– Og pludselig blev det svært – igen….

Havørreder er uforudsigelige. Det er vi mange de mener, men det passer nu ikke helt.
Jeg har fundet et gammelt blogindlæg frem jeg skrev i 2008 – og det har passet hvert år siden – og helt sikkert også før.
 
 

Når vi sidst på foråret får en periode med ensartet varmt vejr så bliver kystfiskeriet svært nærmest fra den ene dag til den anden.

I Gamle dage gav man hornfisken skylden – men den holder ikke. I år ramte vi den svære periode inden hornfisken for alvor dukkede op.

Alle de undervandsoptagelser jeg har været med til at lave viser også, at hornfisk og havørreder trives fint sammen, og kommer det til stykket, så er havørreden kongen. Talrige gange har jeg fx. set at hvis en hornfisk løber efter blinket og en havørred også finder interesse for samme blink. Så skrider hornfisken med det samme.

Men hold ud – som skrevet til sidst så bliver fiskeriet bedre igen om 5 – 6 uger…

I maj 2008 skrev jeg nedenstående om fænomenet. Eneste forskel fra dette år er, at perioden dengang indtraf ca. 14 dage senere:

Hvis det havørredfiskeri som marts/april bød på bliver standarden for de fynske kyster. Så har vi et verdensklasse-fiskeri lige udenfor vores hoveddør. Jeg har nok en tendens til at kikke mod fjerne verdensdele når fiskeeventyret skal drømmes, men ret skal være ret. I de rette måneder så er vores havørred-kystfiskeri et fiskeeventyr som kan måle sig med meget af det bedste verden rundt.

men, men intet vare evigt, heller ikke april måned, og da maj kom, da kom sommeren sandelig også, og fiskeriet dykkede. Vandtemperaturen steg eksplosivt, og forleden målet jeg foruroligende 17,4 grader. Det var dog kun et enkelt sted, og dagens øvrige målinger svingede mellem 14,5 og 16 grader, men selv det, er meget højt for årstiden. Havørrederne lider dog ingen nød, men de er blevet væsentlig sværer at få i tale. Den 5 maj var god ved mig, med fem landede fisk mellem 45 og 60 cm (de to største var stadig tydelige nedfaldsfisk)men derefter er det gået meget ned af bakke. Tre gange har jeg forsøgt mig med natfiskeri, men uden nævneværdigt resultat.

I år prøver jeg dog på ikke at gå i panik, for mønstret er det samme hvert år. Når vandtemperaturen runder 12 – 13 grader så bliver det svært. Havørreden spreder sig over store områder. Forårets store stimer brydes op, og ingen pladser fisker hverken godt eller skidt. Kort sagt: Der er fisk overalt, men det betyder også, at de er meget spredt, og forvirringen for fiskeren er total: Skal man fiske morgen, aften, nat eller dag?. Er fjorden, Æbelø, Storebælt eller Langeland det bedste? Der findes ikke noget svar på de spørgsmål det er blot at komme afsted. Det ene kan være nøjagtigt ligeså godt som det andet, men bonanza fiskeri bliver det aldrig i maj.

Kort og godt.

Maj og 1. halvdel af juni er svær. Der kan selvfølgelig fanges fisk, og sofaen må derfor ikke vinde over din fiskelyst, men der skal arbejdes mere og nogle “sikrer” pladser findes ikke. Fra midt juni ændre billedet sig dog drastisk. Nu begynder havørrederne deres sommertræk og de vil atter samle sig på de klassiske sommerpladser og være lettere at finde igen. En god strømpil på hvornår det for alvor sker er omkring fuldmånen i juni.

  • så fat mod. Nyd hornfisken og den enkelte havørred der findes imellem dem, mens du samler kræfter til sommerens superfiskeri.

Vi ses derude

Claus

One comment

  1. Tak for info. Jeg har for 14 dage siden gået fra masser af aktivitet og landende fisk til nul og niks på trods af ture hver anden dag. I weekenden fra båd og nært kyst fiskeri i 2×8 timer – en enkelt kontakt. Jeg fisker i Middelfart området. … Jeg har givet måne, vind, mig selv, grej – ja hele verden skylden. Det er rart at vide man ikke “fejler” noget 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gratis forsendelse

På alle køb over 600 DKK. Shipping World Wide kun 99 DKK.

30 dages fuld returret

Fuld tilfredshed eller pengene retur. Uden diskussion!

1 – 4 dages levering

Vi har åbent alle ugens dage og leverer altid hurtigst mulige.

100% sikker betaling

Dankort / MasterCard / Visa / Viabill / MobilePay / PayPal.

Psst, er du lystfisker?

Ja? Så har vi et super godt tip til dig!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores eksklusive Go-Fishing SUPERPRIS tilbud, hver uge og før alle andre!

Hey there!

Please choose your preferred language:

For customers outside the European Union

If you’re shopping from a non-EU IP address, Danish VAT (25%) is automatically deducted from all prices in our webshop. In case we can’t verify your IP address as non-EU IP address, Danish VAT will be deducted once the final shipping destination is selected in the checkout flow.

Worldwide shipping is always only DKK 99.