Indkøbskurv

Go-Fishing havørredpuljen

Fisk i vores vande kan vi ikke tage for givet.

Mange af vores fisk og fiskevand eksistrer kun fordi der lægges enorme ressourcer og kræfter i beskyttelse, ophjælpning, udsætninger og meget andet fiskefremmende arbejde.

Det meste bliver lavet af frivillige, men selv frivilligt arbejde kræver penge til materialer, transport, markedsføring osv. osv.

En virksomhed som Go-Fishing nyder godt at det arbejde, vi lever jo af og ligefrem nogle gange tjener penge på at der er fisk i vandet.

Derfor er det kun rimeligt at vi giver lidt tilbage.

I mange år har vi støttet Vandpleje Fyn med deres utrættelige arbejde med at forbedre havørredens vilkår omkring Fyn. Fx. gav vi seneste en spulepumpe til at rense gydebanker med.

Vandpleje Fyn vil vi fortsætte med at støtte, men i fremtiden vil vi også udvide vores støtte til havørredfremmende formål andre steder i landet.

Derfor har vi oprettet Go-Fishing Havørredpuljen. En pulje vi via forskellige aktiviteter og donationer samler penge ind til, og derefter deler ud til godt projekter landet rundt.

Der findes masser af fantastiske projekter derude der ikke handler om havørreder. Vi kan desværre ikke støtte dem alle, og da havørreden står hvort hjerte meget nært så har vi valgt at samle kræfterne neop om den.

De første penge står allerede på kontoen. De stammer fra salget af vores fantastiske Havørredskum øl. Her donerer vi kr. 5,- for hver solgt flaske direkte til havørreden.

– og vi har allerede brugt lidt af puljen til at give en beskeden takke øl til alle der var med til at stå skarvvagt ved de Fynske havørredåer dette forår for at holder skarver væk 

Så du kan roligt drikke et par ekstra Havørredskum – de smager fantastisk og giver flere havørreder i vandet.

havørredskum

Senere kommer vi til at donere penge via Seatrout Open, indsamle via forskellige begivenheder,  holde aktioner og meget andet godt.

Hvilken specifikke ting vil vil give pengene til, afgøre vi løbende, men vi lover at bruge alle pengene på havørredens ve og vel.

Næst på listen er fx. et bidrag til Vandstjernerne – der kæmper for bedre havørredforhold i de midtjyske vandløb.

Vi håber at også du vil give en skilling til vores Go-Fishing Havørredpulje hvis “raslebøssen” endag kommer forbi dig.

Med havørredhilsen

Team Go-Fishing

One comment

  1. Henrik skjerk

    God ide med lidt tak og støtte til de brave folk som Claus Eriksen kæmper med at vedligeholde vandløbene i Midtjylland og på Fyn.
    Mnv Henrik skjerk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gratis forsendelse

Til pakkeshop i Danmark, på alle køb over 500 DKK.

30 dages fuld returret

Fuld tilfredshed eller pengene retur. Uden diskussion!

1 – 4 dages levering

Vi har åbent alle ugens dage og leverer altid hurtigst mulige.

100% sikker betaling

Dankort / MasterCard / Visa / Viabill / MobilePay / PayPal.