Indkøbskurv
Gratis fragt til pakkeshop i DK, på alle køb over 500 DKK

Havørred marts bliver til Havørred februar i 2022

Det bliver en havørred februar

Claus Eriksen er ved at gå lidt i panik, han har planlagt fridage og ferie til slut marts for at give kystens ørreder en seriøs omgang – men med det vintervejr vi har nu (eller mangel på samme), så er han bange for – ja nærmest sikker på – han kommer for sent.

Den manglende vinter vender op og ned på meget, også på havørredkysten.

I gamle dage – da der var vinter til – var april topmåneden, det seneste årti har det ændret sig til marts, men med 10 grader i januar så spår Claus at februar bliver årets kystmåned (han er allerede i gang med at flytte ferie og prøve at bytte fridage med os andre – men vi vil nok ikke bytte..!!).

Læs i denne artikel om hvor du skal finde forårs fiskene, i takt med at vandtemperaturen stige – men HUSK – alle steder der står marts i artiklen, skal du i år læse som februar..,

Claus’s fluevalg februar/marts.

”Det er når vandet er koldest at jeg har mest succes med ophængerfluen. Kolde havørreder foretrækker ofte små fluer. Jeg fisker dog sjældent med en lille flue alene. Jeg kombinerer den næsten altid med en lidt større flue for enden af forfanget og den lille som ophænger.

Se her hvor let og ubesværet du montere en ophænger på dit flueforfang

Pattegrisen - suveræn som fiskefinder på den åbne kyst

 

Den større synlige flue lokker fisken til på god afstand men hugget udløses af den lille. Lige nu hedder min fluekombination på den åbne kyst en stor Pattegris nederst og en lille Fyggi øverst. Det sæt svigter sjældent. Forårs Havørrederne på den åbne kyst er sjældent ensporet på noget specielt fødeemne, men på evig jagt efter alt hvad der byder sig til. Derfor er fluer som ses tydeligt i vandet (fx en Pattegris)nærmest altid bedst.

 

Men bliver turen lagt til fjorden (og det gør den mere og mere den kommende periode) så skifter jeg Pattegrisen ud med en børsteorm – (Fyggi fluen bliver som ophænger).

Fjordens fisk er forvent med mørke fødeemner. Ålekvabber, børsteorme, kutlinger, tangspræl m.m. og derfor er de altid stærkt interesseret i fluer i sorte, brune og mørkegrå nuancer.”

Masser af børsteorme i mavsen – ikke så mærkeligt at denne fisk lod sig friste af en J. Svendsen orm

“Så mit valg til den åbne kyst bliver:

En klassisk Pattegris

Kombineret med en brun eller cream Fyggi

Til fjorden hedder setuppet:

En børsteorm – helst en J. Svendsen 

Kombineret igen med en Fyggi – ofte den brune..”

 

Den brune Fyggi slog til igen..

Claus’s anbefaling til spinneagn februar/marts

“Hvad ved bønder om agurksalat, og hvad ved jeg som fluefisker om de bedste spinneagn.?

Det første spørgsmål kan jeg ikke svare på, men det sidste føler jeg mig ret sikker i. 

Flere af mine bedste fiskekammerater er spinnefiskere, og når vi går tæt sammen, så høster jeg i den grad af deres erfaringer.

Et af de stærkeste kendetegn på et godt agn i den kølige tid er, at det ikke har for vild en gang i vandet. 

Vi fiskere ynder ofte et agn der bevæger sig meget levende i vandet. Flakser og roterer i vildskab og  fylder meget i vandsøjlen. Men den slags bevægelsesmønstre er slet ikke så gode nu (det bliver de senere). 

Agn med rolige, næsten kedelige, langsomme bevægelser, er derimod det helt rigtige til en tidligt forårs sløv havørred.

og nøjagtig som med fluen så er de mindre agn ofte bedre end de store.

Dertil kommer at ens agn skal kunne arbejde langsomt over lavt vand. For det er ganske enkelt her havørrederne opholder sig. 

Kystwobleren kan rumme alle ovenstående egenskaber, og er derfor et sikkert valg de kommende måneder. Vælg farve som fluefiskeren. Klare lyse farver til den åbne kyst. Mørke dæmpede farver til fjorden.

– men selv en lille wobler kan nogle gange blive for stor. Oplever du følgere på wobleren eller ser fisk i overfladen der ikke reagerer så skift fluks til et Bombardaflåd og flue. Fluevalget som i ovenstående skabelon.”

 

Et par giftige bud på gode kystwoblere er:

Dumle – gennemløbswobleren

Den lille Dumle wobler vil overraske dig. Den kaster fantastisk og har den skønneste bløde vuggende gang i vandet. En af de få små woblere der findes som gennemløber.

Sticklebait Pencil

En 3D kopi af en hundestejle. Et fødeemne som alle havørreder kender. Vælg den mindst mulige du kan kaste med, og fiske den gerne langsomt med små slag med stangspidsen.

T. Hansen bombardaen

Bombardafiskeriet kan være dødeligt når vandet er koldt. Det kan præsentere et lille agn roligt og langsomt for fisken. Nøjagtig det der tæller.

Alle Bombarda typer og setup duer – men T. Hansen modeller giver markant mindre kludder end alle de andre til sammen – se bare hvorfor i denne film

Vi ses derude

Claus

3 comments

  1. Svend Erik Vardrup

    Fin fortælle stil. Respekt !

  2. kim rene caspersen

    hej klaus godt nytår til jeg alle samt knækogbræk i 2022 ganske godt skrevet klaus meder af den stil tak og lidt om mole fiskeriet v.h. kim rene caspersen

  3. Jan Pryds

    Fin artikel den grønne vinter ændre helt sikkert noget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Gratis forsendelse

Til pakkeshop i Danmark, på alle køb over 500 DKK.

30 dages fuld returret

Fuld tilfredshed eller pengene retur. Uden diskussion!

1 – 4 dages levering

Vi har åbent alle ugens dage og leverer altid hurtigst mulige.

100% sikker betaling

Dankort / MasterCard / Visa / Viabill / MobilePay / PayPal.