Indkøbskurv
Gratis fragt til pakkeshop i DK, på alle køb over 500 DKK

Ugens fisk – Den store vinder i 2021

Et år i fiskeriets tegn

2021 bød på mange ting, men en af dem vi tydeligt har mærket som grejbutik, er de mange nye fiskere der er kommet til i løbet af corona året 2020. 

Mange af disse nye fiskere, som har holdt ved, har derfor i løbet af 2021 fået en perlerække af spændende oplevelser, personlige rekorder og set den danske natur, på en måde som de måske aldrig før har gjort.

For os der har fisket gennem mange år, kan man – utilsigtet, nemt glemme hvor skøn natur vi bevæger os rundt i. Derfor er det fantastisk at alle disse nye fiskere, kan hjælpe os gamle rotter med at huske, samt nyde det vi har!

Over 40 glade vindere

Efter succesen med månedens fisk i 2020, besluttede vi for at udvide 2021 så vi trak en vinder om ugen, fra 1. januar til udgangen af oktober. Dette har resulteret i, at vi siden starten har kunne kåre og præmiere 40 heldige og dygtige fiskere.

Se alle de tidligere vindere her:

Den store vinder - Årets fisk!

Johans billede og fisk kan utroligt mange ting. Ting man, specielt, som kystfisker kan sætte sig ind i. Udover at han har fanget en decideret drømmefisk, på et totalt olympisk, og legendarisk fynsk kystblink. Så er billedet også enormt godt, da det fanger det grå/blå lys, som vi kan opleve i forårs og sommer månederne på kysten. Og netop i dette lys, og de forhold man ser bag Johan er chancen der. Chancen for den helt store, blanke fisk. Hvilket Johan i sandhed også beviste på denne tidlige sommeraften.

Vinderens fortælling

Johan sendte en god og fangende beskrivelse ind, sammen med sin fangstrapport. En fortælling man nemt bliver suget ind i, og man føler nærmest glæden sammen med Johan. Læs med her:

“Torsdag aften (efter putning af børn) tog jeg endnu engang afsted på fisketur med min kammerat, René Vinkel.
Vi fiskede i små 2 timer, og var ved at miste modet, grundet grøde på krogen, og ingen hug eller aktivitet.

Vi bliver enige om at tage, aftenens sidste kast.

Kort efter siger det HUG, og 10 min. efter står jeg med den smukkeste HØ i hænderne på 76 cm, 5,05 KG – fanget på Stripper 15 g.

Fuldstændig overvældende oplevelse.

Jeg har fanget en del undermålere, samt HØ omkring målet, men ALDRIG noget af denne kaliber. Jeg er meget taknemmelig og vender snart snuden mod kysten igen.

Knæk og bræk derude.
Mvh Johan”

Hovedpræmien

Hovedpræmien i “Ugens fisk” konkurrencen er en 3 dages fisketur til Abu´s private fiskevand i Mörrum i juni/juli måned 2022.
Vinderen  bliver indlogeret i Abu´s eksklusive fiskehytte direkte ved åen med udsigt over det lækre fiskevand. Mon Johan så får chancen for at slå sin PR eller måske fange en kæmpe laks? Vi håber det for ham! 

Hovedpræmien er sponsoreret af Pure Fishing.

En kæmpe tak

Det kræver en del at afholde en stor, online billede konkurrence som “Ugens fisk”,  men ud af alle de aspekter det kræver, er der to, der er ubetinget mere vigtige end de andre; nemlig jer – vores trofaste, dygtige kunder, der uge efter uge har uploadet fisk i håbet om at vinde de fede præmier. Og så selvfølgelig vores leverandører der har hjulpet os med alle de lækre præmier vi har sendt ud til jer i ugernes løb. Dem må vi ikke glemme, og de skal selvfølgelig have en stor tak med her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Gratis forsendelse

Til pakkeshop i Danmark, på alle køb over 500 DKK.

30 dages fuld returret

Fuld tilfredshed eller pengene retur. Uden diskussion!

1 – 4 dages levering

Vi har åbent alle ugens dage og leverer altid hurtigst mulige.

100% sikker betaling

Dankort / MasterCard / Visa / Viabill / MobilePay / PayPal.