Min passion for fluefiskeri har bragt mig mange spændende steder hen i verden. Sudan er klart på toppen af unikke destinationer.

Da jeg først hørt om saltvandsfluefiskeri i Sudan måtte jeg, som alle andre, hen og finde atlasset frem. Var det ikke noget med pirater, Afrikas Horn, borgerkrig, børnesoldater, hungersnød, Dafur og en hel del andet..?

Heldigvis ikke. Sudan er et kæmpe land – ja faktisk to lande. Sydsudan (hvor Dafur provinsen befinder sig) er idag et selvstændigt land med masser af problemer, men selve Sudan er et fredeligt  land og især området omkring Rødehavet hvor vi skulle fiske er helt ufarligt.

Tilgengæld er det et fattigt og meget varmt land. Der falder næste ikke noget regn og temperaturen ligger året rundt mellem 30 og 45 grader. Jeg har aldrig set så tørt og goldt et landskab. For mig er det helt utroligt at mennesker i det hele taget har slået sig ned her.

Trøsteløst landskab – temperaturen siger knap 40 grader
Et hus af almindelig Sudansk standard. Isolering skal der selvfølgelig ikke tænkes på..

Vores fiskehold skulle dog bo på vandet hvor temperaturerne er mere tålelige. Ombord på det gamle dykkerskib Scuba Libra. Lidt at en gammel spand med trange forhold, men det fungerede. I en uge var Scuba Libra vores base, mens den navigerede rundt mellem små øer, rev og holme. Hver morgen vågnede vi et nyt sted, og blev sejlet ind til fuldstændig jomfruelige fiskepladser.

Vores hjem i en uge. Dykkerskibet Scuba Libra. En gammel, slidt men ret robust dame…

Fiskeriet

Groft set fiskede vi på 2 måder. Enten på lavvandede sandede flast’s ala Caribien eller på revkanterne mod det dybe.

On the Nubian flats

Før turen var jeg slet ikke klar over at Rødehavet havde så fine flats at vade på. De var fascinerende. Flats området er opkaldt efter ørkenen Nubian. Ørken og de store sandflats glider nærmest sammen i et hvor de mødtes. Ikke en eneste menneskeskabt ting (bortset fra det allestedesværende plastic fra havets skraldespand) var at se så langt øjet rakte.

Peter med flot Trigger

Triggerfish er hvad dagen menu står på. En meget aparte revfisk der søger ind på det lave vand for at jage krabber og rejer. Ofte vifter den med halen i overfladen på det lave vand. Det er en sky fisk der skal kastes præcis til, og indtagningen skal være langsom med fuld kontakt til fluen. Guf for en gammel bonefish nård som mig. Triggerfisken kan med dens kraftige kæbe nærmest gnave krabber ud af sand og koralbund. Dens tandsæt er en udfordring når den skal kroges. Munden består nærmest kun af tænder, og der er kun ganske få steder en krog kan få fat. Dertil kommer at deres tryk med tænderne er så hårdt at de ofte bøjer krogene helt sammen, eller sågar bider krogen midt over. Det er som at fiske til og kroge en boltsaks…..

Triggerfish – der findes 2 typer. Denne kaldes titan.. – bemærk gebisset…
– og Jesper med en yellow margin trigger

At sidstnævnte passer oplevede jeg en dag på flatten. Efter talrige mislykkedes forsøg lykkedes det endelig at kroge en fin Trigger i overlæben. Efter en kort med brutal fight (de skal holdes hårdt så de ikke stikker ud i koralrevet), fik jeg et solidt tag i halen på fyren. Jeg var alene, så et lille billedbevis skulle der da til. Så fisk i den ene hånd, Stangen mellem benene, og med den frie hånd rodede jeg efter kameraet i lommen. Mens jegprøver at stille skarpt og vende fisken rigtigt får jeg åbenbart ført fisken hen i nærheden af min stang. Pludselig lyder der en høj knasende lyd. Jeg kikker ned og opdager at Triggerfisken har set sin chance og sat tænderne i min Helios stang. Den har faktisk i et hug bidt midt igennem klingen lige over korkhåndtaget….Chock chock chock…

Kammeraret tog et billede i samme sekund Triggerfisken så sig sur på min stang…
– den tabte slaget – men fik i den grad det sidste ord..

