Kastrup lufthavn lørdag den 17. oktober 2015.
6 Steelheadere fra både Sverige, Spanien og Danmark er ved at være klar til at indtage Skeena River lodge i Terrace BC, trods varsel om de værste Stealhead forhold i 60 år.
Oktober fiskeriet efter Steelhead i området hvor vi fisker, byder under normale forhold på klart vand, sne på bjergene og nat temperatur ned til et par minus grader og en dagtemperatur på max 4-6 grader. Inden afrejse har vi alle fra holdet fulgt godt med på diverse vejr informations hjemmesider og jeg havde også været lidt i kontakt med vores lokale guider som kunne berette om alt andet end klart vand, sne og nattefrost.
Hele BC området har fra sidst i september været præget at en del regn og enorme milde temperaturer, årstiden taget i betragtning. Og det har derfor også haft stor indflydelse på efterårs trækket af Steelhead i hele Skeena systemet.
Ugen før vi skulle lande i Terrace havde de fået godt 200mm regn, så alle elve i området var ”Citat Jacob Isager Just like KAKAO” i farven og ikke det klare vand vi alle havde sat næsen op efter at skulle over og fiske i. Og et er farven på vandet, noget andet er at med alt den regn er vandstanden jo også steget voldsomt, og det blev bestemt ikke bedre af at vi i løbet af vores ophold også fik rigtigt meget regn hver dag.

Vel ankommet til Terrace sent lørdag aften efter små 14 timers flyvning, bliver vi modtaget af Jeroen som er manden bag Skeena River Lodge hvor vi skal bo. Efter ankomst til Lodgen, bliver der pakket ud og grejet rigges til så vi er klar næste morgen hvor vi bliver hentet af de lokale guider, Jeroen, Steve og Jaab.
De to andre hold med Jetboat bliver sendt på henholdsvis på opper Kalum og nedre Skeena. Men på grund af den megen regn blev forholdene der med fiskeriet meget vanskelige, og med 4 mand som aldrig før havde prøvet Steelhead fiskeriet var gode råd dyre. Normalt vil man sige når plan A ikke virker er der en plan B, men som fiskeriet skred frem tror jeg at vi nåede helt hen til at skulle have fat på en plan
Der blev virkelig kæmpet og eksperimenteret med alle former for fluer samt brug af diverse liner, og der var bestemt ingen der kom sovende til deres fangster i denne uge. Alle mand var godt brugte hver aften når man kom tilbage på lodgen for at spise og hygge sig, nogle nåede sågar ikke at få aftensmaden indenbords før de var faldet om på deres seng eller på sofaen foran pejsen.
Når man aldrig før har prøvet Steelhead fiskeriet, og ”kun” har været vant til laksefiskeriet, så bliver man sat på prøve lige med det samme når fisken tager fluen. Ved almindelig laksefiskeri vil laksen tage fluen og vende og man vil der efter mærke tyngden og så er det at modhugget kommer, men med Steelhead fiskeriet, er det helt anderledes. Steelheaden går mange gange forsigtigt med fluen i munden, og det føles bare som om man har et lille blad eller lidt grøde på, og så skal man heller ikke gå og vente på at den vender, men så snart man mærker det mindste skal man prøve at sætte krogen i fisken selv, og det skal gøres meget nøjagtigt og ved at holde stangen sidevers, og det er her det går galt for mange laksefiskere.
Netop dette er grunden til at man som ny Steelhead fisker vil komme til at miste nogle fisk på sin første tur eller to, jeg smed selv 3 denne gang.
Alt i alt en super god men hård og våd tur, et super godt hold og endnu bedre er det at det lykkedes alle mand at lande Steelhead og det er jo absolut det vigtigste når nu man rejser så langt.Det lykkedes holdet at lande 15 steelhead med den største på 18 lbs samt 3 Coho hvor den største var omkring 10 lbs. Yderligere blev der mistet 16 Steelhead i alt, men dem får vi på land næste år.
Jeroen Wohe, owner of Skeena River Lodge, shares his thoughts on fly fishing for steelhead – and hooks a few nice ones a long the way.”