Det er blevet efterår, koldt og blæsende… og fiskene er igen kommet i hughumør i put & take søen..
Læs gerne dette blogindlæg som jeg lavede for lige præcis et år siden…. Så ja !! det er lige nu det sker…
Der findes mange forskellige fluer til Put & Take, og i efteråret er fælles for fluerne, at de gerne må syne af noget, så kraftige farver som pink, rød og sort er altid et hit, men også fluer med propel foran giver lige det ekstra der skal til..
Jeg har fanget mange fine fisk i Put & Take søen på fluen. Men jeg vil sige at specielt én tur gjorde udslaget til at jeg nu holder meget af propel fluer.. Jeg havde fisket i knap et par timer, og havde fanget 3 mindre fisk, 2 på propelfluen og en på en mindre nymfe. Jeg står i mine egne tanker, da en grov fisk kommer bankende efter den lille nymfe lige under overfladen, men den drejer af uden at tage fluen. Jeg ligger et kast ud igen, hvor det samme sker, fuld fart, men den vil heller ikke tage fluen denne gang…. jeg får hurtigt smidt en flue med propel for enden af forfanget, første kast sker der ingen ting, men i det næste kommer den bankende afsted… men det er som om den kun vil følge fluen til dørs… Jeg stopper indtagningen.. og holder den kun lige nok i gang til at jeg kan se propelbladet køre rundt… 2 -3 meter følger den fluen, og så hamrer den ellers til fluen… En flot regnbue på de 3 kg. som giver en super fight på min Helios og jeg er helt overbevist om at det var propellen der gjorde udslaget på lige netop den fisk…
Her under kan du se hvordan en lille Montana flue med propel bindes..
Og du kan selvfølgelig købe materialerne i vores webshop.
God fornøjelse med fluebindingen..
Knæk & Bræk !
Jesper
