Indkøbskurv
Gratis fragt til pakkeshop i DK, på alle køb over 500 DKK

Grønland – en drøm bliver til virkelighed

Da jeg sidste år, besøgte Grønland for første gang, blev jeg hurtigt klar over, at det bestemt ikke var sidste. Jeg havde en fantastisk uge på Erfalik, hvor omgivelserne og ikke mindst lodgen løftede oplevelsen helt vildt. Og de mange fisk jeg landede på mine skumfluer, gjorde bestemt ikke turen dårligere. 

Men jeg vidste allerede på flyveren hjem, at jeg måtte til Grønland igen, og jeg var ikke i tvivl. Denne gang skulle jeg prøve den legendariske Camp North. Elven der gennem årtier har leveret fantastiske oplevelser til passionerede fiskere fra hele Europa. Og fiskene fra Camp North er, om muligt, endnu mere legendariske. 

Gennem tiden er der blevet landet nogle af de smukkeste fjeldørred, i størrelser man kun kan drømme om, på Campen. Og siden jeg så “Getaway to Greenland” for over ti år siden, har det været en stor drøm at komme derop.

En gammel Camp i nye klæder

Selvom fiskeriet på Camp North har været godt i årevis, og utallige gæster har nydt at besøge elven, er der altid plads til forbedringer. Og i år bestod disse forbedringer af helt nye fysiske forhold!

Hvor der, i de foregående år, har være klassiske tunneltelte som vi kender dem, var der i år kommet rigtige ekspeditionstelte til. Hver enkelt telt var rejst på trærammer, med fast bund. Og indeni teltet var der stillet en feltseng, med et hængende myggenet = ren luksus, når man er langt oppe i det Grønlandske fjeld.

Og for så lige at toppe den op, var der installeret en fjeldbruser, med varmt vand!

Husk de gode ben

Mange forbinder Grønland med smukke fisk i stride strømme, hvor man nemt som ingenting, liiige kan gå ned og plukke én. Det er, i bedste fald, en sandhed med motifikationer.. Der KAN være mange fisk – ja. Men du går ikke bare liiige, nogen steder hen. Fiskeriet i premiere ugerne starter – minimum – en times march fra campen, og man skal være klar på det dobbelte, hvis man er eventyrlysten. Og det er jeg. 27,5 kilometer i snit, OM DAGEN – 6 dage i træk. Den dag vi gik længst, rundede tælleren 35 kilometer – i terræn. Så vær forberedt, det kan være hårdt – men er ALLE skridtene værd…

Et ubeskriveligt fiskeri

Dem der kender mig, ved at jeg sjældent er tom for ord. Men når jeg sidder her, og skal prøve at beskrive de fisk, fights – både tabte og vundne, og generelt utrolige oplevelser jeg har haft deroppe i år, så har jeg svært ved at finde de helt rigtige ord. De ord der kan få dig til at forstå, altså virkelig forstå, hvordan fiskeriet er deroppe. Er i tvivl om de ord findes, eller jeg bare ikke kan formulere dem ordentligt – men heldigvis er jeg ret skarp med et kamera, så prøver lige at lade billederne tale for sig selv…

Nogle fisk var så flotte, at de ikke ville med på billederne

Premiereuge 2023 - med chefen

De første pladser til premieren næste år er allerede solgt. Og udover at opleve alt det ovenstående, får man simpelthen muligheden for at dele oplevelsen med chefen selv, når Claus næste år tager styringen og guider første hold gennem strabadserne på Camp North. Hvis og såfremt hans uge når at blive udsolgt, så skriv til [email protected], så kan han måske finde en senere uge (muligvis med mig)

BOOK HER:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Gratis forsendelse

Til pakkeshop i Danmark, på alle køb over 500 DKK.

30 dages fuld returret

Fuld tilfredshed eller pengene retur. Uden diskussion!

1 – 4 dages levering

Vi har åbent alle ugens dage og leverer altid hurtigst mulige.

100% sikker betaling

Dankort / MasterCard / Visa / Viabill / MobilePay / PayPal.