Indkøbskurv
Gratis fragt til pakkeshop i DK, på alle køb over 500 DKK

Alta – Turrapport 2016

Ørred og Stallinger i Alta Elven – Turrapport 2016

I starten af september sendte vi i samarbejde med alta laksefiske interessentskap, et hold friske fiskere med hang til Tørflue og Nymfe fiskeri afsted mod det nordligste Norge – Legendariske Sautso, i Alta Elven. Et smukt og enestående sted uden sammenligning. Et sted som kun er for de få. Kun åbent ganske få uger om året og kun for velbetalende laksefiskere.. Vi havde som de eneste og første nogensinde fået sat os på en uges Stalling og Ørredfiskeri netop her. Følg med herunder og læs hvor dan det gik, og måske vil du med næste år?

Direkte pickup i lufthavnen, efterfulgt af en smuk køretur ud i de norske fjelde, med view ud over Alta elven. En enestående sejltur ned over dette vand vi skulle fiske den følgende uge. For hvert sving elven lavede, gav det på ny gåsehud på hele kroppen. Gensynet med dette unikke og smukke stykke vand, hvor jeg bare vidste at der ventede både oplevelser og ikke mindst fisk i størrelser som man er mere end villig til at ventet på i et helt år… Var en fantastisk følelse!

En time efter, var vi nu alle mand godt Indlogeret på Lodgen. Kennet vores kok, var allerede godt i gang i køkkenet, og de første fluestænger allerede rigget til. Lodgen som er i en klasse helt for sig, og beliggende direkte ved bredden af Altaelven, i Nordeuropas største Canyon. Skulle danne ramme for et hav af unikke oplevelser denne uge. Med en lidt sen ankomst, blev der lagt vægt på hyggen og være max klar til morgen dagens fiskeri. Så kun få kast blev lagt i homepool denne aften. I stedet diskede Kenneth op med lækre Norske specialiteter, som blev nydt i al velbehag, mens pejsen knitrede godt i baggrunden.

Den første morgen, var kun en time gammel, da Thomas får overlistet hans første stalling.. Han havde haft flere tilbud, her fra start i Rupert River hvor han og jeg gik og fiskede, men havde desværre misset i tilslaget. Men hvad gør det når man brillerer med en Alta debut-stalling på hele 50 cm. Taget på tørflue.. Så var han ligesom godt i gang, og inden vi til middag igen sejlede mod lodgen for at spise en lækker frokost. Havde Thomas landet godt 10 flotte stallinger. Også den øvre del af strækket havde virkelig smidt fine fisk af sig, og alle mand havde haft godt gang i tørflue-fiskeriet. Så efter frokosten kørte vi naturligvis på igen, og fiskeriet fortsatte som det var startet. Den første dag resulterede således i at alle mand toppede med smukke stallinger på + 5o cm., og Lars havde også fået en rigtig flot Bækørred på 52 cm. På en lille nymfe.

Med hele 7 km. af Alta elven at boltre sig på, og dertil kommer et par smukke, mindre men bestemt givtige bag løb. Ja så var der muligheder nok for resten af ugen. Vores to bådsmænd Hasse og Odd Kristian sørgede for den gode stemning og, at vi blev sejlet rundt til de stræk og pladser som lå op og nedstrøms for lodgen. På den måde kunn vi hele tiden kunne fiske frisk vand. Ugen igennem blev der hygget på aller højeste plan, spist gourmetmad på lodgen, grillet i det fri, set Havørn, fortalt røverhistorier og set Nordlys.. Alt i alt fantastiske stunder som vægter mindst lige så meget som selve fiskeriet på sådanne en tur her i Sautso.

At fiskeriet på ingen måde skuffede, gjorde så bestemt at ugen bare var i en klasse for sig. Vi fangede hver dag flere flotte stallinger og Bækørreder op mod midt halvtresserne. Og oplevede flere gange mindre klækninger, som gjorde det muligt at fange fisk på tørflue hele ugen igennem.

Et lille krydderi som det bestemt er muligt at opleve, når vi nu går og fisker midt i lakseland, er jo at en laks tager vores lille tørflue eller nymfe. Hvilket også skete flere gange på turen. Faktisk oplevede Thomas i et af de små bagløb at laks tog både tørflue og nymfe, og gav ham et adrenalin sus og en fight som han med sikkerhed aldrig vil glemme. At laksene vandt over ham denne gang, gør bestemt ikke oplevelsen mindre.. Laks og grove ørreder blev både landet og mistet.. Og det er jo ofte de største der bliver mistet 😉

Uden at gå mere i detaljer omkring antal og størrelser af fisk. Vil jeg blot nævne at alle mand fik flere fisk end de havde, turde drømme om. Og at alle mand fik også store flotte stallinger, altså den over 50 cm.. De helt kæmpe stallinger har vi dog til gode, da en af bådsmændene kunne berette om en imponerende stalling på hele 61 cm. Der var taget ugen inden vi kom under laksefiskeriet..!

Nyd billederne herunder, og drøm dig afsted..

Du kan nu opleve dette fiskeri selv! – Næste tur er i starten af september 2017.

Skal du med eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte mig på [email protected] eller 22776368

3 comments

  1. Smukke stallinger 😉

    1. Jesper Andersen

      Ja helt enig! – Der er bare noget over de der Stallinger når de runder 50 cm. og ligeledes er fra strømvand 🙂

  2. Den fedeste oplevelse jeg nogensinde har haft!- det vildeste fiskeri man kan drømme om. Sommetider var der hug i hver kast og så få den ene flotte fisk op efter den anden. Plus den fedeste natur man kan drømme om det er simpelthen så smukt oppe.. Med alle de efterårsfarver der er de oppe på det tidspunkt. Plus at det var super lækker mad vi fik hver dag og så havde vi det sgu skide hyggeligt alle sammen med sjov humor og røverhistorier. Jeg er allerede ved at spare op igen, til næste år hvor jeg skal med der op igen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Gratis forsendelse

Til pakkeshop i Danmark, på alle køb over 500 DKK.

30 dages fuld returret

Fuld tilfredshed eller pengene retur. Uden diskussion!

1 – 4 dages levering

Vi har åbent alle ugens dage og leverer altid hurtigst mulige.

100% sikker betaling

Dankort / MasterCard / Visa / Viabill / MobilePay / PayPal.