Winter Shrimp - En vinter kystflue

Vinteren er i den grad over os! For nogle betyder det fiskepause, hvor flueæskerne fyldes op og der drømmes om forårets sølvbomber, der spiser sig fede i børsteorm, tobiser osv. For andre er det lig med knirkende sne under vadestøvlerne, varm kaffe i termokanden og fleece… masser af fleece!
Hvis du som mig hører til den sidste kategori, så vil jeg gerne dele et super hot fluemønster, som er top aktuelt netop nu og som jeg har haft rigtig god succes med siden slutningen af november. Uanset om du er på jagt efter grønlænderstimerne i fjordens brakke vand, eller går efter den store overspringer på yderkysten, så er denne flue virkelig giftig.
Den opfylder nogle af de vigtigste krav, jeg har til en god vinterflue:
Vinteren er i den grad over os! For nogle betyder det fiskepause, hvor flueæskerne fyldes op og der drømmes om forårets sølvbomber, der spiser sig fede i børsteorm, tobiser osv. For andre er det lig med knirkende sne under vadestøvlerne, varm kaffe i termokanden og fleece… masser af fleece!
Hvis du som mig hører til den sidste kategori, så vil jeg gerne dele et super hot fluemønster, som er top aktuelt netop nu og som jeg har haft rigtig god succes med siden slutningen af november. Uanset om du er på jagt efter grønlænderstimerne i fjordens brakke vand, eller går efter den store overspringer på yderkysten, så er denne flue virkelig giftig.
Materiale liste:
Krog: Ahrex NS122 Light Stinger #6 eller #8
Munddele: Mallard fl. Pink
Følehorn: Fluoro Fibre, Pink
Øjne: Easyshrimpeyes, fl. pink
Dubbing: Ice Dub, Fl. Hot Pink og SLF Saltwater, Sand
Hackle: Whiting Spey, grizzly (alternativ – craft fur
Bindetråd: Hvid UTC
Belastning: Lead Free Wire 0,20
Winter Shrimp – En vinter kystflue
Winter Shrimp Bindevejledning:
Step 1:
Lige ved krogbøjningen bindes en lille kugle Ice dub ind, og børstes godt ud med din dubbingbørste. Denne lille dubbingkugle sikrer at munddele og følehorn ikke hægter om krogen. Strip nogle fjerstråler af en mallardfjer og bind dem ind oven på dubbingkuglen.
Step 2:
Bind 2 stråler Fluoro fibre ind oven på mallardfjeren. Den ende af fluoro fibrene der vender frem mod krogøjet, bøjes bagover og fæstnes med bindetråden så der nu er 4 fluorofibre der peger bagud. Klip dem til som vist på billedet.
Step 3:
Bind igen med Ice dub, børst godt ud, og bind herefter rejeøjnene ind. Rejeøjnene skal helst ikke stikke længere ud end krogbøjningen.
Step 4:
Bind evt. Belastning ind på undersiden af krogen, og herefter bindes Speyfjeren ind reverse, dvs. så fjerstammen bøjer væk fra krogen. På den måde kommer fjerstrålerne til at stå mere ud fra fluens krop når hacklet tørnes om lidt. Vælg en fjer med korte stråler og hiv de nederste marabou-lignende fjerstråler af, inden den bindes ind.
Step 5:
Dub kroppen med SLF dubben. Gå efter en konisk form på kroppen. Børst dubbingen lidt bagud inden du går videre.
Step 6:
Tørn hacklet op til krogøjet og fæstn med bindetråden. Ca. 5 tørn er passende til krogstørrelse 6. Afslut med wipfinish og sekundlim/lak.
Step 7:
Giv fluen en god omgang med dubbingbørsten. Afslut med at børste bagud, så fluen får et strømlignet look. Et par fugtige fingre kan også være nyttige… Som man siger 😉
Af Mikkel Egedorf