Rasmus’ tur til Canada

Lige siden jeg fik smag for lystfiskeri for snart 15 år siden, har jeg altid gerne ville krydse atlanten med kurs mod Canada, for at opleve den helt igennem fantastiske natur, med højt til bjergtoppene og et utroligt dyreliv, samt et fiskeri i topklasse. Her er der nemlig mulighed for at fange en eller flere arter af stillehavslaksen, og selvfølgelig den berygtede grå skygge, Steelheaden. Den er kendt for at snage på dine fluer, for derefter at gå totalt amok når fluen får ankret sig i dens mundvig. Skæbnen ville, at der var en enkelt plads tilbage på Henrik Breinholdts tur til det Canadiske paradis i British Columbia, hvor der skulle fiskes i selveste Skeena River, Kitimat, Kalum og alle de andre kendte steelhead floder. Der skulle ikke tænkes i mange sekunder, eller megen overtalelse til at jeg sagde ja til en drømmerejse på den anden side af jorden. Jeg glædede mig som et lille barn til juleaften, og trods prognoser om at opgangen af Steelhead er nede på 30 % af “normalen” for området, og at der har været det man nærmest kan kalde en monsun regn over Terrace området, der har gjort at Skeena River steg med 6.5m, samt vandet havde samme farve en nypløjet mark og en sigtbarhed på omkring 3-5 cm, var der intet der kunne få mine arme ned – jeg var klar til en udfordring og et fantastisk eventyr!

Dag 1 – GODT IGANG

Ankommet til Skeena River Lodge. En bjælkehytte der er placeret 400 meter fra Skeena hovedløbet, og ikke lang kørsel fra nogen af de mest kendte og mest velfangende floder i området – Kalum, Copper, Kitimat og jeg kunne blive ved. Vi fik os indlogeret på hver vores værelse, hvor alt vores habengut blev pakket ud, og vi gjorde klar til første fiskedag inden vi gik til køjs.
Første dag gik til en lille, dog uendelig smuk, flod der løber til Skeena. Henrik og vores guide Mike havde en fantastisk fiskedag på deres ’hviledag’ dagen før, med utroligt mange store smukke sølvlaks, og vandet her var allerede klart efter regnskyllet. Da vi ankom til floden kunne vi virkelig se, hvad den høje vandstigning i systemet har gjort ved flodernes løb i terrænet. Der var kæmpe træer – så store at der skulle tre mand til at holde om det – der lå som mikado på bredden, kæmpe stensætninger som ingen af guiderne havde set før, og uanede mængder sand der snegler sig ned af floderne, og dannede kæmpe banker midt i floderne. Vi ankom til bådrampen, hvor vi for første gang skulle søsætte de utroligt hurtige og mobile jetboats. Jetboats er som oftest utroligt fladbundede, og med deres fart kan de uden problemer sejle op af stryg med kun 15 cm vand, samt hvis der bliver for lavt, gør farten at man bare glider over stenene. Det giver mange sommerfugle i maven i starten, dog vender man sig til den nærmest ‘sindssyge’ sejlads fra vores guider, men nøj hvor har de totalt kontrol over fartøjet! Mens morgentågen roligt blev brændt væk af solen, der skinnede fra en skyfri himmel, sad de berømte ‘bald eagles’ over os. De kiggede langt og sultent efter os, mens vi fiskede på deres hjemmebane. Sølvlaksene kunne vi se svømme stille og roligt igennem det klare vand. De svømmede i de helt stille og kedelige partier af floden, meget modsat laksene herhjemme der foretrækker strømskel og mere rør i vandet. De var som oftest villige til at hugge når de kom svømmende, og en skrig-pink marabouflue var ofte sagen. Det var fantastisk at se sølvlaksene jage flere meter efter fluerne i det spritklare vand. Fantastisk første dag, som virkelig viste Canada fra sin smukkeste side – fantastisk vejr, højt til skyerne og bjerge med sneklædte toppe, og store sølvlaks i rå mængder!

Dag 2-4 – JAGTEN PÅ DEN GRÅ SKYGGE

Den lille flod vi fiskede i på første fiskedag var desværre – som den eneste flod i hele systemet – blevet alt for lav til vores jetboats, så den kunne vi ikke fiske i, så gik jagten for alvor ind på steelhead i stedet for. Vi fandt hurtigt ud af, at alt den vand der var kommet ned i området virkelig havde skyllet fiskene ud af flodsystemet. Vi prøvede alt hvad der var at komme efter i de følgende tre dage. Små floder hvor sigtbarheden var på ‘hele’ 40 cm, udmundinger i Skeena, hvor der kom klart vand ud i det beskidte Skeenavand, som lavede et perfekt sted til steelheaden, som gerne ville stå på kanterne af det klare og grumsede vand. Vi prøvede at tage på udflugt i små næsten utilgængelige floder for at se om vi kunne finde noget fiskeri, men lige meget hvad vi gjorde, blev vi mødt med grumset vand og få sølvlaks til alle. I disse dage var vi også på raftingtur i Kitimat, som er kendt for sin vilde opgang af kongelaks i forår/sommer, men også for sin fantastiske stamme af store steelhead. Her var der desværre ingen fisk, men at drive stille og roligt ned af en så smuk flod som den, var hele dagen værd. Vi var i Kalum og fiske en enkelt dag, som gav en lille håndfuld rigtig store og fine sølvlaks til os begge. Her kunne man tydeligt se, at de andre guider var helt rastløse. De fes op og ned af floden i deres guidebåde med deres kunder, i søgen efter fisk – men ak, heller ingen steelhead til dem. Guiderne gjorde virkelig alt hvad de kunne for at finde fisk til os – hatten af til dem! De ringede rundt til alle de kendte, de kørte ud af håbløse veje i spinkle håb om fiskbart vand, de sejlede os op og ned af floderne, de gjorde vitterligt alt for at finde fisk til os, men intet hjalp – fiskene var der bare ikke.

