FOTOFISK i Seatrout Open. Genudsæt og vind alligevel.

Genudsæt din fangst – men deltag alligevel i Seatrout Open lodtrækningen med en FOTOFISK…

Seatrout open fotofisk

Alle fisk der ikke opnår en placering i top 10 deltager som altid i lodtrækningen om et stort gavekort til køb af en masse lækkert fiskegrej hos Go-Fishing.

Lodtrækningsfisk (altså dem der ikke kan gøre sig gældende i top 10)kan som altid indvejes hos os –  eller genudsættes.

Som noget nyt så skal du nemlig ikke nødvendigvis indveje en fisk fysisk for at være med i puljen med de mindre fisk der indgår i lodtrækningen. Hvis du ønsker at genudsætte din fangst, så tag et hurtigt billede af fisken, og send det efterfølgende til os. Godkender vi billedet, så deltager din fangst i lodtrækningen som en FOTOFISK

Kun 2 typer billeder godtages som FOTOFISK.

A – Enten hvor du kortvarigt løfter fisken fri af vandet. Ikke røre gællerne. (hvis fiskekammeraten er i nærheden til at tage billedet).

eller

B – hvor fisken stadig ligger i vandet. Enten i vandkanten eller fangstnettet. Ikke på tørt underlag. (hvis du er alene om fotoopgaven).

Kun ovenstående type af billeder vil blive godkendt til deltagelse i lodtrækningen.

FOTOFISK i Seatrout Open. Genudsæt og vind alligevel.

Herunder et par eksempler/forklaring på billeder der vil blive godkendt. 

Godkendt Seatrout Open fotofisk
Godkendt – nænsom behandlig og det er ikke størrelsen der gælder ved Fotofisk.
Seatrout open fotofisk
Godkendt – fisken er i nettet og kan nemt genudsættes

 

Seatrout open fotofisk
Godkendt – fisken holdes forsigtigt i vandkanten.
Seatrout open fotofisk
Godkendt – fisken løftes over vand til et hurtigt billede.
Seatrout open fotofisk
Godkendt – fisken lægges forsigtigt i vandkanten.

Herunder et par eksempler og forklaring på billeder der ikke vil blive godkendt.

Ikke godkendt Seatrout open fotofisk
Ikke godkendt – fisken er ikke landet endnu..
Ikke godkendt Seatrout open fotofisk
Ikke godkendt – Fisken ligger på tørt land
kyst blandede 008
Ikke godkendt – fisken er på tørt land.
Godkendt Seatrout Open fotofisk
Ikke godkendt – hold i gællerne er ikke genudsætningsvenligt. Fisken kan istedet indvejes.
Godkendt Seatrout Open fotofisk
Ikke godkendt – fisken er hjemtaget (og bør vist også indvejes til top 10 istedet…)

Husk at behandle fisken nænsomt. Hele ideen med Fotofisk er at de bliver genudsat. Der gives ikke præmie for bedste billede. Vi vil hellere have et sjusket billede fordi du i stedet for den rette kameravinkel og lyssætning har taget mere hensyn til at fisken skal overleve efterfølgende.

Go-Fishing forbeholder sig ret til at offentliggøre og bruge billedet efterfølgende. De vil fx. løbende bliver vist på Seatrout Open hjemmesiden.

Der er ingen krav om mindstemål/konditionsfaktor for genudsatte fotofisk. Alle fotofisk deltager i lodtrækningen på lige fod. Derfor får fotofisk heller ikke nogen nummereret placering i konkurrencen.

Kun fisk der er genudsat kan deltage i lodtrækningen som Fotofisk

Send billedet til os via Seatrout Open Fotofisk formularen. ( denne er ikke klar endnu ) 

Godkender vi billedet så er du med i lodtrækningspuljen. Du kan maksimalt deltage med en fisk/billede. Har du tilmeldt en FOTOFISK og senere i konkurrencen fanger en Top 10 fisk så kan du dog altid trække din FOTOFISK ud af konkurrencen igen. Omvendt er der ingen grund til at indsende flere Fotofisk – du kan kun deltage med en.

FOTOFISK skal naturligvis være fanget indenfor konkurrencetiden. Vi forbeholder os ret til at afvise FOTOFISK hvis vi mistænker dem for fanget før konkurrencens start, uden for konkurrencens fiskeområde eller lig.n. Vi checke selvfølgelig også om navn/adresse på indsendte Fotofisk stemmer overens med deltagerlisterne.

Sidste frist for indsendelse af FOTOFISK er søndag kl. 14.00 – altså en time før konkurrencen officielt slutter – vi skal lige have tid til at få styr på dem alle inden lodtrækningen starter. Du behøver IKKE være til stede når vi trækker lod. er du den heldige så ringer vi dig op.

Husk ”fotofisk” kan ikke indgå i top ti listen.

Top 10 fisk

Fanger du en fisk der måske kan gøre sig gældende i top 10 så skal den indvejes enten i vores butik på Dalumvej i Odense eller Apotekergade i Haderslev.

Du kan hele tiden følge med i den aktuelle top 10 stilling på Go-Fishing.dk.

Indvejede Fisk der ikke opnåede top ti placering ved indvejningen eller i konkurrencens løb glider ud af top ti listen indgår automatisk i lodtrækningspuljen.

Fanger du en fisk udenfor top ti listen så har du 2 muligheder:

  1. Indvej den hos os til lodtrækningspuljen (husk – mindstemål på 45 cm samt konditionsfaktor i forårskonkurrencen)

eller

  1. Tag et hurtigt billede og genudsæt den efterfølgende. HUSK – vælger du sidstnævnte mulighed, så er der ingen krav til mindstemål/kondition.

Har du hjemtaget din fangst så er du meget velkommen til at indveje den på et af vores indvejningssteder. Her skal konkurrencens mindstemål på 45 cm samt konditionstabel for forårsfisk overholdes. Alle fysisk indvejede fisk opnår en nummereret placering i Seatrout Open.

Top 10 fisk vinder en af de flotte præmier. Øvrige indgår i lodtrækningspuljen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk