Tips til den rette kyststrategi

Kystens strategi 

Selvom kysten rummer mange havørreder. Så kan opgaven med at finde og fange bare en, godt virke noget uoverskuelig, når du kommer ned til en ny kyststrækning, og skuer ud over havet.

Hvordan skal en havørred nogensinde få øje på ens blink eller flue, der virker forsvindende lille i alt det vand. Der er heldigvis et par helt grundlæggende facts og strategier som gør fiskeriet lettere end det lige ser ud.

Havørreden er kystnær.

Det kan være fristende at vade så langt ud som ens waders rækker og sende en tung blink endnu længere ud over dybt vand, men det er dårlig strategi og ofte spild af tid. Havørreden er sjældent at finde langt fra land. Snarere tværtimod. De Fynske havørreder elsker det lave kystnære vand. Det er her den hovedsagelige finder sin føde. Holder du dig det for øje så er havområdet hvor du skal søge efter fisken pludselig langt mere overskueligt. Strandkanten og mindre end en kastelængde ud er den hotte zone hvor langt de fleste havørreder vil opholde sig. Ca. 0,5 – 1,5 meters vanddybde er optimalt. Nogle gange endda endnu lavere vand, men sjældent dybere. Nogle kyststrækninger er dog så lavvandede at du skal vade et stykke fra land før du finde den optimale vanddybde. Dybere vand bruge havørred til at hvile og fordøje i så her er den af gode grunde svær at lokke til hug.

Husk – ikke vade for dybt..

Havørreden er sjældent alene

Havørreder er aldrig jævnt fordelt langs en kystplads og den optræder næste aldrig alene. De elsker hinandens selskab og samler sig i små eller større grupper der tunere rundt langs kysten i deres fødesøgning. Rammer du sådan en stime havørreder så kan du opleve eventyrligt fiskeri, omvendt kan mange fisketimer også være forgæves hvis ikke jeres veje krydses. Et gammelt sandt ordsprog om havørreder siger at 90 % af fiskene findes i 10 % af vandet.

Fisk aktivt og vær mobil

90 % af kyst vandet rummer altså ingen eller meget få havørreder. Her skal du ikke spilde for meget tid. Hele øvelsen gælder om at finde og fiske de 10 % af en given kyststrækning hvor de fleste havørreder befinder sig. Desværre er det svært at forudse hvor havørredflokken findes fra dag til dag. Derfor er det yderst vigtigt at du hele tiden er mobil og bevæger dig langs stranden i en evig søgen efter havørrederne. En flok af sultne havørreder vil normalt reagere prompte på din blink eller flue første gang de ser den. Derfor skal du ikke kaste flere gange til samme sted, men derimod hele tiden bevæge dig og lægge hvert kast i ”nyt” vand. Før eller siden finder du havørrederne. Måske afslører de sig selv med et spring eller en hvirvel i overfladen. Måske følger de efter dit blink helt ind til støvlesnuderne eller bedste af alt, du mærker havørredhugget. Så ved du at fisken er fundet og at der næsten stensikkert er mere end en derude. Nu kan du tillade dig at affiske området grundigt af flere gange og med flere forskellige agn/teknikker.

Fisk aktivt – stå ikke stille det samme sted.

Kast kortere, fisk hurtigere og fang flere havørreder

De havørreder der søger føde og vil hugge befinder sig altså ofte i flokke ganske nær land. Jo mere af det nære kystvand du får affisket på en dag, desto større er chancen for at finde en hugvillig havørredflok. Fra strandkanten og 30 – 40 meter ud er det absolut bedste område. Laver du lange 70 – 80 meters kast med en velkastende spinneudrustning og et tungt blink så spilder du faktisk ofte halvdelen af din fiskedag med at føre dit blink igennem dybt vand langt fra kysten der rummer få havørreder. Fisker du derimod med mindre blink eller flue så vil du kaste væsentligt kortere, Tilgengæld vil hele dit kast fiske i den hotte havørredzone dagen igennem. Hvert kast vil tage kortere tid at afvikle hvilket igen betyder at du kan komme hurtigere frem langs stranden i havørredjagten. Selvfølgelig er der undtagelser fra ovenstående men på de fleste årstider og på langt de fleste fynske kystpladser vil mange korte kast fanger langt flere havørreder end få lange kast.

3 comments

  1. Kenneth

    Hej Claus
    Jeg har brug for et råd/dit syn på tingene..

    – Og tak for den fine side som jeg har gennemlæst mere end en gang. Det samme har jeg gjort med mange andre. Bl.a den gode side 123.fisk.
    Deraf føler jeg mig enormt godt rustet med teoretisk viden om hvor fiskene er. Mørke områder, badekar sten/leopardbund, vind/vejrforhold osv osv alt det der. Det har jeg styr på..
    MEN!
    Jeg finder INGEN fisk. Det et sgu knap så sjovt længere
    Jeg er ny lystfisker. Jeg har været på flere velkendte spot i Roskilde fjord og det ih åh så gode Stevns. I går været ude for 12 gang. Igen ikke så meget som et hug. Har købt grej/tøj for små 9000 kr. (Det skal ikke være der jeg bliver dårligere stillet tænker jeg)

    Selvfølgelig er det skønt med natur og frisk luft men det ville da blive meget sjovere med lidt hug en imellem. Det er sgu ved at være godt træls og kan allerede mærke motivationen halter lidt i forhold til næste tur..

    Det er lige før jeg kan tage “sølvpapirshatten” på og tro alt det man ser på nettet og Youtube er et stort hoax. Måske er der slet ikke så mange fisk ved kysten? Måske er det næsten umuligt? Måske kommer en rigtig god “professionel” lystfisker(dig) kun hjem med 2 havørreder pr. Sæson ? Måske er der utallige nulture gået forud for alle de fangster man finder på Youtube?

    Men nej, jeg håber ikke ovenstående er sandt.

    Så mit egentlige spørgsmål: Hvor mange nulture skal man, eller havde du, før der er gevinst/mellem hver fangst.?

    Håber på dit ærlige svar. Mvh. en uheldig og utålmodig lystfisker Kenneth

    Ps. Det er da kun her i Corona tiden man kan forsvare at bruge så meget tid væk for kone og børn uden at komme hjem med noget hahaha.

    1. Claus Eriksen Go-Fishing

      Hej Kenneth
      Havørredfiskeri er hårdt arbejde og der er ingen lette løsninger. De kære sociale medier er sjældent til meget hjælp.
      Læas gerne denne artikel: https://seatroutguidefyn.dk/de-sociale-medier-giver-et-forvraenget-syn-paa-fiskeriet/
      Mit bedste råd til dig er at du ikke skal køre efter fisk som andre har fanget men gribe det an på din egen måde.
      Udvalg 3 – 4 pladser hvor du kan lide at komme. Måske fordi de ligger praktisk i forhold til hvor du bor eller måske fordi du synes det er pladser som passer dig – pladser som du “tror på” – også selvom du ikke lige har fanget noget der.
      Fisk de pladser så ofte som muligt – i forskellige vandstnde, vindretninger, tider på dagen, årstider osv. Bliv ved på de samme pladser, og glem alle andre. Pludselig en dag sidder den der og du har fundet dit eget hotspot som du derefter vil have ekstra god tro på.

      Klø på det skal nok lykkes..

      Claus

      1. Helt enig med Claus det er hårdt arbejde og derfor også så fantastisk når det lykkes jeg har været i gang nu omkring 4 år og med hovedvægt på HØ fiskeri og det er måden at lære det på, ikke gennem sociale medier, dem bruger jeg selv i forhold til at hente inspiration (speciel youtube), find det som virker for dig de fiskespot som du føler er gode for dig, på den måde lærer du også at aflæse dem. Har haft mange nul turer, men også perioder hvor jeg fem gange i streg fangede HØ og det både med UL grej, bombardafiskeri og tungere spinnefiskeri. Den vigtigste lærdom har været tal med andre lystfiskere når du møder dem og byg ellers dit fiskeri op omkring især dine egne erfaringer. Så skal det nok komme til dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gratis forsendelse

På alle køb over 600 DKK. Shipping World Wide kun 99 DKK.

30 dages fuld returret

Fuld tilfredshed eller pengene retur. Uden diskussion!

1 – 4 dages levering

Vi har åbent alle ugens dage og leverer altid hurtigst mulige.

100% sikker betaling

Dankort / MasterCard / Visa / Viabill / MobilePay / PayPal.

Psst, er du lystfisker?

Ja? Så har vi et super godt tip til dig!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores eksklusive Go-Fishing SUPERPRIS tilbud, hver uge og før alle andre!

Hey there!

Please choose your preferred language:

For customers outside the European Union

If you’re shopping from a non-EU IP address, Danish VAT (25%) is automatically deducted from all prices in our webshop. In case we can’t verify your IP address as non-EU IP address, Danish VAT will be deducted once the final shipping destination is selected in the checkout flow.

Worldwide shipping is always only DKK 99.