Bahamas - et udfordrende eventyr
Når man rejser om på den anden side af jorden, for at fiske i tropiske miljøer – som fx Caribien, så kommer man nemt til at forestille sig; kridhvide strande, palmer, høj sol og totalt vindstille.
Det er dog ikke altid tilfældet, specielt ikke i Caribien. Her blæser det nemlig altid, også mere end vi er vant til hjemmefra. De kridhvide strande kan du sagtens finde, men det er ikke altid der vores mål for turen er, nemlig den sagnomspundne bonefish.
Gennem de sidste mange årtier er mangt og meget skrevet om denne lille, hurtige og utroligt svære fisk – men i takt med facebook og instagram fylder så meget i vores hverdag, kan man fejlagtigt godt få det indtryk, at man bare kan tage ned og flå dem op i stimevis. Intet kunne være mere forkert – fisken er sky, svær at se og reagerer tilmed også på lyde oven vande. Alt dette gør bonefishen til en svær, men fuldstændig fantastisk sportsfisk. Nedenstående beretning vil være del et af to, om to på hinanden følgende uger. Men dog to meget forskellige uger.
Uge 1:
Allerede inden vi lander i Nassau ved vi det godt. Vejret er til den dårlige side, kraftig blæst og jævnlige regnbyger melder vejrudsigten, dog skal der mere til at ligge en dæmper på vores humør. Vi ved nemlig, at vejrudsigter i Caribien, om muligt, er endnu mere utilregnelige end vores hjemmelige DMI.
(Ikke en mand, der lader sig gå på af vejret)
For at komme fra Nassau til Acklins island, skal man med et lille hyggeligt propelfly. Dette fly går kun to gange i ugen, og derfor har vi næsten to dage i Nassau inden vi kan komme ud til vores lodge på Acklins. Denne tid bliver brugt på forberedelser, hygge og ikke mindst en tur til det fantastiske Atlantis hotel, der udover at være kæmpestort og flot, også har et fantastisk akvarie, der nemt kan måle sig med den blå planet. I akvariet findes alle de fiskearter vi kan risikere at støde på i havene omkring Bahamas. Og det er ikke ligefrem noget der ligger en dæmper på fiskefeberen!
(“poolbaren” på Atlantis, med det imponerende hotel i baggrunden)
(5 blege danskere bliver nedstirret af en flot tarpon)
En stor bande rokker(e)
Acklins Island, hårdt vejr og meget vand:
De to dage i Nassau flyver afsted, og vi er nu for alvor klar, tændte og ivrige efter at se de første bonefish. Da vi lander i Spring Point lufthavn står ejeren af vores lodge, Newton på 84. En hurtig tur tilbage til lodgen, efterfulgt af en hurtig bid mad, og så var vi på vej til et par timer ved vandet. Første eftermiddag resulterede i et par fine fisk, på trods af et lettere voldsomt blæsevejr. Udover det lettere voldsomme vejr, så havde vi også fuldmåne i første udgave, hvilket resulterede i stormflod. Det vil sige vi fik rekord højt vand ved højvande, og derfor måtte vi finde fiskene andre steder, dybere inde i mangroven, end vi var vant til.
De følgende dage oplevede vi MEGET skiftende vejr, med alt fra høj sol, til stormregn. Sidstnævnte er bestemt ikke optimale forhold at fiske bonefish i, men vi kløede på og hver dag blev der tilbagelagt på den gode side af 10 kilometer i vand til skinnebenene. Hårdt arbejde, men intet mindre end fantastisk når forløsningen kommer i form af en fisk der kommer helt rigtigt mod dig, kastet lander perfekt, fluen er rigtig og tages rigtigt ind. Du ser fisken tage fluen, og i et kontrolleret strip strike får du kontakt til fisken, der resolut kvittere med at flå 30-40 meter backing af hjulet – nogen gange det dobbelte! Så glemmer man hurtigt alt om den hårde vind og tunge skyer.
(Selv i tunge skyer som dette, kan man spotte fisk på så flotte, lyse flats)
(Lasse med en af turens fine fisk)
Greys point bonefish lodge:
Efter 8-10 timers hardcore fiskeri er det fantastisk at have en base, hvor man kan komme ud af støvlerne, få et bad og en kold øl. Greys point er et vildt dejligt sted at komme hjem til hver dag. Det er ikke overdrevet fancy eller pompøst, men der er fine værelser, gode steder til opbevaring og vedligehold af grej, og en skøn terrasse hvor man kan nyde solens sidste stråler med en kold øl inden aftensmaden.
Maden på Bahamas er god solid kost, som primært er 2-3 retter hver aften bestående af alt fra fisk og skaldyr til gris og fjerkræ. Igen intet fancy, men god mad der giver energi til en lang dag på vandet dagen efter.
Mod slutningen af ugen blev vejret generelt bedre, med væsentligt mere sol og noget mindre vind. Vi havde mange flere timer henover dagen med godt vejr, og dette resulterede i bedre forhold til at se fiskene, og måske endda opleve de legendariske tailende bonefish. Noget de gør på helt lavt vand, hvor de nærmest begraver hovedet i sandet på jagt efter krabber og rejer, mens deres halespids ligeså fint bryder overfladen. Et meget meget spændende fænomen! Specielt den sidste fiskedag i uge 1 oplevede Lasse og jeg utroligt mange tailende fisk i dagens sidste lys. en helt fantastisk oplevelse, som man vil huske lang tid fremover.
(Ens hjerte stopper fulstændig, når man ser en hale bryde overfladen som her)
Alt dette gjorde også at vores fangster steg mod slutningen af ugen, og vi fik en række super fede oplevelser! Blandt andet fik Claus en fin lemon shark, og vi oplevede at spotte flere fisk henover en dag, og fik nogle rigtigt gode sidste par dage i uge 1. Når forholdene endelig er med én, så gælder det virkelig om at slå til og udnytte det, og det må man sige vi gjorde.
(Haj – næsten landingsklar)
(Men de bryder sig ikke om at blive landet….)
Uge 1 var generelt svær, men der var, som altid, gode mængder fisk. Men når forholdene er svære, så er fiskene også svære at se. Men det gjorde også, at hver ENESTE fisk man landede var en sand flidspræmie – og som Claus siger; Det er federe at fange 1-2 fisk på en dag, som man virkelig har kæmpet for, end det er bare at flå dem op. Jeg kunne simpelthen ikke være mere enig, man skal virkelig huske på at der er en grund til, at bonefishen er blevet kaldt den ultimative sportsfisk! Hvis man ser hver eneste fisk som en præmie, så betyder antal pludselig ikke så meget – selvom man også godt kan have det sjovt med at fange 10 på en dag.
Læs meget mere om vores Bahamas her: