Efter udgivelsen af Havørredens Hemmeligheder 8 har jeg fået rigtig mange spørgsmål angående filmens kapitel om skumfluefiskeri.

  • har du endnu ikke set de 2 nye film Havørredens Hemmeligheder 7 + 8 så kan de købes for små kr. 80,- pr. stk. lige her. Husk du køber dem, så de kan ses hver dag resten af dit liv for den pris…

Hvordan ser fluerne ud?

Hvornår er fiskeriet med skum bedst?

Hvilken kysttyper er bedst egnede?

Hvilken krog bruger jeg?

Hvad er det for en underlig vinklet dims der holder krogen?

Er det ikke bare noget pjat – er en rejeflue ikke alle dage bedre?

 – for bare at nævne nogle få.

 

Og indrømmet – jeg burde nok have brugt mere tid i filmen på at forklarer hele setuppet. – det prøver jeg, at råde lidt bod på her.

Jeg dyrker skumfluefiskeriet fordi det er mega sjovt. At se ens flue forsvinde fra overfladen i en seriøs hvirvel og sekundet efter mærke linen stramme op, giver et kick der er bedre end noget andet, og jeg er på det nærmeste blevet afhængig af det.

En lille flue af skum – men ikke en skumflue. derimod en tørflue beregnet til de sjældende dage hvor havørreden aktivt søger insekter på overfladen.

 

Med skumfluer mener jeg en flydende flue der fiskes aktivt på overfladen. Ikke at  forveksle med klassiks tørfluefiskeri efter fisk der i forvejen søger føde på overfladen, og hvor fluen ligger mere eller mindre stille. Jeg fisker også med reje – og børsteorms fluer der har en strimmel skum på ryggen. Det får fluen til at fiske højt i vandet, men uden at den bryde overfladen, og derfor heller ikke hvad jeg kalder skumfluefiskeri – eller rettere overflade fiskeri.

 

 

 

En Pattegris med skum på ryggen der fisker lige under overfladen er ikke nogen skumflue i traditionel forstand.

 

Skumfluer er fluer der fisker stribende på overfladen i hele kastets længde.

Overfladefluer har været kendt som gode til natfiskeri længe før jeg startede min kystfluekarriere. Jeg fiskede selv udelukkende med overfladefluer om natten i mine unge år. Jeg introducerede bla. den Sorte Cigar for kystens havørreder i start halvfemserne. Senere lavede jeg den Sorte Skumfidus. Den gang skiftede vi overfladefluen ud så snart lyset kom om morgenen. Overflade fluer var jo kun til mørket, men et par gange var jeg, efter en lang nats fiskeri, simpelthen for træt eller doven til at skifte. Mange gang oplevede jeg at se sommerhavørrederne suge den Sorte Cigar i sig længe efter at solen var stået op.

Sort Skumfidus – en gammel favorit til natfiskeriet

Senere besøgte jeg Grønland, og oplevede der et verdensklasse fiskeri med skumfluer efter fjeldørred. Både i elven og ude langs den Grønlandske kyst.

Grønland skumfluer
De Grønlandske kystørreder går bananas når de ser i Skumflue

De oplevelser fik mig for alvor til at starte eksperimenterne med skumfluer fisket i dagslys til danske kystørreder. Jeg blev meget positivt overrasket  I dag – efter 7 – 8 skumfluesæsoner har jeg fået et godt billede af fiskeriet:

Skumfluerne kan fiskes hele året, men er bedst når vandtemperaturen kommer over 7 – 8 grader. Når det sker, så kan skumfluen tilgengæld de fleste dage fiske lige op med de bedste traditionelle kystfluer.

Skumfluerne giver fisk i alle størrelser

Der findes endda dage hvor de er klart bedre. Det har jeg primært oplevet i august/september. Omvendt findes der også dage hvor havørreden kun kommer op og kikker på overfladefluen. Det afsløres via en hvirvel eller bule bag fluen, men hugget udebliver. Sker det gentagende gange, så skift til en mindre flue der fisker lige under overfladen.

De fleste dage går havørred dog målbevist efter skumfluen. Små fisk (undermålere) kan have svært ved at “fange” dem, og kan komme flere gange til fluen, i samme, eller på hinanden efterfølgende kast. Større fisk har en bedre evne til at suge fluen til sig i første forsøg. Uanset hvad, så er det visuelt og vildt sjovt at opleve. Det er faktisk så spændende at følge skumfluens vandring på overfladen, at jeg kan blive helt træt i øjnene af at stirre på fluen derude. Når det sker skifter, jeg lige til en rejeflue, og blindfisker 10 – 15 minutter mens øjnene hviler, og gør sig klar til en periode koncentreret skumsjov igen.

Hornfisk elsker også skumfluer

Jeg fanger fisk på skum på alle kystpladser.

