Yellow may
Morgenen var startet godt nok, for lige da jeg vadede ud i den brede elv, havde jeg set et par gode slag i renden ved min egen side. Jeg besluttede mig at vade stille og roligt hen mod stedet. Men fisken var åbenbart trukket hen mod mig, for lige pludselig så jeg en stor plettet ryg vende lige foran mig og forsvinde ned af elven.
Øv, det kunne være blevet en rigtig god start på dagen. Nu kunne jeg også se, hvad den havde lavet inde i bagvandet, for der flød en del store lyse spinnere – sikkert rester fra gårsdagens klækninger.
Jeg vadede længere ud og kunne gå midt i elven – der var en god grusbanke, som gjorde det nemt at gå og fiske til begge sider. Ikke fordi der skete så meget, enkelte fisk slog halvhjertet til de få insekter, der kom drivende og jeg kunne lande et par små stallinger på tørflue.
Det kunne jeg sagtens leve med, for oplevelsen ved at vade i en stor norsk elv er der, uanset fiskeriet. Vandet, luften, naturen og stilheden – alt er anderledes end vi er vant til hjemmefra.
Der var dog mere i posen til mig denne dag, for med et var overfladen og luften fyldt med gule snefnug. Snefnug var det selvfølgelig ikke, det var Yellow May duns – den store gule døgnflue – der klækkede i tusindtal.
Fiskene var ikke sene til at opdage at bordet var dækket. De ringede over hele elven; store og små fisk mellem hinanden, og da aktiviteten tog af efter en halv times tid havde jeg landet (eller rettere nettet) to pæne stallinger, begge på den rigtige side af de 40 cm.
Begge fisk tog Oliver Edwards klækkende Yellow May, som vi netop havde bundet på hans kursus vinteren før. Det er dejligt at se at tingene også virker i praksis!
Sceneskift
Nu er vi i en lille fynsk å, omkranset af træer og buske og selve åen er overgroet med siv og skræppeblade. Vi er først i juli, og det er mit andet besøg her. Det første var fire uger tidligere og da var det lidt lettere at komme til, nu er det næsten håbløst. Dengang var der forbavsende mange majfluer og Yellow May, både i luften og på vandet, og dagen endte med tre fisk tabt – to pundsørreder og en, der var svinsk stor!
Nu er alting meget mere overgroet, åen er flere steder helt væk, men nu ved jeg hvor hullerne burde være og der er stadig YM i luften. Jeg prøver flere steder at lægge min gule tørflue, der hvor jeg tror en fisk kan være, og en gang giver det resultat.
Jeg kan ikke se fluen eller fisken, men jeg kan høre den, og giver tilslag på lyden. Den er fast, fight er der ikke tale om, for sekunder senere stikke jeg mit lille net ud mellem sivene og kan lande fisken. Det er en bækørred på omkring et halv kilo, slank, flot i farverne og med de store finner, som de vilde fisk har.
Den modhageløse krog kommer nemt ud igen og jeg lader den glide ud i strømmen, hvor den er væk på et splitsekund.
Den kontroversielle døgnflue
Yellow May er en kontroversiel døgnflue i Danmark. Det skyldes at man i nogle bøger og artikler kan læse at fiskene ikke tager den i nogen stadier, nogle hævder sågar at den ikke er ”velsmagende”.
Andre skriver at fiskene gerne tager den og har oplevet gode fangster med deres efterligninger, og dette er også min erfaring.
Jeg har prøvet at grave lidt i historien, for at finde ud af hvorfor der er så stor en forskel i opfattelsen af YM, og jeg tror at jeg har fundet ud af grunden.
Grundlaget for vores opfattelse af tørfluefiskeriet er helt klart inspirationen fra det sydlige England og de bøger, der er skrevet der. YM findes der, men ikke i stort antal (skønt vi ser den hver eneste gang vi fisker der), så dens betydning for fiskeriet der er sikkert lig nul. Derfor står der i bøgerne at YM ikke tages, for der er så meget andet, fiskene focuserer på. Når man så skal skrive om fiskeriet i f.eks. Danmark, er det nemt at gentage de ”vise ord” fra de engelske bøger. Men der er ikke altid sammenfald mellem engelske og danske forhold.
Yellow May er en meget smuk gul døgnflue. Mange tror at det er en majflue, men det er den ikke, selv om den ligner lidt. Den er lidt mindre end majfluen og har sin første klækning fra starten af maj og 6-8 uger frem, og så ser vi ofte en klækning igen i september.
Nymfen er flad og den klynger sig fast på sten i bunden. Den er kamuflagefarvet brunlig og oliven og god til at gemme sig.
Dunnen er klart lys gul og spinneren har henholdsvis creme og ravfarvet krop(han og hun) og klare vinger med en gul tone.
Der er ingen tvivl om at YM har profiteret af vores forbedrede vandkvalitet i de senere år, og også det faktum at mange fald er blevet erstattet af stryg har hjulpet, for nymfen ynder at leve i hurtig iltrig vand. Som et kuriosum kan jeg nævne at jeg hvert år ser mange YM klække i Odense Å lige uden for vores forretningsvinduer, og når man ser en, er man ikke i tvivl.
Jeg giver dig her to mønstre, som har været gode for mig hvis du ønsker at binde dine majfluer selv.
YELLOW FLYMPH.
Krog: Partridge BIN str12-14.
Tråd: Orvis 10/0 gul.
Hale: 3-4 fibre fra gul hackle.
Krop: 3-4 tørn af bindetråden bagerst, og ellers lysgul nymfedubbing.
Hackle: Gul CDC hackle, eller 1 tørn gul høne hackle.
YM EMERGER.
Krog: Partridge BIN str 12-14. Evt med den forreste fjerdedel bøjet lidt opad.
Tråd: Orvis 10/0 gul.
Hale: 2 fibre grævling farvet gul.
Krop: Klar flexibody over lys gul tørfluedubbing.
Forkrop: Varm gul tørfluedubbing.
Ben: Gul CDC.
Vingekasser: Lys gul Swiss Straw.
Dette mønster er en forenklet udgave af et af Oliver Edwards mønstre. Jeg belaster den som regel med tinfolie under forkroppen.
Du kan også finde færdigbundet majfluer lige her!