Dag 5-6 – NY PLAN, NYT FISKEVAND

Efter tre dage i de stadig utroligt svære forhold i Skeena-området, blev der holdt et krisemøde, hvor Henrik, ejer Jeroen og vores guide Mike satte sig ned og begyndte at diskutere om, hvordan de sidste dage skulle gribes an. Da det så helt sort ud, kom der nyheder om at holdet der var på Meziaden lodgen valgte at smutte før tid. Det åbnede en mulighed for nyt fiskevand! Det blev vedtaget at vi tog den 3 timer lange køretur nordpå, mod sne og frostgrader, for at fiske den sidste 1,5 fiskedag i Meziadens klare vand. Fiskeriet i Meziaden var helt fortryllende. -2C i luften, og vand der var omkring 5 grader, ingen vind og dalende snefnug der satte sig på jakke, handsker og hue alt imens ørnene svævede over os i det sneklædte landskab. Det smukke klare vand med et blåligt skær, samt de konstant markerende sølvlaks og sockeyes viste at elven var sprængfyldt med fisk – vores tiltro til steelhead sprang skalaen – hvis vi skulle fange en steelhead, skulle det være her!

Første halve fiskedag gik på stykket tættest på lodgen. Vi havde lige en kort eftermiddag, hvor vi desværre ikke mærkede mange fisk, men troen på det nye vand var ikke til at tage fra os. Næste dag var vores første hele fiskedag på Meziaden, og tilmed også vores sidste fiskedag i dette vinterparadis. Der gik ikke lang tid efter første kast, til at steelheaden viste sig efter vores fluer. Der blev bandet og svovlet lidt af at steelheaden snagede godt og grundigt på fluen, og Frederik var lidt for hurtig på tilslaget. En time efter får Henrik en steelhead på krogen. Da den tog hans deaddrift eggfly, kunne man ikke undgå at høre Henriks glædeshyl igennem den smukke snebeklædte floddal. Det var en rigtig grov steelhead på omkring 14-15 lbs. Vi prøvede flere andre steder på vores sidste fiskedag. Per, som der også var med på turen, fik en enkelt mindre, men utrolig flot steelhead på det øverste af Meziaden. Jeg måtte selv nøjes med en god bunke sølvlaks sidst på dagen.

REFLEKSIONER

Set tilbage på denne tur, så var det en helt og igennem fantastisk tur! Jeg vidste godt at chancen for at fange en steelhead var mere end dårlig, selv i normale omstændigheder, og med den oversvømmelse der var i ugen op til vores fiskeuge, gav os bestemt ikke bedre chancer for at få en steelhead i hænderne. Det med at opleve Canada fra landets smukkeste side, med snefald og frostgrader, at opleve et naturliv helt på klods hold var helt fantastisk. Man virkelig følte sig på udebane og smidt direkte ind på naturens ”hjemmebane”, hvor det var ørne der var konger af himlen og bjørne der regerede floder og skove. Det var en ubeskrivelig oplevelse.

Jeroen og hans kone Manon styrer lodgen med hård hånd. Mens Jeroen havde styr på guiderne, jetboats og logistik, stod Manon for at lave lækre måltider til os hver aften – både forret, hovedret og dessert, samt pakke en hamrende god stor madkasse, med masser af sandwich og lækre snacks, til vores fisketure hver dag. Der skal lyde til kæmpe tak, og cadeau til vores guider – Ryan, Mike og Maclean – for virkelig at prøve at finde fiskene til os i den ekstrem håbløse situation vi var i. Det var svært for dem, men for mig var det utroligt spændende at følge med i, hvordan planerne blev lagt for næstedagens fiskeri, samt hvordan hele situationen blev taklet.

Kæmpe tak skal der også gives til de andre fiskere på turen – Per, Frederik og Henrik. Selvom det var sværeste forhold i mands minde, så var vi alle klar på udfordringen og at tage ud og udforske nye og vilde steder med vores guider. Jeg fangede desværre ikke en steelhead, men så kan jeg skrive dét med på den lange liste over gode grunde til at tage derover igen i snareste fremtid!

Kan varmt anbefale at tage med Henrik Breinholdt til de store vidder i British Columbia. Han kender vandet og området super godt, og har altid en finger med i spillet når der bliver udtænkt fiskevand til næste dag. Han har dig i fokus, og selvom forholdene er håbløse, så skal han alligevel nok finde fisk til dig!

Knæk og bræk derude

Rasmus Hestehauge