Indkøbskurv
Gratis fragt til pakkeshop i DK, på alle køb over 500 DKK

Owner STX Taff wire – fremtidens 3-krog..?

Der findes ganske enkelt ingen undskyldning for at fiske med en dårlig krog. Din krog skal være tip top, ellers kan det faktisk være lige meget.

Men hvilken krog er så den bedste – Owner er lige kommet med et fantastisk bud

Der kommer hele tiden nye kroge på markedet. Næsten altid er der tale om varianter af eksisterende kroge. Måske lidt nye udformninger, størrelser eller sågar farve, men nogen revolution, det er nye kroge på markedet sjældent.

Den nye Owner Taff wire er dog en stor undtagelse – her er ikke tale om gammel vin på nye flasker, men derimod et helt nyt materiale at fremstille kroge af, som giver nogle meget markante fordele.

Owner logo

Owner STX Taff wire – fremtidens 3-krog..?

Wire tykkelse kontra styrke

De absolut vigtigste parameter for at en krog kan trænge nemt ind er wiretykkelsen. En tynd krog får langt hurtigere og markant nemmerer fat i fisken end en ditto kraftig.

Sådan er det jo også med alt andet. Du stikker dig lettere på en tynd nål, slår et tyndt søm nemmere i brættet end et tykt, og vil helst have lægens tynde sprøjte i rumpen i stedet for den tykke – ik’..?

Men tynde kroge er svage og bøjer let, så de ikke duer til store eller hårdtfightende fisk. Samtidig har de nemt ved at blive ødelagt i spidsen, og dermed miste sin farlighed.

Kraftige kroge holder til store stærke fisk, og er langt mere robuste, men kroger markant dårligere.

Så vores krogvalg er altid et kompromis mellem de 2 yderpoler.

Krogen skal kunne holde...

De nye Owner STX Taff Wire kroge gør vores valg noget lettere.

Taff Wire er markedets stærkeste wire, hvilket betyder at Owner kan gå ned i wirediameter men stadig fastholde en hel unik styrke. Altså tyndere kroge der kroger og fastholder flere fisk, men med samme styrke som en tykkere.

Samtidig betyder det også en lettere krog, hvilket giver dit agn en mere fri og bedre bevægelse i vandet.

Taff Wiren er også helt unik i sin stivhed. Den fjedre stort set ikke, hvilket igen er med til at sikre, at al energi der tilføres krogen går direkte i krogspidsen, og dermed hjælper til en bedre krogning.

Taff wire krogene er uhyggelig spidse og den hårde wiretråd sikrer, at krogspidsen er meget svær at ødelægge. Med Taff Wire vil du ikke opleve at spidsen bøjer, bliver sløv eller knækker af.

Som rosinen i pølseenden så er Taff wire meget saltvandsbestandigt, ikke rustfri, men yderst modstandsdygtig over salt og vand – de holder til masser af salt og hård behandling.

Taff Wire krogen er uhyggelig spids - og det bliver den ved med at være..

Owner har kaldt de nye Taff Wire kroge Treble eXtra – som står for.

Extra stærk – extra let – extra skarp – extra god.

Vi tøver ikke med at sige, at de har ramt plet på alle punkter, og at Owner STX krogene er de bedste 3-kroge vi nogensinde har haft i butikken.

Vi kommer til at skifte hovedparten af krogene på vores egne lakse- og havørredagn til STX kroge. For som tidligere skrevet, man skylder sig selv altid at fiske med den bedste krog.

Også til rørfluerne

STX-38 er godt nok ikke en decideret rørfluekrog, men øjet i krogen er hverken stort eller bredt. Så fisker du med løsthængende rørfluer hvor krogen styres af et lille krogstyr – fx En Pro Hookguide – så bliver STX krogen også hurtigt din fortrukkende rørfluekrog.

Solid havørred nærmere sig landingen - det er NU krogen ikke må svigte..

Foreløbig findes STX Taff wire 3-krogen i 2 udgaver (men mon ikke familien udvides over de næste år).

STX-38 

Vores valg til alle kystagn, alt ørredfiskeri, jyske laks, gedder m.m. 

STX-45

Som er en 2 x stærk udgave af ovenstående – den perfekte krog til det helt kraftige lakse og-havfiskeri

Check størrelserne ud ved at klikke på de 2 modeller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Gratis forsendelse

Til pakkeshop i Danmark, på alle køb over 500 DKK.

30 dages fuld returret

Fuld tilfredshed eller pengene retur. Uden diskussion!

1 – 4 dages levering

Vi har åbent alle ugens dage og leverer altid hurtigst mulige.

100% sikker betaling

Dankort / MasterCard / Visa / Viabill / MobilePay / PayPal.