Grønland – Turen til elven hvor de store ørreder bor

Jeg har i flere år sat med GetAway Tours’ rejsefolder, og drømt mig langt væk til Grønland. Den tjekker alle boksene for et eventyr ud over det sædvanlige:

  • Mange stærke fisk
  • Storslået natur
  • Ingen mobildækning eller internet
  • Bo i camp ude midt i ingenting med ligesindede
  • Ikke “bare” én slags fiskeri 

Det gjorde også, at da Henrik Breinholdt fra Odense afdelingen meldte ud at år 2019 var hans sidste tur til Grønland, og der skulle nye folk til, meldte jeg mig til med det samme – det var et eventyr jeg ikke kunne sige nej til! Mængden af vilde historier deroppe fra, fra mine kollegaer gjorde jeg ikke kunne holde mig tilbage. Jeg skulle afsted!

Muligheden for at komme med på første fiskeuge på en så kendt grønlandsk elv, var helt magisk! Det er i den første uge de største og stærkeste fisk kommer i elven og her rekorderne bliver slået!

Tidligere
Næste

Turen derop er meget lige til. Vi bookede os ind på et hotel tæt på Kastrup Lufthavn, så det var dejligt nemt at komme op og tage flyet.

Flyveturen går fra Kastrup over Søndre Strømfjord (Kangerlussuaq) og så til Sisimiut, hvor vi bliver indlogeret på Hotel Sisimiut. Her får vi fælles aftensmad, samt der er mulighed for at slappe lidt af, enten med øl eller en kort fisketur ned til fjorden, hvor både fjeldørred og fine torsk ligger på lur.

Efter en god nats søvn (hvis man kan sove på grund af fiskefeberen), så går turen ud til “Hvor de store ørreder bor” – som den hedder direkte oversat fra grønlandsk til dansk. Turen foregår til båds, og tager små to timer at sejle derud.

Når man sejler ind i en grønlandsk fjord med højt til bjergtoppene, rock på anlægget, øl i hånden og masser af ivrige medfiskere – så bliver det simpelthen ikke meget bedre – man bliver helt blæst bagud, og tanken om at det bliver ens “hjem” i en uge er helt fantastisk!

 

Camp-livet  

Ved ankomst til lejeren, er det svært ikke bare at smide alt hvad man har, og gå i gang med at fiske. Fiskene står lige nedenfor lejeren, og de er helt tydelige at se i det klare vand.

Campen består af 10 3-personers telte, et telt til rejseleder og kok, og sidst, men ikke mindst, – madteltet, hvor der er fællesspisning og lejrhygge.

Der bliver aftalt hvornår der laves aftensmad, så vi kan snakke om hvordan dagen har været, og hvordan folk har fået knækket koden på dagens fiskeri.

De seks fiskedage(og nætter!)

Elven

Elven hedder på grønlandsk “Hvor de store ørreder bor” – og det tør siges! Camp rekorden er en fisk på 90 cm, og med den helt vilde kondition fiskene er i, var den mellem 10 og 11 kg!

Gennemsnitsfisken vejede omkring 3 kg på vores tur, og de giver kamp til stregen!

Den er kendt af lokalbefolkningen i mange hundrede år, på grund af dens store opgang af store fjeldørreder. Der ses levn fra gamle og nye jægersamfund rundt om i landskabet.

Langt det meste af fiskeriet sker i hovedelven – mellem fjorden og søen. Her pakker fiskene sig fra udgangen af søen, også cirka 1 kilometer nedstrøms. Nogen dage kan der være så mange fisk i svingene, at det ikke er specielt tilfredsstillende at fiske her, så man gør det ofte sværere for sig selv at fange dem, ved at skifte over til skumfluer eller små nymfer.

Sideelven – en dejlig dagstur

Sideelven er en sand lille perle. Sideelven er under halv størrelse af hovedelven, med lange stykker fos, og nogle små spækfyldte pools, hvor man virkelig skal holde tungen lige i munden, og have fiskeguden på din side hvis du får kroget en stor fisk – her er de IKKE til at styre!

Sideelvens vand er til tider lidt grumset, dog kan man stadig se fiskene på 1-2 meter vand. Vandet er smeltevand, og har den helt unikke tyrkisgrønne farve. 

Der er en lang vandretur derop på omkring 2 timer, før man vender rundt, og fisker tilbage mod hovedelven. Heroppe har man meget større mulighed for at se både rensdyr og moskusokser, end tættere på fjorden

Tidligere
Næste

Over søen – dagstur

Elven ovenfor søen er helt unikt. Langt de fleste fisk der trækker op i elven, svømmer her op.  
For at komme over søen, skal man tage en båd, og sejle i cirka 30 minutter over søen. Dette i sig selv er en smuk oplevelse med de store bjerge og dybe dale på hver side, men at se den lille elv, helt proppet med fisk gør en helt ekstatisk!

