Klart vand i Blue Rock

Blue Rock – den Fynske tørflue-å…

Fluefiskeri er fedt – Tørfluefiskeri er dobbelt så fedt. Intet slår synet og spændingen når en stor ørred stiger til overfladen, og sluprer ens tørflue i sig.

Men hvor findes der lige en tilgængelig å i Danmark, hvor den oplevelse er mulig..?

  • Ja det gør der faktisk på Sydfyn….!
Klart vand i Blue Rock

En guldørred patruljere langs kanten i fluestrømmen – de er nemme at se, men megasvære at overliste

Ved Blue Rock Put & Take (mellem Svendborg og Fåborg)  findes Danmarks længste fluestrøm. Et mere end en kilometer stærkt slynget kunstigt åløb, hvor et par store propeller tvinger vandet rundt i en langsom strøm.

Dybden er meget varieret med lavvande stræk efterfulgt af dybe pools.

Jeg har besøgt stedet et par gange for år tilbage. Denne vinter var der dog lavet en del ændringer/forbedringer. Så da vinden lagde sig forleden eftermiddag, så var det tid til et genbesøg for at se den “nye” strøm an, i håb om lidt aften tørfluefiskeri.

Den ene del af strømmen er netop blevet nyrestureret, for at skabe et mere spændende forløb. På det stræk bære brederne stadig præg af gravmaskinens arbejde – men snart er alt grønt her også..

Efter ankomst kunne jeg til min store fornøjelse konstatere at vandet i strømmen er klart – spritklart, og jeg blev straks budt velkommen af en solid guldørred, der kom snigende langs kanten. Jeg kan godt lide tingende så natulige som muligt, så jeg burde vel være forarget over en kunstig skabning som en guldørred, men faktisk holder jeg af dem. De er flotte. De skaber fiskelyst forbi man kan se dem, og så er de nogle lunefulde fyre der kan være særdeles svære at fange.

Guldørreden der bød mig velkommen var ingen undtagelse. Den ænsede ikke min tørflue. Det gjorde de 2 fine regnbuer jeg kort efter kastede til heller ikke, og ingen ringe viste sig på overfladen. Det var nok ikke tørfluetid endnu.

Det var klogere at sadle om til en nymfe.

Den lille guldhoved nymfe blev efter en del forsøg godkendt..

Aftenens først fisk –  smukke farver og hele finner. 

Så med nymfen på forfanget bevægede jeg mig forsigtigt op langs strømmen. I det klare van var det nemt at spotte fisk, også dem der stod dybt. De fleste fisk var i kilosstørrelsen, men hist og her sås nogle ordentlige brød i dybet. Flere fisk svingede et slag ud for at inspicere nymfen. Men de kikkede kun, og vendte hurtigt om i foragt. Først da forfangsspidsen blev skiftet til 0,16 fluocarbon og nymfen ændret til en lille pink tangloppesag tog en smuk 50 cm regnbue den endelig. Stærk fisk der var i luften 3 – 4 gange inden den gav op. 

Efter en hurtig genudsætning gik jagten på den næste videre.

Det er ikke de klassiske farvestrålende Put & Take fluer der virker i fluestrømmen. Små fluer på tynde forfang er derimod sagen.

Jeg fortsatte nymfefiskeriet op langs strømmen. Kastede til mange fisk, 2 af dem godkendte nymfen – men jeg missede desværre tilslaget på dem begge.

Efterhånden som eftermiddagen gik over i aften, begynder enkelte ringe dog at vise sig på overfladen. Jeg skifter derfor tilbage til tørfluen. Dennegang til en ret stor stankelbensflue der forhåbentlig kunne få fiskene op og kikke.

Tørflue var sagen da eftermiddag blev til aften – gang på gang kom regnbuerne til overfladen

Fiskene er smukke – og fantastiske fightere på let grej..

Og nu – hvor lyste var aftaget en smule havde fiskene ændret opførsel. De kom gerne op og kikkede på tørfluen. De fleste kom helt op under fluen og kikkede den an, for så (med et smørret grin..?)  at dreje af og søge nedefter igen. Flere tog dog mod til sig, og smagte på fluen. Jeg oplevede nogle spændende timer med masser af action.

Samtidig steg overflade aktiviteten i hele strømmen støt, og da solen hang lavt over markerne var hele strækket fyldt med ringende ørreder.

De sidste timer bragte insekterne frem og ørrederne til overfladen. Overalt i strømmen sås ørredsnuder der brød den blanke overflade

Fiskeriet blev dog svært i takt med at fisken blev mere aktive. Masser af insekter viste sig, og ørrederne blev ret selektive. Stankelbenet duede pludseligt ikke rigtig mere, men efter lidt eksperimenter så fandt jeg frem til en lille flydende CDC myg i æsken. Den var suveræn, og atter var fiskeriet hektisk. Lige indtil jeg satte fluen i en + 3 kilos fisk der tændte helt af og var ude af vandet 4 – 5 gange inden 0,16 forfanget gav op..

