kold Kalik!

(Andreas med turens 2. barracuda på 110cm)

 

 

 

 

Læs mere om vores ture til Bahamas her:

Bahamas – Bonefish

 

BAHAMAS / BONEFISH

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk