I 2006 blev en ny kystflue født i Claus Eriksen’s fluestik, og et par måneder senere blev den nyfødte døbt: Pattegrisen. En flue der efterfølgende er blevet verdenskendt.
Forældrene til fluen var pudsigt nok 2 mænd: Morten Øland og Claus Eriksen. Hvordan det kunne lade sig gøre kan du læse her i Pattegrisens skabelseshistorie
Det er 10 år siden og Danmarks bedste kystflue fejrer derfor fødselsdag – og du er selvfølgelig inviteret.
Fredag d. 18. november 2016 fra kl. 16 – 19 fejre vi Pattegrisen i butikken på Dalumvej 67, Odense.
Kik forbi til en hyggelig aften. Vi disker op med samle selv burgere – selvfølgelig med helstegt pattegris, hvad ellers kunne vi servere…? – dertil fri bar.
I dagens anledning bugner butikken af spændende tilbud – som kun gælder denne fredag.
Vores fluebinder binder hele aftenen Pattegrisen på de nye Ahrex kroge som er skabt til fluen – en vareprøve kan nok lokkes fra ham…
Samtidig har vi sikret lidt underholdning til dig i form af nogle små 15 – 20 minutters super inspirerende foredrag som du kan gå til og fra i vores lille kursus lokale
Det foreløbige program ser således ud:
Kl. Ca. 16.00
Jesper Andersen – Go-Fishing: Bombardafiskeri – Hvordan sætter du det optimale rig op og hvorfor..
Kl. Ca. 16. 30
Thomas Søbirk – Getawaytours: Tapam the lodge – Sådan fandt vi verdens bedste Tarponfiskeri midt i Nicaraguas jungle
Kl. Ca. 17.00
Henrik Breinholt – Go-Fishing: Grønland Camp North – Derfor skal jeg til Grønland igen og igen og igen….
Kl. Ca. 17.30
Niklas Albrechtsen – Go-Fishing: Fynske havørreder – her fanger jeg dem…
Kl. Ca. 18.00
Thomas Søbirk – Getawaytours: GT’er on the flats – et fremtidigt vildt eventyr med fluestangen langs Afrika’s ørkenkyst.
Kl. ca. 18.30
Jesper Andersen – Go-Fishing. Gedder på flue – det skal du også prøve. Sådan kommer du igang….
Kl. Ca. 19.00
Claus Eriksen – Go-Fishing: Havørredens Hemmeligheder filmene – de 3 vigtigste ting om havørreder jeg har lært af filmserien
Mød også Vandpleje Fyn der fortæller om deres utrættelige arbejde med de Fynske havørreder
og vores gode nabo HOLTE Vinlager som deler smagsprøver ud og disker op med særlig gode fødselsdagstilbud på udvalgte vine.
Pattegrisen og Vi håber vi ses fredag d. 18. november i odense. Tilmelding ikke nødvendig. Bare mød op….
Med føs’dags hilsen
Team Go-Fishing
Hi Go-fishing og ikke mindst den gode patte gris.
Stort tillykke med føsdagen og med de bedste ønsker for fremtiden. Ønsker dig mange god hug og fremfor alt mange gode fisk på din vej frem over. Kan desværre ikke være der på din store dag, men du er i mine tanker.
thight lines og knæk og bræk herfra.
Rene fra Norge