Denne kamp tabte jeg – fiskens størrelse var i overkanten af hvad det tynde forfang kunne holde til..

Solen forsvandt bag træerne og mæt af tørfluefiskelykke bevægede jeg mig tilbage mod startstedet. Jeg havde fået mere end jeg kom efter. Dog var det ikke lykkes mig at lokke guldørrederne til noget som helst. Så da dagens sidste chance netop blev en guldørred, så var det uden nogle forventninger jeg lagde fluen mod den – men sørme, den tog den lille højtgående nymfe uden tøven. Den gyldende time var den rigtige til den gyldende ørred. Et fedt punktum at se den glide tilbage i strømmen efter den bedste tørflue/nymfedag jeg har haft i rigtig mange år.

Både himmel – vand og fisk var i rent guld til sidst..

Som du nok kan fornemme så kan jeg varmt anbefale en tur til fluestrømmen ved Blue Rock. Det er alle penge værd.

Ja, det er kunstigt anlagt, men det er godt og flot lavet. Fiskene er der. Både mange og store, og de opfører sig forbavsende natuligt forstået på den måde at de er sky, snu,kritiske med fluevalg og præsentation men ikke umulige at lokke – det er lige som det skal være.

Ok – det er ikke en brusende strøm – slet ikke. Nærmere som en lille dansk langsomflydende å, men vandet er klart, der er masser af plads, ro og risko for et hjertestop hvis du ligesom mig oplever en 5 – 6 kilos regnbue der roligt løfter sig fra bunden. Går op til din tørflue og følger den et par meter nedstrøms inden den åbner munden, men så alligevel fortryder i sidste øjeblik.

Whats not to like…!

Læs mere om Blue Rock – her.

Eller endnu bedre tag selv forbi, men lov mig at blive til solnedgang. De sidste 2 timer af dagen er ret magiske.

Vi ses en aftensstund ved Blue Rock

Claus E

Fluerne der virkede for mig denne dag:

Gold Nugget,Reje,Rejen,Shrimp,Nymfe,Nymphe

Mens solen stod højt kunne jeg kun få fisk til at reagere på små dybtfiskede nymfer. Guldrejen var bedst fordi den kunne jeg se i vandet og dermed se når fisken tog den.

Se den her

 

Daddy Long Legs med skum

Først på aftenen blev fiskene interesseret i alle insekter på overfladen, og jeg tror de fleste større tørflue ville have kunne lokke op op. Skumstankelbenet er godt fordi det flyder fantastisk og let at se

Kan findes her

Klækket Vårflue med CDC Fjer

Sidst på aftenen når insekt klækningerne rigtig tager fat så kan fiskene blive meget svære og selektive. Forleden og mange andre gange har en lille klækkende CDC myg dog været kodeknækkeren.

Hvis du ikke binder dem selv,så kan de købes her.

Tangloppe,Tanglopper,nymfe,Nymfer,Nymfefiskeri,Nymfe Fiskeri,Fluefiskeri,Gudenåen tangloppen

Den sidste flue der virkede, og som også tog dagens sidste fisk var en lille let tangloppe. Selvom fiskene ringer så kan det være at de ikke tager noget på overfladen men lige under overfladen. Det var tilfældet med et par af de fisk jeg fangede. De ænsede ikke tørfluen, men tog omgående den lille tangloppe lige under overfladen.

En anden nymfe havde sikkert også virket – bare vigtigt at den er ubelastet så den nærmest svæver ned mod fisken.

Køb evt. et par stykker her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gratis forsendelse

På alle køb over 600 DKK. Shipping World Wide kun 99 DKK.

30 dages fuld returret

Fuld tilfredshed eller pengene retur. Uden diskussion!

1 – 4 dages levering

Vi har åbent alle ugens dage og leverer altid hurtigst mulige.

100% sikker betaling

Dankort / MasterCard / Visa / Viabill / MobilePay / PayPal.

Psst, er du lystfisker?

Ja? Så har vi et super godt tip til dig!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores eksklusive Go-Fishing SUPERPRIS tilbud, hver uge og før alle andre!

Hey there!

Please choose your preferred language:

For customers outside the European Union

If you’re shopping from a non-EU IP address, Danish VAT (25%) is automatically deducted from all prices in our webshop. In case we can’t verify your IP address as non-EU IP address, Danish VAT will be deducted once the final shipping destination is selected in the checkout flow.

Worldwide shipping is always only DKK 99.