I fjorden, i badekaret, langs klintekysten, på strømrevet og alt der imellem og de fleste dage med masser af aktion ser jeg ikke en fisk i overfladen.  En skumflue der fisker plaskende og stribende i overfladen lokker uden problemer en havørred der fx har mave fyldt med tanglopper eller børsteorme.

Kort sagt. Jeg finder ikke skumfluerne bedre end mine almindelige kystfluer, men ofte lige så gode. Dertil er de langt sjovere at fiske med – så derfor er 1. valget ofte en skumflue – men dog ikke altid.

Hele fidusen ved Skumfluer er at du skal kunne se og opleve spændinge når en fisk viser interesse for fluen. Derfor giver det ingen mening at fiske med skumfluer hvis du ikke kan se flue på overfladen i hele kastets længde. Jeg bruger ikke skumfluer i bølger (selvom de faktsik også virker der) eller hvis der skal vades dybt og kastes langt.

Oplevelsen er total når fisken kommer op til en skumflue på en helt blank overflade – men havblik giver altid drilske fisk.

Skumfluefiskeriet er godtvejrs fiskeri. En hel blank overflade er selvfølgelig en drøm at fiske skum på. Fiskene kan dog være drilske i havblik. De kommer op og buler bag fluen følger lidt og forsvinder så uden at kunne lokkes igen. De bedste erfaringer har jeg på en overflade der er riflet af en let rygvind. Her tager fisken mere aggressivt, og kommer gerne igen hvis den misser første forsøg.

Perfekt overflade til Skumfluer – stille, men dog med lidt rifler..

Skum er heller ikke så godt hvis der i en fart skal affiskes en masse vand. Overfladefiskeriet er et mere roligt fiskeri med let grej, korte koncentrerede kast og fuld fokus hvad der sker omkring fluen. Ikke noget med at kikke efter fugle eller havfruer…

Godt lys – klart vand  – perfekt overflade, og et smalt badekar der vil holde alle fisk. Perfekt til at glide en skumflue over.

Skumfluerne er simple kreationer med lidt hale – en masse skum selvfølgelig og måske lidt hackel/gummiben. Jeg har ingen erfaringer med at den ene farve er bedre end den anden. Det er fluens vandring på overfladen der er afgørende. Selv bruger jeg oftes rejefarverne grå eller sand, men har fanget fisk på pink, sorte og sågar blå skumfluer også.

Mit standard mønster ser således ud:

HALE: Lille dusk polarræv med et par strå flash iblandet

KROP: Smal strimmel 3 mm skum viklet omkring krog/rør

Kropshackle: Kortfibret blødt saddelhackel – klippet på undersiden.

Rygskjold: Strimmel af skum foldet og lagt dobbelt forrest på fluen

BEN: 1 – 2 sæt gummiben lagt ind i folden på skummet og limet fast med 10 – sekunders lim.

Gummibenene giver god liv til fluen og sikrer at den ikke vælter på overfladen – af samme grund bør kropshacklet klippes på undersiden så skumfluen ligger helt fladt på overfladen.

Skumflue på krog – hurtig at montere og virker super godt.

Fluen kan bindes både på rør eller krog. Jeg bruger begge dele lidt i flæng, Krogmodellen er nemmest at binde og fiske med. Rørflue udgaven flyder og striber dog en smule bedre på overfladen.

Skumflue på rår – lidt mere bøvlet at montere. Bemærk den lille vinklede Radical Bent Hook som krogstyrer i bagenden – den er vigtig.

Hvis du binder på rør så er det vigtigt, for at sikre en god krogning, at den lille trekrog hænger i en 90 graders vinkel bag fluen. Det kan gøres ved at binde et såkaldt L-rig eller endnu lettere montere en lille vinklet gimmefidus kaldet en Radical Bent hook som krogstyr  Den sikrer at 3-krogen som skal bindes i en løkke sidder rigtigt, og hænger ned i vandet. Med den montage kroges selv de forsigtige fisk der blot lige nipper i skumfluens bagende også. Jeg bruger en Owner 3-krog model ST36-BC str. 14 – det virker uhyggeligt godt.

 

Er du ikke fluebinder så kan du købe vores bedste skumfluer her i vores webshop… Luksus skumflue på krog & Luksus skum-rørflue

Husk rette forfang

Normalt fisker jeg altid med en forfang af fluorocarbon. Undtagen når det gælder skum. Da skal der et godt gammeldags nylon forfang til (jeg bruger et 9′ med 0,28 spids – forlænger med 0,25 så det samlet er ca. 12 fod) nylon. Fordi fluocarbon synker og dermed trækker skumfluerne under overfladen i sidste halvdel af kastet. – og det duer ikke, det er jo ofte den sidst del af kastet at tingende sker…

Vi ses derude med skum på forfanget. et fiskeri du ikke må snyde dig selv for

Claus

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}

Vi anvender cookies, for at tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk