Indkøbskurv

Personalets Julegaveønsker 2020

Hvad ønsker grejhandleren sig af fiskegrej…?

Julen er tæt på, og dermed kravet fra familien om en fyldig ønskeseddel. Den kan som bekendt godt være svær at remse lige på stående fod, men du kan måske hente lidt inspiration her. Vi har spurgt os selv hvad vi ønsker os fra os selv.. ! – Vi starter med Robin og Claus – og følger op med resten af team Go-Fishing….

Robin Birch Ønsker sig i Go Fishing:

 

1. Et par nye Simms waders

Mine 8 år gamle G3 kan simpelthen ikke mere, så det er tid til nye. Hvis jeg er rigtig heldig så bliver det et par G4Z – altså den med lynlås – man bliver ældre og mere magelig.

 

 

2. Eriksen lystfiskerrom (helst den store flaske)

Jeg samler på rom, men drikker det sandelig også. Eriksens Lystfiskerrom er jeg blevet noget pjattet med (man kan også blive pjattet af den). Så den ønsker jeg mig helt sikkert en flaske (gerne 2) af. Den skal også gøre godt på de kommende vintertorsketure i Langelandsbæltet.

 

 

3. En ny vandtæt termokop
(helst en Stanley eller Primus)

Varm kaffe i bilen på vej til fisketuren er jo et absolut must. Men det skal ikke skulpe rundt i hele kabinen. Derfor er en vandtæt thermokop uundværlig.

Den jeg havde lånte min svigersøn engang i efteråret, og jeg har ikke set den siden. Så nu ønsker jeg mig en ny (altså ny kop – ikke svigersøn..!).

 

 

1. Simms Coldweather skjorte str. M
(farve ikke så vigtig)

Jeg elsker min gamle Coldweather skjorte, men jeg har kun en, og den er ved at være så slidt at det er pinligt. Men på trods af hullerne i ærmegabet holder den mig stadig varm på nærmest alle mine fisketure. Coldweatherskjorten er i al sin enkelthed en klassisk flannelsskovmandsskjorte med et foer af microfleece.

Et par frotlommer med velcroluk (det er vigtigt så telefon/nøgler ikke tabes) fuldender funktionaliteten. Flot, praktisk, mega varm, blød og dejlig. Jeg kunne bo i min Simms Coldweather skjorte.

I serien findes for øvrigt også et par bukser som jeg ligeledes er tosset med – men dem jeg har er ikke helt slidt op endnu… https://www.go-fishing.dk/simms-coldweather-pant

 

 

2. Go-Fishing Neoprene waders (de nye sorte)

Faktisk kan det her ønske godt vente til næste år – jeg har et par der snart er 10 år gamle. Dem er jeg forøvrigt iført i denne lille film hvor jeg får bølgetæsk på den Bornholmske kyst.

Link til video: https://www.youtube.com/watch?v=cWIY0HzNnqs

Klippet er fra 2012 da wadersene var ret nye. Samme par holder stadig tæt i dag så de kan fint holde mindst en vinter mere (sikkert også 2 eller 3), men jeg ønsker mig alligevel et par nye. For indrømmet, den gamle grønne farve er ikke særligt sexet – jeg synes jeg ligner frøen Kermit fra Muppet Show i dem. De nye sorte er mere mig.

 

 

3. Fulling Mill Streamer Stripper
Teflon kystkrog (str. 4 eller 6)

Der skal også slappes af i juledagen – og hvad er bedre til det end fluebinding? Når mørket falder på (og det gør det jo tidligt) så elsker jeg at sætte mig ved fluestikket og drømme mig hen mod den kommende kystsæson. Måske er der en sjat af den gode julevin der skal udryddes samtidig. En masse Pattegrise skal jo bindes, og det skal være på den bedste krog – her går jeg ALDRIG på kompromis.

Derfor ønsker jeg mig altid flere Fulling Mill Teflon streamerkroge.

 

 

Grejpushernes juleønsker – Peder og Henrik.

Når vi til året rundt står i en grejbutik, og sælger fiskegrej, kan man så også ønske sig fiskegrej til jul..? 

Ja da – den daglige omgang med alle de dejlige grejer gør netop, at vi som personale nøjagtig ved, hvad der ville gøre os glade, hvis det lå under træet.

I dag er turen kommet til Peder og Henriks største juleønsker hos Go-Fishing.

 

 

Peder ønsker sig hos Go-Fishing:

 

 

1.Daiwa Ballistic spinnehjul str. 2500

Jeg ønsker mig et nyt lille spinnehjul til noget lettere kystfiskeri. Det skal være et Daiwa med Mag Sealed lejer 

(check lige her hvorfor https://www.youtube.com/watch?v=zQpQ9lu9Et8)

 – helst et Daiwa Exist – men det vil familien vist ikke ofre på mig. Så jeg holder mig til et Ballistic som også er vildt fedt.. – skulle der være penge tilovers så må det gerne fyldes med 0,12 fletline

 

 

2. Et par Go-Fishing neopren waders str. 44/45

Det er ikke så længe siden at der stod Grejbiksen på Århus butiksfacaden, og da er det vist ingen hemmelighed at vi var lidt misundelige på de dersens Go-Fishing neoprene waders som flere af vores trofaste kunder købte i Odense. Nu har jeg chancen for at få et par selv – så ja tak…

 

 

3. Fjællræven Keb bukser (de flotte Karrygule..)

Jeg elsker Fjællræven bukser, og har gennem årene slidt masser af dem helt ned. Model Keb er dog sværer for mig at slide end de fleste fordi den har sådan noget stræk materiale på alle de mest bevægelige dele og super slidstærkt G1000 stof på stresspunkterne.

Det virker – tror et par af de flotte brun/gule vil klæde mig særdeles godt…

 

 

Henrik ønsker sig hos Go-Fishing:

 

 

1. En Simms Tactical Slingpack (farve ikke vigtig)

Jeg har en ældre slingpack, men den er slet ikke så smart opbygget som den nye fra Simms.
Den er fyldt med geniale ruminddelinger og gennemtænkte features. Hvis jeg ikke får den til jul, så køber jeg den selv inden nytår.

 

 

2. Vision SubZero uldsokker

Enhver far med respekt for sig selv ønsker sig varme sokker (og underhylere). Så det gør jeg selvfølgelig også. Visions lange varme uldsokker er lige mig. De er meget lune og lange nok til at få godt fat i bukserne så de ikke kravler op når wadersene trækkes på.

For øvrigt også skønne bare at have på derhjemme foran brændeovnen.

 

 

3. Condomspinnere (alle farver kan bruges)

2020 sæsonen i de jyske åer gav mig en havørred på + 8 kilo, en laks på + 10 kg,samt flere mindre, og en gedde over meteren. Alle på condomspinnere – så dem kan jeg aldrig få nok af. 1 i æsken er godt – 2 er dobbelt så godt…

Karl K. gennemløbsmodellen er særlig smart da den er nemt at skifte krog på. Fx hvis turen går til Skjern Å hvor der kun må bruges små kroge.

 

 

Jeppe og Christians Go-Fishing juleønsker

 

Julen er tæt på, og dermed kravet fra familien om en fyldig ønskeseddel.  Den kan som bekendt godt være svær at remse lige på stående fod, men du kan måske hente lidt inspiration her.

 

Vi har spurgt os selv hvad vi ønsker os fra os selv.. !

I dag er det vores 2 unge supermænd Jeppe og Christian der afslører hvad de unge vil ha’

 

 

Jeppe ønsker sig hos Go-Fishing:

 

1. En Orvis Helios 3 stang – 9 # 6

Jeg har godt nok en Helios 2 i samme klasse, som jeg er mega glad for.

Men hvem vil ikke gerne have den nye 3’er der lige har en lidt bedre balance og strammet aktionsmæssigt en smule så den for mig er den ultimative klasse 6 stang.

Den er jo nok for dyr til at nogle vil give mig den i julegave – men så kunne man jo håbe på et gavekort eller 2 til bidrag.

Forskellen på Helios 2 og 3 kan du for øvrigt læse om her: https://www.go-fishing.dk/orvis-helios-3-er-landet/

 

 

2. Et par nye Fjællræven Keb bukser (str. 46 – oliven)

Da jeg købte det første par Keb bukser tænkte jeg det skulle være et par gode fiskebukser, men det kan jeg dårligt nænne at bruge dem til. 

I stedet blev de mine absolut foretrukkende bukser til nærmest alt.

Nu har jeg 3 par (men ingen oliven) som jeg bruger på skift nærmest hver eneste dag. Med det bløde stretch materiale på r.. og baglår gør at de er så skønne af have på dagen lang. Ude som inde.

 

 

3. En Take Linekurv

Godt nok er jeg glad for min Baskette linekurv, men da jeg ofte både har flue- og spinnestangen med langt ud af kysten, så er den faste bastante Baskette kurv altid i vejen når jeg vælger UL spinnekæppen. Take kurven kan jeg rulle sammen og smide i rygsækken sammen med den 4-delte fluestang. Det er bare genialt.

 

Christian ønsker sig hos Go-Fishing:

 

 

1. Hardy MTSX fluehjul (Str. 7000)

Det er jo bare det fedeste fluehjul ever. Kulfiberhuset gør det super let, men stadig stærkt som noget. Bremsen suveræn og lukket så den kan tåle noget saltvand.

Stor spolediameter så linen ikke krøller, og så synes jeg bare det ser godt ud i farver og design.

Jeg ønsker mig kun str. 7000 – jeg har nemlig allerede de 2 andre størrelser.

 

 

2.Simms Coldweater skjorte (farve Buffalo)

Håber aldrig de udgår fra Simms program. For så er jeg på den. De skjorter elsker jeg bare. På fisketur eller bare en kold dag i butikken – Chefen er lidt nærig med varmen synes jeg..

Den nye sort/hvide farve Buffalo skal man jo bare eje.

 

 

Jeg har set en lille video hvor chefen skamroser de små uldhandsker fra Aclima.

På seneste personaletur havde han dem på og det så ud til at han kunne fluefiske problemfrit med handsker og varmefingrer, mens jeg frøs…

Det overbeviste mig – men sig det ikke til ham..!

 

 

Hvad ønsker grejhandleren sig af fiskegrej…?


Det er lige nu du skal få fortalt familie og venner hvad der står på ønskesedlen i år.. Mange har selvfølgelig allerede købt lidt gaver. Men der er stadig plads til ønsker til dig der fortjener lidt ekstra i år!

Jesper og Martin holder til i Odense, og fisker nok lidt mere end de fleste. – De køber, hvis du spørger os andre, alt for meget grej, Men alligevel, har vi også fået deres ønsker i år.. Tjek dem ud herunder!

 

Jesper Lindquist ønsker sig hos Go-Fishing:

 

 

1. Orvis Pro Insulated Hoody

Jeg fisker året rundt, og jeg ved at god beklædning, er mindst lige så vigtigt som fiskegrejet. – Med god beklædning, holder jeg den kørende længere end gennemsnittet, og det giver gerne gode resultater og afslappende ture. Uden at være påvirket for meget af vind og vejr. Jeg kører efter lag på lag princippet. Altid med uld inderst, og derefter alt efter hvor koldt det er. Med yderligere lag på efterfølgende. I denne kolde tid er mit setup netop nu på overdelen. Uldundertøj inderst, dernæst fleece, primaloft og en vadejakke. Min gode gamle Simms Kinetic Primaloft kører på det sidste, der er huller flere steder, og lynlåsen driller.. Den har gjort det godt! Så Jeg håber virkelig at denne Orvis jakke med Primaloft bliver afløseren. Perfekt en forårs eller efterårs dag alene som yderste lag, og ikke mindst under vadejakken i den kolde tid. Jeg har allerede prøvet den et par gange i butikken. – Hold op den er let! – blød og lækker! – Jeg er en str. L og den blå farve er for fed!

 

2. Karl Pro Buks – Dark Grey

Jeg elsker mine FjällRäven bukser! – Dem der kender mig, ved at jeg går i mine klassiske Karl Pro bukser både til hverdag og fest! – De bliver også brugt på jobbet, i skove, og på fisketuren. Ja ok, jeg har da nok et par jeans hængende bagerst i klædeskabet, ved siden af jakkesættet. Men så er det vist også FjällRäven Karl bukser for resten. – Den mest slidstærke buks jeg har haft!
Når jeg nu går i den samme buks, næsten 24/7, så bliver jeg jo også nød til at have flere. Så fruen kan nå at vaske lidt ind imellem.
– Så jep endnu et par i str. 50 – Dark Grey

 

 

3. Guide Bogen – 117 Fynske Fiske Pladser
 


Guidebogen ligger fast i bilen og har gjort det siden den udkom i 2015, hvor den erstattede den gamle model fra tidernes morgen. Nok syntes jeg, at jeg har styr på de fynske pladser. Men bogen er nu rart at have liggende til notater, og lige tage frem på de svære dage. Så popper ideerne ofte op, og fiskedagen ender med fisk i hånden. Min bog en nu så slidt, og ved at falde fra hinanden. Så jeg håber der ligger en ny under træet til mig juleaften. Så skal juledagene bruges på at få skrevet alle små noter fra den gamle over i den nye bog… 

 

Martin ønsker sig hos Go-Fishing:

 

 

1. Vision Nalle Fleece Bib

Mine gamle fleece bib fra Scierra er fuldstændig udtjente og færdige. Så de skal ikke bare fornys, men forhåbentlig også opgraderes denne jul.. Svigerforældrene ved i hvert fald at det er en størrelse XL jeg ønsker mig. Og at jeg ellers ikke ønsker mig andet i år!

 

 

2. Deluxe Røgovn

Jeg elsker god mad ! og det mad jeg selv har lavet er bare dobbelt så godt!
Har jeg så også selv fanget fisken der kommer i røgovnen.. Ja så er hverken familien eller gæster i tvivl om hvad de spiser..

Min gamle Kasper røghat kører på det sidste og er desuden alt for lille til de store fisk jeg kommer til at fange i det nye år 😉

 

 

3. Savages Gear Gennemløbs og Blink Mapper

Jeg elsker at have styr på mit grej. Det gør bare at grejet holder længere! Så da jeg så at der var landet en ny fed mappe til gennemløbere i butikken. Var jeg ikke i tvivl om hvad jeg skulle ønske mig i julegave i år. At der så nu, er flere fede modeller fra Savages Gear at vælge imellem. Gør jo så bare at jeg nok bliver nød til at ønske mig en af hver…

 

 

Hvad ønsker grejhandleren sig?


– Vi har spurgt Niklas fra Odense og Mathias fra Århus. De giver os her deres ønsker for årets julegaver. Du kender dem måske allerede fra dit sidste besøg i en af vores butikker. Eller måske du har set dem lave grejanmeldeser eller blogindlæg på vores hjemmeside.?
– Så ved du også at de to drenge går meget op i kvalitet! Så er det noget grej de drenge ønsker sig. Så er det helt sikkert noget, du måske lige skal kigge lidt ekstra på også.. Det er måske noget, der også kunne blive dine juleønsker i år?

Mathias ønsker sig hos Go-Fishing:

 

1. Simms Fjord Pants

Jeg elsker at fiske om vinteren! – Jagten på kystens store blanke overspringere, eller søens tunge gedde-madamme. Problemet er bare at jeg altid fryser i det iskolde vand.. Men jeg har nu, netop på sidste fisketur. Prøvet kammeratens Fjord Pants. – Og det er helt sikkert at hvis ikke der ligger et par med mit navn på, under træet juleaften. Ja så skal jeg hurtigst muligt have trukket et par indover madbudgettet! –

 

2. Havørred Fyn Cap

Jeg kan aldrig, som i ALDRIG! – Få for mange fiske caps! Jeg har stakkevis af fede caps, liggende på mit fiskeværelse. Alle er blevet godt slidte gennem årene. Fulde af gode minder og oplevelser. Jeg har dog ikke en af de nye Havørred Fyn Caps endnu. Så jeg håber at den Grå Cap lander hos mig i år!
– Et projekt hvor hele beløbet, fra de solgte Simms / Havørred Fyn caps.
Går direkte til Havørred Fyn – De fynske havørreder!

 

 

3. Lemmel Kokkaffe

Der er ikke noget som et lille bål ved stranden, der kan samle lystfiskere. En god kop varm kaffe og et par røverhistorier med gutterne. Kan nemt give lysten og varmen, til endnu et par timers fiskeri i baljen.
Jeg må aldrig løbe tør for Lemmel Kokkaffe. Så jeg ser da gerne der ligger et par pakker under træet igen i år 😉

 

Mathias ønsker sig hos Go-Fishing:

 

1. Regal Revolution Vise

Jeg har lidt et problem med godt håndværk – Jeg kan simpelthen ikke få nok. Og dette stik er definitionen på netop det! Håndlavet i USA, og i en kvalitet der ikke kan sammenlignes. Det binder jeg gerne et par tusind fluer på.

 

2. Simms G4 Pro Boot Felt – Vadestøvle

Jeg har altid minimum 2 par vadestøvler jeg skifter imellem, så de hver især holder meget længere til mit hårde fiskeri. Mit vinterpar (der er et nummer større end de almindelige) er ved at være slidt op, og jeg ønsker mig derfor et nyt par til de kommende måneders fiskeri, hvor der er plads til rigeligt med sokker.