Ikke mere fiskeri til mig den dag – skal love for at fisken fik det sidste ord…, jeg vist ikke rigtig om jeg skulle grine eller græde..

Når fisken bider ens stang over så er det alvor..

De klassikse flatsarter som bonefish og permit findes også, men dog kun i meget lille antal. Derfor var jeg særligt stolt da det lykkedes at spotte, kaste til, kroge og lande en af de sjældende Rødehavs bonefish. Det er jo min favoritfisk af alle, Så flueben ved en afrikansk bonefish betød meget for mig…

En permit så jeg røven af den sidste dag (de er også ligegyldige i afrika..) og drømmen om en stor GT’er der kom ind over flatten for at lappe en streamer i sig forblev en drøm. Peter skød dog til en enkelt, men desværre med 9’er stangen og en krabbeflue – det holder ikke. Så efter få sekunder var flue, forfang og fisk over alle ørkenbjerge…

Sudansk bonefish

På vej mod ny fiskeplads. Altid med delfiner for boven – det var fedt..

On the reef

Merlo – en bjergtop midt i Rødehavet. Det mørke vand er over hundrede meter dybt. Vildt sted
Efter landsætning spejdes der efter GT’er – bemærk guiden der frygtløst klatrede højt op i det meget rustne tårn..
Ikke mange mennesker besøger disse toppe. Sulerne der boede derude var nærmest tamme..
Nabobjerget hed Angarosh. Her var bare tørt på toppen. Igen lodrette skrænter ned til 300 meters dybde et fluekast ude. Forøvrigt et verdensberømt dykker sted også..

Fiskedagen er normalt splittet op mellem en halv dag på flats og en halv dag på revkanten. Sidst nævnte er egentlig ikke fiskeri men mere krig.

Bluefin fra bølgerne. En fisk selv i den størrelse kræver en klasse 12 stang bare for at have en chance for at lande dem..

Først og fremmest overfor de fysiske forhold. Revet er svært – meget svært at vade på. Forræderiske knivskarpe koreller stikker op overalt afløst af flere meter dybe huller ned igennem revet. Efter få dage var vi alle revet til blods på ben og albuer Dertil kommer at fiskeriet er bedst i store bølger. Så man er våd fra inderst til yders konstant – men det er det hele værd for herude bor GT’erne for alvor.

Revfiskeriet var ekstremt hårdt for bentøjet…
XL bluefin. Guide sprang i vandet for at få linen fri af revkanten.. kun derfor fik vi den landet..

Teknikken er simpel. Guiden kyler en stor popper uden krog (en teaser) ud over det dybe for at lokke fisken ind. Fluefiskerne står klar og kaster kort bag popperen hver gang den kommer ind i håb om at en fisk følger. Det skete ret tit at en GT’er eller dens lillebror bluefinn trevally kom efter teaseren op over rev kanten og huggede fluen.

Guide Nicola klar med teaseren…
Så er vi igang – guiden teaser og vi kaster vi kæmper i bølgerne med balancen, fluekast og saltvand i næsen..
– men det lykkedes mange gange..

Derefter var det at holde hårdt mod hårdt. GT’eren måttte ikke stikke ud over kanten igen så skar den nemlig forfang eller flueline over på de skarpe koraller. Det var helt vildt at skulle blokere bremsen på ens fluehjul og bare holde igen uanset hvad. Fik fisken bare det mindste slæk så var festen forbi Det tog da også noget tid at lære, og iløbet af de første dage fik vi ødelagt 4 – 5 flueliner, rettet Owner 7/0 kroge ud og sprængt flere 1,3 mm forfang. Det VAR krig, og vi tabte for det meste…. Sidst på ugen begyndte vi dog at lande fisk – men de største smadrede os stadig fuldstændigt.

