Vores butikker er åbne – men begge Seatrout Open dette forår er aflyst

Vores butikker er åbne – men begge Seatrout Open dette forår er aflyst

Vores butikker i Odense og Århus holder åben. Vi har gjort mere plads på gulvet, øget rengøringen og mulighed for både håndvask og afspritning.

Du kan se vores åbningstider her

Vi mærker selvfølgelig at hele landet køre på vågeblus og mange mennesker bliver hjemme.

Så vi oplever rolige dage med få kunder i butikken af gangen.  Det gør det nemt at holde den nødvendige afstand til hinanden.

*Af samme grund har vi skåret personalet ned til absolut minimum.

*Det betyder at ventetiden kan blive lidt længere end normalt, eller at vi i ny og næ kortvarigt må afbryde din ekspedition for at tage telefonen eller lige hurtigt hjælp en anden der måske skal skynde sig ud at fiske.

*Vi har også lukket vores kaffemaskine udfra et forsigtighedsprincip.

*Vi er overbeviste om at du har fuld forståelse for de tiltag – vi håber at se dig en af dagene

– Dog ikke hvis du føler dig utilpas – så bliv hjemme og check vores webshop i stedet..

Coronakrisen har dog fået den konsekvens at vi må aflyse begge forårets Seatrout Open.

Det har været en svær beslutning.

Claus fortæller herunder hvilken tanker han har haft omkring det.

Det er svære tider for os alle, og der skal tages nogle tunge beslutninger indimellem.

Jeg har valgt at aflyse de 2 forårsrunder af Seatrout Open – eller STO blandt kendere..

Jeg håbede til det sidste, at STO, trods alle landets udfordringer trods alt kunne gennemføres. Som et lyspunkt i en tung og bekymrende dagligdag, som en opfordring til at komme ud i det fri få sammen eller på egen hånd som myndighederne anbefaler os

Jeg ændrede regelsættet så STO godt kunne gennemføres på en lovlig og ansvarlig måde.

Jeg mødte stor opbakning fra alle jeg snakkede med. I skulle ud at fiske alligevel.

Jeg var ikke nervøs for at STO ville øge risikoen for smittespredning af Corona –  jeg forventede selvfølgelig at alle deltagere ville opfører sig fornuftigt og ansvarligt derude.

  • Men alligevel var jeg i tvivl. Lovgivning og fakta var med mig, men var min samvittighed det også..?

Jeg fastholder stadig at STO kunne være afviklet forsvarligt og sikkert, men det kunne andre ting der alligevel er aflyst eller lukket sikkert også. Jeg blev i tvivl om rimeligheden og solidariteten i at afholde arrangementet. Hovedet sagde gennemfør, hjertet hældede mere og mere til en aflysning. 

Det er ingen hemmelighed at det sidste skub fik jeg via en lang tråd på vores egen Facebook side

Havørredfiskeri på Fyndu kan se den her.

Her kunne jeg læse at alle i andre derude faktisk sad med de samme tanker som jeg.

Ja – STO kunne afholdes lovligt og forsvarligt – men alligevel føltes det forkert for mange af jer hvis vi gennemfører det, når alt andet blev aflyst. Jeg følte faktisk det samme.

”Er Seatrout Open da det vigtigste i verden” blev der skrevet. Absolut nej – er svaret.

Vores alle sammen tryghed, ve og vel er langt vigtigere, og kan denne aflysning som kom sent, men heldigvis ikke for sent, være med til at skabe endnu noget opmærksomhed på at vi skal stå sammen og passe på hinanden derude, så har den opnået noget meget vigtigt.

Med i min beslutning ligger også hensynet til mine medarbejdere. Vi er en presset situation i denne tid. Vores omsætning halveres og usikkerheden for fremtiden er stor. Det sidste jeg vil byde dem er at min sendrægtighed skal skabe endnu mere usikkerhed.

Så lad evt. skuffelse gå til mig – evt. opbakning gå til dem…

STO eller ej – husk at en fisketur stadig er en god ide – eksperterne opfordre faktisk her til individuelle udendørs aktiviteter:

Seatrout Open vender forhåbentlig tilbage i sin gamle skønne form til efteråret 2020

Vi ses og snakkes  derude ved kysten – men på behørig afstand

Claus Eriksen

5 comments

  1. Tommy Thomsen

    Hej Claus
    Tror det er den rigtige beslutning, det gør også muligt for dem som har kontrakt på et sommerhus og eller anden overnatning, at få dækket udgifterne retur.
    Men have glædet mig til igen igen at deltage og hygge med fiskevennerne og ligesindet på kysten. Men som du selv skriver Sto er ikke det vigtigste i verden, det er vores sundhed. Med den ligge højt på min liste og min billet må gerne blive hos jer hvis den gælder for efterårets Sto efterår.

  2. Jens Nielsen

    Stor respekt for en svær beslutning i en tilspidset situation.

  3. Thomas skjødt

    I sådan en situation skal man tage beslutninger. Og så må vi andre bakke op.

    Men husk nu allesammen, ikke at gøre krisen værre end nødvendigt. Det mest smittefrie sted der findes er udendørs med to meters afstand. Så tag endelig ud og fiske, med en mand pr bil.

    Og husk i stort og småt at støtte alle de butikker og restauranter og ogog som vi gerne vil have er der når vi kommer ud på den anden side.

    Så jeg har nu handlet for det som jeg ellers ville have brugt på STO gebyr

    Mvh. Thomas Skjødt

  4. Bjarne Jørgensen

    Helt rigtig beslutning.
    Hvad med laksens dag? Den er vel aflyst?

    1. Go Fishing

      Hej Bjarne

      ja – laksens dag er desværre også aflyst…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gratis forsendelse

På alle køb over 600 DKK. Shipping World Wide kun 99 DKK.

30 dages fuld returret

Fuld tilfredshed eller pengene retur. Uden diskussion!

1 – 4 dages levering

Vi har åbent alle ugens dage og leverer altid hurtigst mulige.

100% sikker betaling

Dankort / MasterCard / Visa / Viabill / MobilePay / PayPal.

Psst, er du lystfisker?

Ja? Så har vi et super godt tip til dig!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores eksklusive Go-Fishing SUPERPRIS tilbud, hver uge og før alle andre!

Hey there!

Please choose your preferred language:

For customers outside the European Union

If you’re shopping from a non-EU IP address, Danish VAT (25%) is automatically deducted from all prices in our webshop. In case we can’t verify your IP address as non-EU IP address, Danish VAT will be deducted once the final shipping destination is selected in the checkout flow.

Worldwide shipping is always only DKK 99.