Heroppe er det sådan, at den øverste pool er “fredet” – der er simpelthen så mange fisk, at du ikke kan kaste en flue ud i den, uden at kroge en fisk i halen eller ryggen. De står i 5-6-7 lag ovenpå hinanden, og gør fiskeriet totalt uinteressant og intetsigende – det er en voldsom oplevelse at se!
De pools der er nedstrøms denne er mindre fyldte, og her kan man have noget fantastisk visuelt fiskeri med skumfluer og små nymfer.

Se filmen nedenfor, og mon ikke du kan se hvorfor øverste pool er fredet.

Tidligere
Næste

Udmundingen og fjorden

Modsat i Danmark, så er der frit fiskeri i udmundingen af elven. Når der er lavvande, er der et kæmpe sand delta, hvor du kan gå tørskoet rundt, og fiske helt ud til kanten af fjorden. Når højvandet kommer, ser det virkelig vigtigt at man er opmærksom og bevæger sig mod kysten igen. Vandet stiger nemlig med 4 meter, og man kan hurtigt blive fanget på en revle. 

Herude kan selv de bedste dage hjemme på den danske kyst godt pakke sammen, for her kan du rigtig få en oplevelse for livet. Fiskene er mange, og super stærke. Store ørreder og store torsk går i flæng, klar til at mæske sig i din flue eller spinner!

En god vandring væk fra elven, åbner der sig et eventyr i fjorden. Saltvandsfiskene kommer inden for rækkevidde af spinnestangen – og nogen gange også fluestangen. Herude kan du få torsk og fjeldørred i sådan en stil at man tager ikke hjem fordi der ikke er flere fisk, men at man simpelthen er blevet for træt af alle de lange seje fights med fiskene, at man knapt kan løfte sin stang!

 

Turen hjem

Når man rammer de sidste dage på turen, så er alle ved at være mætte. Mætte for oplevelser og fisk. Synet af GetAwayTours’ hold nummer to på vej mod dig i båden er nu egentlig meget velkommen. 

Holdet havde fanget næsten 2000 fisk på en uges fiskeri, så der var god grund til at vi alle var banket møre af at fiske i døgndrift.

Tidligere
Næste

Hvalsafari

Vi var så heldige at have tid til lidt hvalsafari på vejen hjem – vi så hele 5 forskellige hvaler, hvor tre pukkelhvaler havde ædegilde, så vi kunne komme helt tæt på dem og tage en masse gode billeder.  
Det var en helt perfekt afslutning på en fantastisk rejse, ind i Grønlands fjelde, hvor vi virkelig fik prøvet kræfter med fiskene, testet vores grej til det yderste, og gået 10-15 km hver eneste dag.  
Hele holdet var enige – vi kommer tilbage til dette fantastiske land, og deres endnu mere fantastiske ørreder!

Vil her sige tusind mange tak for en helt igennem fantastisk tur til alle der var med – mængden af hygge og gode historier vil jeg tænke tilbage på med et smil på læben!

Kunne DU tænke dig at komme med på sådan et eventyr, og se din bagline dagligt?

Eller vil du høre mere om turen, så er du mere end velkommen til at sende mig en mail på følgende:

[email protected]

Håber vi ses til en uforglemmelig rejse!

Tidligere
Næste

Camp North – Elven hvor de store fisk bor

Planen for 2020-turen er følgende:Sæson: Juli – første uge på elven
Fly: Sisimiut via København, Danmark.
Plan for turen:
Dag 1: Ankomst til København – book evt et hotelværelse dagen før
Dag 2: Morgenfly til Sisimiut via Søndre Strømfjord, overnatning på Hotel Sisimiut, tid til aftens sight seeing i byen, afslapning på hotellet, eller en kort fisketur.
Dag 3: Vi tager båden ud til campen, og fisker resten af dagen.
Dag 4-9: Seks dage (og nætter) med fiskeri.
Dag 10: Båden henter os, og læsser os af i Sisimiut, og vi indlogere os igen på Hotel Sisimiut, og vi har sidste fælles aftensmad.
Dag 11: Fælles morgenmad, og vi tager med et morgenfly hjem til København
 
PRIS: Fra 28.500kr, inklusiv fly fra København, fælles aftensmad og morgenmad på Hotel Sisimiut!
 
Kontakt mig på [email protected] for yderligere information!
 
Tidligere
Næste
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gratis forsendelse

På alle køb over 600 DKK. Shipping World Wide kun 99 DKK.

30 dages fuld returret

Fuld tilfredshed eller pengene retur. Uden diskussion!

1 – 4 dages levering

Vi har åbent alle ugens dage og leverer altid hurtigst mulige.

100% sikker betaling

Dankort / MasterCard / Visa / Viabill / MobilePay / PayPal.

Psst, er du lystfisker?

Ja? Så har vi et super godt tip til dig!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores eksklusive Go-Fishing SUPERPRIS tilbud, hver uge og før alle andre!

Hey there!

Please choose your preferred language:

For customers outside the European Union

If you’re shopping from a non-EU IP address, Danish VAT (25%) is automatically deducted from all prices in our webshop. In case we can’t verify your IP address as non-EU IP address, Danish VAT will be deducted once the final shipping destination is selected in the checkout flow.

Worldwide shipping is always only DKK 99.