Cayo Cruze bonefish – det bliver ikke bedre

IMGP1729

I efteråret 2013 tog jeg med konen på en pragtfuld solferie til Cuba. Tilfældigvis blev jeg netop i samme uge inviteret på 2 dages testfiskeri af en helt ny bonefish destination inde i naturreservatet Cayo Cruze på Cuba.

Fruen tog med på testturen og nød også Cayo Cruze – dog havde hun andre prioriteringer end mig…
Fruen tog med på testturen og nød også Cayo Cruze – dog havde hun andre prioriteringer end mig…

Konen var godt nok noget imponeret over det sammenfald, men jeg fik løbepas.

De 2 testdage var ret forskellige. Først en lo…dag med regn og rusk og en sølle bonefish i båden. Næste dag bød på sol og stille vejr og jeg oplevede en suverænt fiskeri.  Dagen bød på talrige bonefish – måske ikke flere end hvad jeg har prøvet andre steder, men gennemsnitstørrelsen var stor – imponerende stor. Dertil havde jeg haft et par ret gode skud til permit hvis størrelse jeg slet ikke vil udtale mig om…! Suverænt fiskeri. Jeg var ikke i tvivl. Jeg skulle tilbage.

Effektivitet -Der spejdes efter permit fra båden mens jeg vader efter bonefish nær land..
Effektivitet -Der spejdes efter permit fra båden mens jeg vader efter bonefish nær land..

Det lykkedes mig at samle et hold af varmblodede saltvandsfluefiskere og allerede året efter, nærmer bestemt for 14 dage siden stod jeg atter på en flat-båd og spejdede efter bonefish haler langs mangroverne ved Cayo Cruze.

Cayo Cruze bonefish er ikke bange for at følge højvandet helt ind i mangroven
Cayo Cruze bonefish er ikke bange for at følge højvandet helt ind i mangroven

Jeg var godt nok spændt. En dags godt fiskeri året før var jo ikke det tungeste grundlag at bygge en ny tur på – mine bekymringer blev dog allerede på førstedagen gjort til skamme. Det kæmpestore område bød på et unikt og uberørt fiskeri. Måske en af de sidste vildmarker i Caribien.

Når fiskedagene var omme kom bådende til havn fyldt med smilende saltvandsfluefiskere. Meldingen var enslydende. Mange bonefish stort set på alle pladser, og langt de fleste rigtig store. Ydermere opførte de sig som de skulle. Dvs. fandtes på det laveste lave vand med finnerne blinkende i solen. Alle oplevede at vade til, kast, kroge og lande flere tailende bonefish i seriøs størrelse.

Cayo Cruze - Go-Fishing.dk

Dertil bød hver dag på gode chancer efter permit. De fandtes i to kategorier. Flokke med mindre 2 – 4 kilos fisk som vi traf på de samme flats som de store bonefish eller enkeltfisk som vi fandt på lidt dybere vand. Sidst nævnte var ofte uhyggeligt store.

Peter Saaby fik opfyldt sit saltvandsdrøm om en stor permit......
Peter Saaby fik opfyldt sit saltvandsdrøm om en stor permit……

en af de meste spændende dage i mit fiskliv var da jeg midt på ugen vadefiskede efter disse enorme Permit der tailede lystigt. At den ene jeg fangede nok var den mindste vi så på strækket var så en anden sag.

Solide bonefish findes på hver en flat.
Solide bonefish findes på hver en flat.

For mig er Cayo Cruze lidt af en ultimativ destination hvis man drømmer om bonefish og permit, og samtidig vil opleve en fantastisk uberørt natur og den autentiske del af Cuba hvor ingen turister normalt kommer.

Foruden fiskeriet så var hele setuppet perfekt. Fra indkvartering til den lokale mad som blev serveret frisk hver dag i rigelige mængder – og kolde Mojito drinks manglede der heller ikke.

Maden er frisk(fanget)
Maden er frisk(fanget)

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gratis forsendelse

På alle køb over 600 DKK. Shipping World Wide kun 99 DKK.

30 dages fuld returret

Fuld tilfredshed eller pengene retur. Uden diskussion!

1 – 4 dages levering

Vi har åben alle ugens dage og leverer altid hutigst muligt.

100% sikker betaling

Dankort / MasterCard / Visa / Viabill / MobilePay / PayPal.

© 2019 Alle rettigheder forbeholdes.
GO FISHING A/S – CVR: 66245918 – Dalumvej 67 – 5250 Odense SV.

Psst, er du lystfisker?

Ja? Så har vi et super godt tip til dig!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores eksklusive Go-Fishing SUPERPRIS tilbud, hver uge og før alle andre!