Danmarks bedste neopren waders
tilbage i farven sort hos Go-Fishing
If it ain’t broken – don’t fix it
Niklas fra butikken var blot 14 år gammel da han fik sine første par Go-Fishing neopren waders
Go-Fishing’s egne neopren waders har aldrig været særlig fancy i design, form eller farve. De blev udviklet for 30 år siden med et formål for øje.
Være vandtæt og bliv ved med det længe.
Jo – vi har gennem årene overvejet at poppe dem lidt op, men det er ikke rigtig lykkes – vi ved ikke hvad der skal laves om. Det gamle design virker jo, og hvorfor skulle det ikke også det.
Det er jo ikke en mobiltelefon eller en rumraket, men et par neopren waders der skal holde vandet ude – og er det ikke det sagen drejer sig om ?
Chris Gregers Halling skriver om Go-Fishings neopren waders
Lige netop hvad disse waders angår, så må jeg blot konstatere, at det er de bedste neopren waders, jeg nogen sinde har haft.
Over 100 fisketure har de rundet. Antallet af kilometer jeg har gået i dem, tør jeg end ikke regne på. De er slæbt igennem skarpe siv et utal af gange.
Vandret rundt i kæmpe sten på den Svenske kyst.
Brugt under elfiskeriet i åen. Sålen trukket fri af mudder 1000 vis af gange.
De har ikke levet en beskyttet tilværelse på mine ben, men ikke en eneste utæthed har der været.
Ikke nogle tegn på træthed kan spores. Jeg er virkelig glad for disse waders.
GO-FISHING NEOPREN WADERS
Neoprenen er i den super bløde 4,5 mm der sidder rigtigt godt på kroppen. Samtidig er de meget nemme at komme ind og ud af.
Pasform og den bløde neopren gør denne waders yderst behageligt at fiske i dagen lang og du slipper for waders modeller der får dig til at svømme i overskydende materialer der sidder i vejen på både ben og mave.
- Støvlen er stadig den samme smidige og bløde udgave med neoprenfoer , der giver dig dig fuld fleksibilitet i foden og du fornemmer hvert eneste skridt du tager. Det er ikke ligegyldigt på en storstenet kyst med bølger.Men læg lige mærke til snittet på støvlen…! Vi har fået specialtlavet støvlen og fået overgangen mellem neopren og støvle gjort buet. Det betyder at støvlen føles yderst behagelig at have på. Samtidig har støvlen ikke den skarpe lige kant foroven hvor utætheder ofte opstår. Tilmed er støvlen forstærket i snuden og vi har afstivet oversiden , så den ikke presses sammen når du vader dybt så du derved ikke kan bevæge dine tæer.
- Neopren stropperne er med velcro der kan holde til et utal af påklædninger igennem mange år. Og netop stropperne i neopren løfter et stort pres fra dine skuldre , når du fisker i mange timer… De giver efter ( strækker) sig når du bukker dig ned efter fisk eller kaffekoppen uden at presse sig ned i skulderne.
- Dejlig stor frontlomme i neopren til de mest nødvendige ting (nøgler-telefon-handsker-grejæske)
- Med Go-Fishing logo – det sætter vi kun på produkter som har vist deres styrke og kvalitet gennem mange år.
Køb Danmarks bedste og mest holdbare neopren waders her
Hej GoFishing.
Jeg er super glad for jeres neopren waders. Jeg vader kun i jeres waders, både om vinteren og sommeren. Jeg har dog noget feedback, som jeg håber I vil tage i betragtning. Hvad med at montere et vadebælte til wadersne? Lad mig høre fra jer!
Mvh.
Marius
Findes jeres waders også med profilsål, og hvis så til hvilken pris?
Hej Helge
Desværre fåes de kun med filt – vores salg af profilsål neo. waders er for lille til at de kan tages hjem i den udgave også.
Bare ærgerligt, filtsålerne er ofte for glatte og har for ofte den kedelige evne at de løsner sig.
De er ikke engang inde i jeres webshop, det er sgu til grin.
Hej TLN
De findes ikke på vores webshop fordi de er totalt udsolgt.
Så snart vi har lager igen åbner vi selvfølgelig for at de atter kan bestilles. Alt andet ville være til grin…
Med go-Fishing hilsen
Claus Eriksen
Hej med jer.
Ville bare lige spørge om, er støvlen med tensulate ?? Eller satser i mere på, at folk skal købe tykke/ varme strømper??
Tommy
Hej Tommy Støvlerne er ikke med Thinsulatefoer men derimod neoprenforet – så der skal sjældent de vilde sokker til for at holde varmen.
Kan filtsålerne udskiftes?
Hej Brian
Ja når de er slidt ned, så kan du montere nye filtsåler …
Det kræver lidt arbejde og en god lim så er de kørende igen..
Hilsen Niklas
Jeg er 180 cm høj alm bygning bruger str 44 i sko . Hvilken af disse neopren waders fra go fishing waders ville jeg jave den rigtige pasform til uden at den bliver for klumset og for stor ? .
Vh.
Martin
Hej Martin
Du skal vælge str 44 /45 den vil passe dig perfekt ..
hej Go-Fishing.
Jeg har i mange år brugt jeres Waders og de er stadig hele, og uden huller. Og fantastiske at fiske i. Men de har slidt to wadejakker op, fordi selerne er for korte. I har leveret nogle løse forlængerstykker, der er så ru, at de rasper Wadejakkerne op, hvor foret i wadejakken bliver helt ødelagt.
Nu er der kommet en ny sort model. Er der kommet længere seler på disse? Mine mål er ikke usædvanlige:
184 cm høj, 96 kg, 44 i sko. Jeg køber gerne et par ny, men vil ikke have et par ny med lige så korte seler som de gamle grønne waders. hilsen en trofast kunde, John, der på alle måder syn es I gør det godt.
Hej
Måske de kunne vende Velcro om
Så sliddelen sad over lommen, altså
Så sliddelen af Velcro vender ind ad ♂️
En trøje er ikke så dyr som en jakke
Mvh. Per
Har købt et par pisse lækre men skulle allerede limes efter 2 mnd i støvlen som tilsyneladende har en bryst el lign…
2 af mine venner har osse købt og skulle osse limes..
Seler for korte..
Hej Lars
Vi har forstærket den nye sorte model flere steder. Den gamle grønne havde sit svageste punkt i hælen – det er nu løst – men på et eller andet tidspunkt bliver selv vores waders utætte..
Det er korrekt at hvis man er høj/langbenet så kan selerne være på den korte side – de er dog også blevet forlænget så meget som det er muligt på den nye generation.
Med Go-Fishing hilsen
Claus
Jeg er nu ikke så begejstret for jeres
Egne go-fishing waders ♂️
Mine er ikke brugt meget på de ca. 3 år jeg har haft dem. Max 10 gange.
Og de er utætte i syning lige over støvle kanten
Bag på
Hej Per Det lyder som om du har den gamle grønne model – de kunne netop blive utættet i den syning der tager trækket når støvlen skal af og på. Det sted er forstærket på de nye modeller. Heldigvis kan du nemt tætne dine også med en gang Stormsure lim over syningen – så er de tætte og køre mange år igen.