Junior GT – det eneste jeg formåede at lande udaf de først 5 der huggede…

Det var vildt – helt vildt men også hårdt. Efter et par timer på revet var man helt fysisk kørt ned..

Den sidste aften

En time før det blev mørkt den sidste aften befandt Robin og jeg os atter engang sammen med guiden ved revkanten. Et tilfældigt rev for en gangs skyld uden bølger. Vi var alle blevet snydt af de store GT’er og havde nok indstillet os på at sådan måtte det bare være. Vi gik og blindfiskede lidt mens vi snakkede med guide Nicola som heller ikke gad at tease mere.. Et par små bluefin og yellow jack gjorde at vi ikke bare stoppede for dagen selvom vi var godt trætte.

Svært at forstilles sig at det er samme fiskeart – Yellow Jacks – kan både være blanke og virkelig Yellow.

 

Pludselig får jeg dog en monster hug. På et splitsekund forsvinder alt løslinen og da kontakten sluttes til hjulet sker det helt uventede. Jeg harvde jo gjort som der blev sagt og blokeret hjulets bremse (det kan et Hardy Fortuna hjul faktisk som et af de få…). Fisken måtte ikke slippe ud over revkanten, men trækket er simpelthen enormt og jeg bliver bogstaveligt revet omkuld og trukket af fisken ud mod kanten. Det er helt surealistisk da jeg under vandet ser revkanten nærme sig mens jeg krampagtigt holder fast i stangen (havde jeg sluppet så var det Hardy 12.000 kroners sæt forsvundet).

Nicola handler lynhurtigt. Smider teaserstangen og rygsæk. Kaster sig efter linen og fisk udover revkanten. Efter at være blevet slæbt 25 – 30 meter får jeg med den yderste tåspids en smule fodfæste igen lige på revkanten, stående i vand til halsen. Nicola tumler rundt længere ude over det dybe mens han har fat i linen. Pludselig dykker han ned og kommer stor grinende op med min GT i favnen.

Jeg kan akkurat bunde – Nicola svømmer med min fisk…

Jeg har da fanget en stor fisk hist og her livet igennem, men en fisk der bare hamre mig ned under vandet fra stående stilling. DET har jeg nu ligegodt aldrig prøvet. Ufatteligt at kroghold, krog og line holdt. Nicola bære hele æren for at det lykkedes. Først efter opdager jeg at to af mine finger og knæ er revet til blods af at blive slæbt over korallerne og en flueæske jeg havde i lommen sporløst forsvundet – men pyt – det var det hele værd.. – Sindsyg oplevelse…

Afsted igen…?

GT’er er en vanedannede fisk der helt sikkert skal fiskes igen. Helst så hurtigt som muligt, men det bliver i første omgang ikke i Sudan.

Logistikken i Sudan er udfordrende. Varmen er til tider ulidelig, og båden man bor på meget trang og larmene.

Dertil er fiskeriet i Sudan er hårdt. Tekninsk svært og fysisk megahårdt. Desuden er der for få GT’er inde på flatsene, og det er sightfiskeriet efter dem jeg tror er det ultimative.

Derfor går næste GT tur til Maldiverne som byder på noget bedre forhold og helt sikkert større chancer for en GT på flats.

Læs mere om de ture vi i samarbejde med Getaway Tours arrangerer dertil – her.

Sudan operationen har dog planer om en opgradering til en bedre og større båd. den dag den er på plads, da vender jeg gerne tilbage til dette fuldstændig unikke sted…

Med GT hilsen

Claus

Vi ses trigger fisk – det var IKKE den der åd min stang…

En kommentar til “Sudan – det ukendte eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk