NikWax imprægneringsprodukter

Fra: 110,00 DKK

Ryd
Varenummer (SKU): 4371 Kategori: Tags: , , ,
Gratis forsendelse på alle køb over 600 DKK
  • 30 dages fuld returret
  • 1 – 4 dages levering
Tryg og sikker E-handel

Nikwax imprægneringsprodukter

Nikwax. Brug tiden fornuftigt med Nikwax…. Ejer du et par åndbare waders eller en åndbar vadejakke. Så er her vigtig information… Klik på billede og læs mere…

Beskrivelse

Nikwax imprægneringsprodukter

Ejer du et par åndbare waders eller en åndbar vadejakke. Så er her vigtig information.

Stort set alle lystfiskere har efterhånden adskillige åndbare beklædningsgenstande i samlingen. Det være sig waders, vadejakker, skridtstøvler, sko, ¾ fiskejakker og meget meget mere.

Og det er bestemt ikke kun fiskeren i familien der har garderobe fuld af membran tøj med Goretex, Sympatex, Hydrofine, No sweat eller andet. Stort set alt udendørs tøj, fra børnestøvler til golftrøjer, er i dag forsynet med en eller anden åndbar membran, og godt for det.

En velfungerende membran er vand- og vindtæt, men tillader kroppen at ånde. Dermed holder man sig varm og tør. Det ved enhver – hvad de flest dog ikke ved er at membran tøj skal vedligeholdes for at bibeholde de gode egenskaber.
Stort set alt membrantøj er fra nyt af imprægneret i yderstoffet, så vand ikke kan binde til stoffet. Vandet løber af “som perler på en gås” om man så må sige. Det sikre at yderstoffet er tørt og dermed kan kondensdampe uhindret trænge igennem.

Efterhånden som tøjet/wadersene bliver brugt så forsvinder denne ydre imprægnering og yderstoffet binder mere og mere vand. Det ændre ikke på produktets vandtæthed, men det ændre drastisk på materialets mulighed for at “ånde”, og pludselig danner de dyre åndbare Goretex waders så meget kondens på indersiden at man fejlagtigt tror at de er utætte.
Vadejakke er to dage om at tørre efter en regnvejrsdag, og hvad værre er, man fryser. En vadejakke, der er gennemblødt i yderstoffet, er optil 60% koldere end en tilsvarende vel imprægneret tør model.

Derfor er god pleje af al åndbar beklædning uhyrer vigtigt, og her kommer Nikwax ind i billedet.

Nikwax er et imprægneringsprodukt der anbefales af alle de store producenter (Goretex, Sympatex m.fl.) af åndbar beklædning, og det er meget let at imprægnere selv hjemme i vaskemaskinen.

Start med at putte alt dit åndbare fiskebeklædning (waders, jakke, sko m.m.) i vaskemaskine. Fyld bare op med ungernes regntøj og konens fritidsjakke. Vask hele molevitten med Nikwax Wash-Tech ved 40 grader. Det fjerne snavs og saltrester.

Efter vasken køres et skylleprogram med en mængde Nikwax TX-Direkt imprægneringsvæske og vupti efter tørring har man genimprægneret og gjort gammelt så godt som nyt.
Et alternativ er at komme Nikwax TX-Direkt i en balje vand sammen med tøjet.

En mere udførlig brugsanvisning findes på Nikwax flaskerne.

Vi anbefaler at man genimprægnerer med Nikwax en gang om året. To gange hvis man bruger udstyret i saltvand.

Du kan købe følgende Nikwax produkter i vores butikker eller via vores netshop: www.go-fishing.dk.

Nikwax Tech-Wash, vaskemiddel

Nikwax TX-direct Wash-in imprægneringsvæske

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “NikWax imprægneringsprodukter”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *